Minivådområder kan redde landbrug
Landmand og drænmester Klaus Aage Bengtson, Gandrup, vil føre drænvandet fra sine marker gennem et minivådområde, så han kan opsamle kvælstof, fosfor og pesticidrester, inden det kommer i vandmiljøet.
Planteavler Klaus Aage Bengtson driver 570 hektar planteavl i et område omkring Gandrup i den sydøstlige del af Vendsyssel.
Samtlige marker afvander på den ene eller anden måde til Limfjorden. Skulle han opfylde vandplanerne, som de ser ud nu, ville det koste ham 2.000 kroner pr. hektar at drive jorden.
- Det ville ikke kunne hænge sammen. Der ville hverken kunne dyrkes korn eller frøgræs, siger han.
Hans produktion er ikke den eneste, der ville blive ramt. Samtlige kollegaer langs Limfjorden står i samme situation.
Men det ser ud til, at han nu har fundet en løsning. Og den er enkel.
Rensningsanlæg
Klaus Aage Bengtson har fået en landzonetilladelse af Aalborg Kommune til at opføre et minivådområde. Nu venter VVM screening og offentlig høring.
Minivådområdet er 30 gange 150 meter, cirka en halv hektar, og består af syv bassiner, kaldet matrix-tanke, på hver 15 gange 17 meter. Anlægget kan rense vandet fra 60 hektar.
Hvert vådområde består af et for-bassin, som drænvandet ledes hen til. Herfra pumpes det op i matrix-tankene, der er fyldt med for eksempel muslingeskaller, spagnum, halm, flis eller andet, som drænvandet trækker igennem.
- Vi vil teste forskellige materialer, fortæller Klaus Aage Bengtson.
Efter vandet har været gennem matrix-tanken, falder det en meter ned gennem en nedfaldsbrønd, så det bliver iltet, inden det ledes ud i vandløbet.
- Det er godt for livet i vandløbet, siger han.
Mikroorganismer
Materialer som muslingeskaller, spagnum, flis eller halm har en meget stor overflade, når det samles i en tank. Ideen med at fylde matrix-tanken med det organiske materiale er, at mikroorganismer kan gro på det.
- Fosfor, pesticid-rester og kvælstof opsamles af mikroorganismerne, forklarer Klaus Aage Bengtson.
Hans minirenseanlæg på cirka en halv hektar vil kunne opsamle ligeså meget kvælstof som en eng på mellem 12 og 13 hektar.
Han vurderer, baseret på beregninger fra et lignende pilotprojekt i Odder, at han vil kunne reducere udledningen til vandmiljøet med 3 ton pr. 60 hektar.
Det betyder, at man med 2.000 anlæg i Limfjordsoplandet vil kunne fjerne de 6.000 ton pr. år, som vandplanerne har lagt op til.
Hvert femte år skiftes materialet i matrix-tanken, og indholdet køres ud på marken.
Nye løsninger
Klaus Aage Bengtson er ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at landbruget finder nye løsninger på problematikken omkring udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Ellers er det umuligt for dem at fortsætte med landbrug.
Nu venter han bare på VVM screeningen, så han kan komme i gang med projektet. Anlægget skal være et demonstrationsanlæg, så interesserede kan komme og se, hvordan det fungerer.
Foruden landbrug driver han sammen med Hans Peter Rokkjær dræningsfirmaet Nordkær Dræn I/S, og etablering af minivådområder vil være en naturlig udvidelse af drænfirmaets arbejdsområder.
Sammen med Hans Peter Rokkjær driver Klaus Aage Bengtson virksomheden Nordkær Dræn I/S på syvende år. Der er to ansatte.
I 2008, inden finanskrisen satte ind, lagde de 1.130 kilometer drænrør.
Dræningen udføres med to Interdrain-maskiner med V-plove og tæpperør PP1000. Klaus Aage Bengtson sværger til begge dele. V-ploven, fordi den udfører arbejdet skånsomt mod jordstrukturen, og tæpperørene PP1000 fordi de har lige præcis den gennemtrængelighed, der skal til, for at få mest muligt vand gennem drænrørene, mener han.
