BRUG FOR TILTAG: Der bygges nye stuehuse og renoveres ude på landet, men der er brug for politiske tiltag, hvis bosætningen i landdistrikterne skal fastholdes.
Selv om der ikke bygges mange nye stalde i øjeblikket, er byggeriet på landet ikke gået helt i stå. Hos tegnestuen Arkimentor i Egtved, der har specialiseret sig i stuehuse og byggeri i det åbne land, er man gang i adskillige byggeprojekter.
- Jeg tror ikke, jeg har haft så travlt, som jeg har lige nu, lyder meldingen fra arkitekt Hardy Stagelund Nielsen, som peger på, at den lave rente er et af de parametre, som gør det interessant for folk at bygge i øjeblikket.
- Udover den lave rente er håndværkerpriserne også til at komme i nærheden af i øjeblikket, påpeger Hardy Stagelund, som egentlig havde regnet med, at renoveringer ville fylde mest i den aktuelle situation.
- Men jeg har kun en enkelt igangværende renoveringsopgave. Det er nybyggeri af stuehuse, som dominerer billedet i øjeblikket, fortæller arkitekten, som tilføjer, at kunderne fortrinsvis er folk i 30-40 års alderen, som ønsker at bosætte sig i det åbne land.
Arkimentor, der primært arbejder i Region Syddanmark er blandt andet i gang med et helt nyt gårdanlæg ved Nr. Åby på Fyn, hvor bygherrerne ønsker at opføre et nyt stuehus og modernisere gårdanlægget.
Efterlysning: Politisk handling
Hvis livet og bosætningen på landet skal fastholdes, skal der ifølge formanden for landboforeningen Centrovice, Niels Rasmussen, også gang i en proces, hvor tidligere produktionslandbrug omdannes til boliglandbrug, og det kræver politisk handling fra både staten og kommunernes side.
- Strukturtilpasningen i landbruget gør, at en stor del af vores produktionslandbrug skal omdannes til boliglandbrug, og det vil kræve betydelige investeringer at få saneret nogle af de gamle staldbygninger væk, så der kan skabes nogle attraktive beboelsesejendomme. Det er noget, som kommunerne må forholde sig aktivt til, siger Niels Rasmussen.
- Staten er også nødt til at forholde sig til bosætningen på landet i forhold til skattesystemet, tilføjer han. I øjeblikket er der ingen motivation til at få ryddet op i de ejendomme, der handles, fordi man skal have ejet ejendommen i fem år for at få nedrivningsfradrag, og det blokerer for nogle fornuftige løsninger.
Frygter spøgelsesbygninger
Hvis ikke staten ændrer reglerne for nedrivningsfradrag, så de gives i forbindelse med ejendomshandlerne, frygter Niels Rasmussen, at det kan føre til endnu flere spøgelsesbygninger ude på landet.
- De næste ejendomme, der skal overgå til boliglandbrug, er de 250 søers ejendomme, som skød op ved knopskydning i 70’erne. Guderne skal vide, at det ikke er nogen skønhedsåbenbaringer, og det bliver en stor opgave at få dem saneret væk – både for kommunerne og dem, der køber ejendommene, påpeger den fynske landboforeningsformand.
Læs temaet om hobby- og deltidslandbrug i Landbrug FYN, som udkommer tirsdag den 10. august