KULTUR: Når museet Den Fynske Landsby i Odense til høst, jul og på andre tider byder på øl, er det hjemmebrygget i Landsbyen.
»Øl er sundt - meget øl er meget sundt!«
Sådan står der på en T-shirt, som denne artikels forfatter engang fik til sin fødselsdag.
Og noget er der om snakken. Ellers havde folk i flere lande verden over vel ikke brygget og drukket øl lige siden oldtiden og til vore dage.
- Øl var en uundværlig del af bondens hverdagskost i 1800-tallet (og mange steder i den første halvdel af 1900-tallet med, red.), fortæller Den Fynske Landsbys bryggerske, Toni Guldborg, der på syvende år står for Landsbyens ølbrygning, og som i sin tid lærte kunsten af museets tidligere bryggerske, Ella. Og som i dag har ikke færre end fem frivillige hjælpere i oplæring i brygningens enkle, men krævende, kunst.
Øl en del af lønnen
- Brygningen fandt sted på de enkelte gårde, og den var en del af madmors ansvarsområde, fortsætter Toni Guldborg. Brygning af øl var yderst krævende, og i dag finder vi det imponerende, at konen på gården, uden brug af »moderne« hjælpemidler, formåede at brygge holdbart og velsmagende øl.
- Øllet havde blandt andet stor betydning i landbruget. Ofte var brøndvandet ikke rent nok til, at man kunne tåle at drikke det. Men øllet kunne man tåle. Faktisk var øllet en del af lønnen, og de gårde, der havde en god bryggerske - og dermed noget godt øl - havde lettere ved at få folk.
- I gamle dage bryggede man det første bryg som det gode øl. Det andet bryg blev hverdagsøl, mens det tredje bryg, som man lavede, hvis man var mange på gården, var »det tynde øl« - et udtryk, der kendes den dag i dag.
Hygiejnen er vigtig
Toni Guldborg er en af de mange, som i større eller mindre omfang er beskæftiget i Den Fynske Landsby. Til daglig arbejder hun som sundhedsplejerske i Odense Kommune, men i fritiden er hun på syvende sæson tilknyttet Den Fynske Landsby.
- Vi brygger øl tre-fire gange om året, fortæller hun, og jeg er her i Landsbyen ca. syv gange om året i godt og vel en weekend hver gang.
- Arbejdet starter en uge før selve brygningen med at ordne øltønderne. Vi fyrer op under Præstegårdens i gruekedler for at koge vand. Tønder, kar og alt andet bliver skrubbet med soda og skoldet med kogende vand. Hygiejnen er meget vigtig. Vi har en rengøringsprocedure, der er godkendt af Fødevareregion Syddanmark, og den følger vi slavisk.
Gærer i to døgn
- Vi starter gerne en lørdag, og om søndagen fyrer vi så op igen og starter med at brygge. Vi køber alle remedierne, humle, malt og gær, hos Refsvindinge Bryggeri.
- Når urten er nede på 23 grader, sætter vi gær til. Øllet gærer nu i ca. 48 timer, og tirsdag skummer vi gæren af og »tyller« øllet - d.v.s. fylder det på tønder. Efter 10 dage bliver tønderne lerklinet, så der ikke kan komme luft til øllet, og efter otte uger kan vi begynde at drikke af øllet.
- Øllet bruger vi først og fremmest til Landsbyens store arrangementer ved høst, efterårsferie og jul.