Maskinstationsejer raser over nyt sprøjteforslag

Der bliver ikke lagt fingre i mellem, når Arne Rasmussen, der ejer Allindemagle Maskinstation, udtaler sig om en rapport, udarbejdet på baggrund af et EU-rammedirektiv, med anbefalinger til et nyt obligatorisk sprøjtesyn.

- Der er i forvejen lagt så store afgifter på kemikalier, så der er ikke nogen landmænd, der spilder nogen sprøjtemidler. Skal sprøjten også gås så meget igennem, så er der mange små landmænd, der opgiver, siger Arne Rasmussen.

- De tænker åbenbart kun på at skaffe arbejdspladser hos Plantedirektoratet og hos maskinhandlerne – ikke på at landmanden skal kunne betale det, siger Arne Rasmussen.

Rapporten er skrevet af en arbejdsgruppe med folk fra både maskinbranchen, landbrugs- og gartnerierhvervet og staten og indeholder anbefalinger til, hvordan et sprøjtesyn kan skrues sammen. De endelige regler skal træde i kraft senest den 14. december 2011.

Sprøjtning i dårligt sprøjtevejr
Ifølge Arne Rasmussen, så har maskinbranchen haft lidt for meget at skulle sige i anbefalingerne.

- Når der bliver lagt ekstra krav ned over sprøjtningen, så stopper de små landmand med at sprøjte, og køber sig til det hos maskinstationerne. De opgraderer deres sprøjter og køber nye store sprøjter, og presser systemet så meget, at der ikke er tid til at tage hensyn til vind, vejr og bløde marker, mener Arne Rasmussen, som den naturlige konsekvens, hvis forslaget går igennem.

- Har de enkelte mindre landmænd deres egen sprøjte, så kører de ud, når vejret er til det, mener maskinstationsejeren.

Passende balance
Akademisk medarbejder, Ida Marie Retoft hos Plantedirektoratet, er enig i, at der kommer færre sprøjter på markedet, men hun køber ikke, at det nødvendigvis skulle betyde, at der bliver sprøjtet på dårlige sprøjtedage.

- Man må forvente, at uanset strukturudviklingen indenfor landbruget, så vil der fortsat være en passende balance mellem antallet af sprøjter og antallet af sprøjteopgaver således, at der vil være sprøjtekapacitet nok til, at sprøjteopgaverne bliver udført på passende gode sprøjtedage, og sprøjtearbejdet derfor ikke vil belaste miljøet unødigt. Det vil heller ikke være tilfredsstillende for landmændene, at skulle betale en maskinstation for at komme og sprøjte, på en dag hvor vejret driller, og hvor man derfor ikke får det fulde udbytte af de pesticider, der bliver sprøjtet ud på markerne, siger hun.

Hun understreger, at det ikke er Plantedirektoratets ide, at der skal være obligatorisk sprøjtesyn, men at de blot har udarbejdet et forslag til, hvordan et sådan kan gennemføres, da det skal implementeres af hensyn til et EU-direktiv.

- Indførelsen af et obligatorisk syn af sprøjter er en følge af et rammedirektiv fra EU om bæredygtig anvendelse af pesticider. Vi har i arbejdet med rapporten lagt vægt på at foreslå løsninger, der sikrer implementering af rammedirektivet på niveau med direktivets minimumsbestemmelser og samtidig løsninger, der ikke pålægger landbruget unødvendige administrative byrder, siger Ida Marie Retoft.

Skulle det alligevel ske, at man bruger sprøjtemaskinerne på dårlige sprøjtedage, så mener Ida Marie Retoft, at den teknologiske udvikling – og de mere moderne maskiner, der er i det lavere udbud af maskiner – vil komme eventuelle uheldige følger ved sprøjtning på dårlige sprøjtedage i forkøbet.

- Man må forvente at maskinstationerne til en vis grad også følger strukturudviklingen - med færre og større maskinstationer til følge - som vil investere i bedre sprøjter med bedre teknik og større kapacitet. Der er eksempelvis udviklet sprøjter med en teknik, der muliggør, at man kan sprøjte, selvom der er en vindstyrke på helt op til 8 m/s uden at gå på kompromis med dråbestørrelse og vandmængde, siger hun.