Bjørnekloen breder sig i Aalborg

Lodsejerne Jørgen Jensen, Georg Thinggaard og Flemming Larsen, alle Drastrup syd for Aalborg, er ikke spor tilfredse med hverken kommunens eller Skov- og Naturstyrelsen indsats mod kæmpebjørnekloen.

Den store plante vokser og breder sig med lynets hast langs deres marker, i læhegn og langs vandløb.

- Det er en invasiv art. Den er stor og voldsom. Den breder sig og kvæler alt andet. Også fredede arter og nytteplanter, siger Jens Prior Hansen, der er planteavlskonsulent i Agri Nord.

Kommunen skal bekæmpe
Den aggressive plante rykker faretruende tættere og tættere på de private lodsejere i området.

- Jeg bekæmper den også ude i grøften. Jeg vil ikke have dem ind på min jord, siger Flemming Larsen, der har skovbrug og juletræsproduktion.

Han bakkes op af sine to naboer.

- Den er begyndt at sprede sig, siger Georg Thinggaard, der allerede har haft planter inde på markerne hos sine heste.

Han mener, at kommunen, og i hans tilfælde Skov- og Naturstyrelsen, har pligt til at bekæmpe den på deres egne områder, så den ikke breder sig til de private.

Ingen kemi
Problemet er, at de alle bor i et vandindvindingsområde. Derfor må de ikke bruge kemi. Det betyder, at bekæmpelsen af bjørnekloen skal foregå maskinelt eller manuelt, og det er noget af et arbejde.

- Der kan jo gå flere dage med at bekæmpe bjørnekloen manuelt. Især på skrænter og i læbælter, hvor man ikke kan køre med en maskine, siger lodsejer og landmand Jørgen Jensen, der i forvejen har nok at se til med 40 Charolais ammekøer og 180 hektar planteavl med korn, raps, frøgræs og afgræsning.

Desuden kan det være meget farligt at bekæmpe planten manuelt.

- Saften er meget giftig og kan give vabler, forbrændinger og langvarige gener, siger Jens Prior Hansen.

Indsatsen virker ikke
Han er bestemt heller ikke imponeret over indsatsen i området. Kommunen har været ude og klippe blomsterstanden af planterne flere steder.

Men planterne er allerede godt en uge efter sidste indsats begyndt at sætte nye blomsterstande.

- Jeg tror ikke på, det virker. De skal godt nok ud mange gange, hvis de skal have klippet alle blomsterstande af. Desuden skal de have dem med sig hjem. Det er meget risikabelt, hvis de ikke når at tage alle sammen, siger han.

En eneste blomsterstand sætter hele 5000 frø. Heraf er omkring 1000 spiredygtige, og frøene kan holde sig i op til ti år. Frøene spredes gerne langs vandløb. I Drastrup føres de gennem området af vandløbene, der løber fra indkøbscentret City Syd til Limfjorden.

Ikke alene drysser frøene ned i vandløbet, men de, der ligger på jorden, føres videre når vandstanden i vandløbet stiger om efteråret. Lige hen til lodsejerne i Drastrup.

I Aalborg er indsatsområderne for bekæmpelse af kæmpebjørnklo Østerådalen, Lindenborg Å og Gerå. Men ikke Drastrup, og her breder planten sig.

Lodsejerne i området kan ikke få bøder eller træk i hektarstøtten ved ikke at bekæmpe planten, da Drastrup ikke er udpeget som indsatsområde.

Indsats skal gøres fra starten
Jens Prior Hansen vurderer, at indsatsen er sket alt for sent. Bekæmpelsen skal foregå fra starten af plantens vækstsæson.

- Bjørnekloen er en to-årig plante. I dens andet år er dens eneste formål at sætte frø og føre bestanden videre. Derfor skal man skal ud og hugge dem af flere gange og sørge for at holde dem nede, så kolonierne ikke breder sig, siger han.

Den allerbedste måde, næstefter kemi, der slår hele planten og roden ihjel, er afgræsning med får, kvæg eller geder.

Hvis man kun har enkelte planter, skal man hakke dem af ved roden ti til femten centimeter under jordoverfladen.

- En plante på op til fire meter har mindst en meter pælerod, og den har energi til at skyde mange gange, siger han.

Tilbage står lodsejerne med truslen fra de store kolonier af kæmpebjørneklo.

- Det er virkelig et problem, at kommunen ikke gør mere. De har indtil nu ikke gjort noget særligt. Det er først sket i år, siger de om den indsats, som ifølge planteavlskonsulenten slet ikke nytter.

Aalborg Kommune forsikrer, at de har fuld kontrol med bekæmpelsen af kæmpebjørneklo på deres arealer i Drastrup syd for Aalborg.

Seneste tiltag er at sende et brev ud til de, der forpagter kommunens jord, men som ikke har bekæmpet planten. Som forpagter af arealer i kommunen er man nemlig forpligtet til at bekæmpe kæmpebjørnekloen.

Desuden er der sendt besked til kommunens trafik- og vejmyndighed, der vedligeholder rabatterne.

Skov- og landskabsingeniør Lars Delfs Mortensen fra Aalborg Kommunes park- og naturafdeling forsikrer, at den indsats, der bliver gjort i Drastrup, virker.

- Hvis man kapper skærmen af to eller eventuelt tre gange, så dør planten, siger han og understreger, at metoden får planterne til at udkonkurrere hinanden i løbet af to sæsoner.

De store planter skygger de mindre, nye planter ihjel, og derefter kan man skære roden over på de få, der er tilbage og på den måde komme planterne helt til livs.

Det virker ikke at slå dem flere gange tidligere på vækstsæsonen, mener han.

- På den måde forsvinder de, men de dør ikke, med mindre vi slår dem op til fem gange, siger han og henviser til, at det ville give store omkostninger for kommunen.

Han forstår godt, at mange henvender sig til kommunen, når kæmpebjørnekloen får lov at vokse sig op til fire meter høj og blomstre.

- Vi har ikke glemt dem, og vi bekæmper dem for at komme helt af med dem, forsikrer han.