Den snart 69-årige økologiske kvægbonde Anders Hansen fra Mørkøv har omkring 50 ærespræmier fra Roskilde Dyrskue, men nu er det også snart tid til at stoppe.
Da Landbrug ØST møder den erfarne kvægbonde, Anders Hansen fra Marke ved Mørkøv, er han netop kommet hjem fra en erfa-gruppe. Han fylder 69 år i år, men det får ham ikke til at slække på de faglige opdateringer.
Men en af de ting, der har fået ham til klare sig allerbedst, trods sin alder, er selvlavet.
- De fleste oppe i min alder har jo problemer med hofter og knæ. Det har jeg ikke. Jeg har meget tidligt lært mig en teknik, når jeg malker, som jeg tror, er grunden til, at jeg stadigvæk kan malke. Jeg bruger en kraftig knæbeskytter på højre knæ, og så går jeg ned og malker på det ene knæ, så jeg sidder med ret ryg og malker, siger Anders Hansen, der kunne mærke knæene begynde at gøre lidt ondt, da han fyldte 50. Siden har han brugt teknikken med knæbeskytterne, når han malker køerne to gange om dagen.
Han har været med på Roskilde Dyrskue så længe, han kan huske, og i mange af de år, har han også klaret sig umådeligt godt.
Urimeligt mange timer
Senest vandt han en ærespræmie, samt første og andenpladsen i superko-konkurrencen. Vinderen er den, der klarer sig bedst i en samlet betragning over eksteriør og livsydelse.
Spørger man, hvorfor hans køer klarer sig så godt, så er svaret egentlig ret simpelt.
- Når mine køer klarer sig godt, så er det nok fordi, de blive passet godt. Jeg bruger mange flere timer på det, end hvad rimeligt er. Der er ikke ret mange unge mennesker, der vil binde sig til at arbejde så mange timer og så mange dage om året, som jeg gør, siger Anders Hansen, og forklarer, hvordan han bruger så mange flere timer end alle andre.
- Det drejer sig om, at have meget opmærksomhed omkring det og ikke overse nogen ting. Få taget problemerne i opløbet. Jeg går her jo hele tiden, og når jeg er så erfaren, som jeg er, så har jeg mulighed for at gribe ind på et tidligt tidspunkt. Hvis der er en ko, der er sløj, så ser jeg det lige med det samme, fordi jeg fodrer dem individuelt, og så kan man gange gribe ind på et tidspunkt inden, at koen går hen og bliver syg.
Nødt til at stoppe
Ideen om at trappe ned er dog ikke så fjern for Anders Hansen. Han begyndte faktisk allerede for godt tre år siden, men som med mange andre ting, så bruger Anders Hansen også lidt længere tid på det.
- Jeg er egentlig også inden for de seneste år begyndt at trappe ned. Jeg har faktisk i den tid solgt næsten 57 dyr til avl, men har stadig 45 tilbage, selvom jeg kun havde 60, da jeg begyndte at sælge. Det viser så også, at jeg har passet godt på dem, jeg har, og de er blevet ældre, end de normalt ville blive. Men det nærmer sig det tidspunkt, hvor jeg blive nødt til at holde op.
Hvorfor er du nødt til at holde op?
- Jeg kan mærke det og får jævnligt at vide, at jeg snart skal stoppe. Jeg bliver også drillet med, at jeg for tre år siden sagde, jeg ville holde op, men stadig er i gang. Jeg havde min sidste elev, der stoppede for halvandet år siden, og det holder jeg fast ved. Derfor skal jeg heller ikke have flere dyr, end jeg selv kan overkomme. Men det er så alligevel blevet til lidt mere, end jeg havde planlagt, siger Anders Hansen med tavst grin, men konkluderer alligevel.
- Jeg kan ikke løbe fra, at jeg er folkepensionist, men så længe, jeg synes, at jeg magter det med mit helbred, så er det lidt svært at holde op. Jeg har jo malket køer stort set hver eneste dag i 55 år. Jeg startede da jeg var 14, siger Anders Hansen, der selv malker de 45 køer to gange om dagen alle ugens syv dage.
Det kan godt være lidt hårdt, men som han selv siger:
- Der er ikke rigtig noget skel mellem fritid og arbejde, men det er jo min hobby. Men jeg er bundet til det hver eneste dag. Dyrskuet er faktisk det eneste tidspunkt, hvor jeg er hjemmefra flere dage i træk. Der får jeg en gammel elev til at komme og passe gården.
Økologi
Anders Hansen valgte for godt 18 år siden at blive økolog.
- Det var der flere grunde til. For det første manglede der økologisk mælk på det tidspunkt. Og så havde jeg egentlig haft lyst til det i nogle år. Jeg har aldrig kunnet tåle at sprøjte - jeg fik altid migræne - og så anede jeg lige en chance for at blive fri for det. Og så havde jeg selvfølgelig også sympati for ideen på det tidspunkt, siger Anders Hansen.
Det var ikke helt problemfrit for ham dengang, at skifte over til økologi. Der var ikke mange økologer i Danmark, og det skulle derfor ses an.
- Næsten med det samme kom jeg med i MD's repræsentantskab (MD Foods, før det blev til Arla, red.). Jeg var med som den første økolog nogensinde og sloges i mange år for økologernes interesse i MD. Det var barskt dengang, der var vi ikke særlig populære blandt andre landmænd, men det har heldigvis ændret sig siden.
Hvorfor var i ikke populære?
- Mange følte, at når man sagde at økologi havde fordele, så var det samme som at sige, at deres ikke var lige så godt. Sådan var der mange der opfattede det.
Begræns medicin
- Jeg besluttede ret kort tid efter, at jeg blev økolog, at jeg ville begrænse brugen af medicin. For eksempel bliver mine køer ikke behandlet for yverbetændelse. Det tror jeg på længere sigt betyder, at jeg ikke har så mange køer, der er disponeret for yverbetændelse. Det er seks år siden, at jeg sidst har haft en ko, der har haft yverbetændelse.
Men hvordan kan du undgå det?
- Jeg gør sådan set ikke andet, at jeg er ekstra omhyggelig med udmalkningen, og smører dem med sådan noget varmedannende creme, som man også bruger til sportsfolk med ømme muskler. Alene det, at jeg har fået så mange køer og kvier i overskud, det viser, at der ikke er mange, der er gået til på den måde der, siger han og fortsætter.
- Der er mange, der tror, at det ikke kan lade sig gøre, at lade være med at behandle. Det kan det selvfølgelig heller ikke med alle. Jeg er godt klar over, at der er nogen, der har mange problemer, det er ikke noget man sådan bare kan gøre fra dag til dag. Men i det her tilfælde, der har det kunnet lade sig gøre.
Som at vinde et maraton
Tæller man sammen, så har Anders Hansen fået 50 ærespræmier på Roskilde Dyrskue gennem tiden.
- Da det startede på dyrskuet i sin tid, der var der jo lidt avl i det, og der kunne man godt gøre opmærksom på sine dyr og sælge nogle avlsdyr, men i de senere år, der er det blevet meget en sport ligesom en hvilken som helst anden sport, hvor det drejer sig om at vinde. Det er ligesom, hvis man vandt et maraton. Det er en konkurrence, og der vil man jo altid gerne vinde, og så føler man også, at det er lidt anerkendelse blandt ens kollegaer.
I år havde han tre køer med i superkvie-konkurrencen, hvor køerne bliver bedømt efter ydelsen.
Det ekstraordinære er, at de tre køer han havde med, var en mor og hendes to døtre.
Moderen har givet over 10.000 liter mælk om året i seks år. Den ene datter har i de sidste 12 måneder givet 11.388 liter og har betydeligt mere fedt end moderen, og derfor vandt hun. Den anden datter fik en 5. plads. Så det moderdyr skal Anders Hansen nok ikke være helt utilfreds med.
- Det usædvanlige var, at en ko havde to døtre med i samme konkurrence. Det har man aldrig oplevet før, mener Anders Hansen, der også regner med at dukke op på dyrskuet igen næste år. Det år, hvor han fylder 70.