Landbruget skal gå forrest for at få ændret planloven, så flere mennesker og virksomheder kan flytte til yderkommunerne, mener Carsten Abild, formand for foreningen, Landsbyerne i Danmark.
I foråret handlede en stor del af den offentlige debat om Udkantsdanmark, og hvordan man skaber vækst i disse områder.
Fra landbrugets side har man flere gange pointeret, at netop landbrugserhvervet her spiller en vigtig rolle. Og det hele blev underbygget i lige før weekenden i sidste uge, da Landbrug & Fødevarer offentliggjorde en ny analyse, der slår fast, at der er god ræson i at satse på landbruget.
Ifølge beregninger, så bliver der for hver 100 beskæftigede i primærlandbruget skabt yderligere 130 arbejdspladser i fødevaresektoren; eksempelvis inden for slagteri og transport.
En øget satsning på landbruget klarer dog ikke Udkantsdanmarks udfordringer alene, lyder det fra Carsten Abild, formand for foreningen Landsbyerne i Danmark og medlem af regionrådet i Region Syd for Venstre.
- Landbruget kan jo ikke sørge for, at der er folk nok til, at vi har ordentlige skoler, service, børnehaver, kulturliv, foreningsliv, håndværkere og så videre. Derfor synes jeg, at landbruget skal gå ud at erkende, at de har brug for naboer, siger Carsten Abild.
Ændr planzoneloven
Han mener, at det blandt kan gøres ved, at landbruget går med til, man nedlægger landzonerne, altså områder, hvor der kun må være landbrug, skovbrug og fiskeri, ved at ændre planloven. En lov der har eksisteret siden 1970, og som i hans øjne har været med til at isolere landbruget mere og mere i landområderne.
- De tre erhverv kan jo ikke opretholde den klassiske bondekultur alene, som vi så godt kan lide Min bøn til landbruget er, at man går forrest med hensyn til få ændret planloven. Landbruget har brug for flere naboer, som for eksempel håndværkere, iværksættere og anden småindustri, som vil få mulighed for at komme til, hvis man ændrer loven, siger Carsten Abild.
Landsbyformanden mener også, at landbruget med at få en hans egne mærkesager igennem. Nemlig bredbånd til alle på landet. Der findes nemlig stadig områder, som tele- og energiselskaberne af økonomiske årsager har valgt at se bort fra, og som i dag stadig ikke kan komme på bredbåndsnettet.
- Moderne landbrug har jo brug for hurtigt internet, og de nye naboer, småerhvervene og så videre, som landbruget meget gerne snart skulle få, har jo i den grad også brug for det. Det har vi, også peget på over for regeringen, siger Carsten Abild.
I alt er det 9,8 procent i yder- og landkommunerne, altså næsten hver tiende af arbejdsstyrken, der er i arbejde i landbrug- og fødevareerhvevet.
Ca. 100.000 af de godt 150.000 i landbrugs- og fødevareerhvervet er beskæftiget i udkantskommunerne.