Landmænd frygter at få markerne skåret midt over

Hvis Vandplan Lillebælt realiseres i sin nuværende form, skal 74 kilometer rørlagte vandløb i området genåbnes. Det bekymrer Søren Peter Larsen, der sammen med sin far, Jens Peter Larsen, driver Håre Nygaard I/S med 150 malkekøer og 150 hektar jord på Vestfyn.

Vandplanen vil nemlig medføre, at et regulært og veldrænet markstykke på godt 50 hektar vil blive skåret midt over af et vandløb, som ifølge gamle kort har været rørlagt siden før 1920.

- Det vil være en katastrofe for os, hvis vandplanen bliver realiseret. Det vil føre så meget med sig, at det ikke er til at overskue, siger Søren Peter Larsen, som frygter en række gener som følge af en genåbning af vandløbet.

- Den mark, der i dag er meget regulær at dyrke, vil blive ødelagt alene i kraft af, at den bliver skåret fuldstændig over, så vi får 20 hektar på den ene side og 30 hektar på den anden side af vandløbet, siger den unge landmand.

Våde pletter i marken
Søren Peter Larsen forudser, at en opgravning af vandløbet vil medføre, at der opstår nogle markstykker, som det ikke længere vil kunne betale sig at dyrke på grund af deres størrelse eller form.

- Vi kører med store maskiner i dag, påpeger han. For eksempel kræver vores sprøjte, der er 32 meter bred, noget plads at vende på. Det vil simpelthen blive urentabelt for os at dyrke små, kileformede jordstykker.

Den unge landmand frygter også, hvad der vil ske over tid, når det gamle vandløb genåbnes. Ifølge Vandplan Lillebælt skal vedligeholdelsen af områdets vandløb nemlig ophøre eller ændres på i alt 304 kilometer af den samlede vandløbsstrækning.

- Hvis vandløbet ikke vedligeholdes, slæmmer det til, og så trækker vandet lige så stille og roligt op i marken. Det betyder, at vi med årene måske får en række våde pletter i marken, som ikke kan dyrkes, og som vil gøre dyrkningen af den omkringliggende jord meget besværlig. Det vil næsten ikke være til at have med at gøre, siger Søren Peter Larsen, som vurderer, at der hurtigt kan gå tre-fire hektar dyrkbar jord tabt på den konto.

Genere på længere sigt
Det rørlagte vandløb på Søren og Jens Peter Larsens marker strækker sig over 735 meter, og en åbning rejser naturligt spørgsmålet om, hvordan de fremover – hvis vandplanen realiseres i sin nuværende form – skal kunne komme fra det ene jordstykke til det andet på den modsatte side af vandløbet.

- Vi får nok ikke lov til at lave nogle overkørsler, der hvor vi finder det mest hensigtsmæssigt, og hvis vi skal ud på hovedvejen for at komme fra den ene mark til den anden, så bliver det langt mere besværligt at dyrke jorden i forhold til i dag – og også mere generende for naboerne, påpeger Søren Peter Larsen.

- En genåbning af det gamle vandløb vil skabe en række ulemper her og nu, men vi frygter lige så meget de gener, som stille og roligt vil komme i takt med, at vandløbet slæmmer til på grund af den manglende vedligeholdelse. Det er umuligt at forudsige, hvor store disse gener bliver, men det er helt sikkert, at de kommer – og hvem skal i givet fald erstatte de tab, det medfører, spørger Søren Peter Larsen.

Hvis det gamle vandløb på Håre Nygaard genåbnes, kan det medføre et erstatningskrav på 306.000 kroner fra Søren og Jens Peter Larsen. Det vurderer miljøkonsulent Anne Sloth, Centrovice, som har forsøgt at opsummere og sætte tal på de gener og tab, som genåbningen af vandløbet vil medføre.

- Man kender slet ikke konsekvenserne af at genåbne vandløbene, understreger miljøkonsulenten. Hvis marken på Håre Nygaard nogle steder bliver for fugtige til, at man kan køre i den med store maskiner, så er det ikke kun vandløbet og de tilhørende randzoner, der går ud over landmandens dyrkningsareal. Så er det også alle de områder, der – måske først efter nogle år – bliver gjort udyrkbare.

Ifølge Vandplan Lillebælt er der afsat godt 19 millioner kroner til at dække de samlede omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af vandplanen, heraf er der specifikt afsat godt 1,4 million til genåbning af de 74 kilometer vandløb i området. Desuden er der afsat godt 2,1 million kroner til ophør eller ændret vedligeholdelse af vandløbene og små 2,8 millioner kroner til blandt andet etablering af randzoner og efterafgrøder.

Vandplanerne er kommet for at blive
Hvis åbningen af de 735 meter vandløb på Håre Nygaard fører til et erstatningskrav på 306.000 kroner, er det let at se, at de afsatte økonomiske midler næppe rækker langt, når genåbningen af vandløb i området omfatter en strækning på 74 kilometer.

- Hvor langt de afsatte midler rækker, tør jeg ikke sige. I vores erstatningsberegning tager vi udgangspunkt i de erstatninger, der gives, hvis man fører en vej tværs over en mark. På Håre Nygaard bliver det store beløb, det handler om, fordi en stor, reel mark defigureres og deles op i mindre stykker, som kan blive uøkonomiske at dyrke, siger Anne Sloth, som understreger, at det er meget vanskeligt at sætte præcise tal på de økonomiske tab, som landmændene får.

Derfor håber hun, at der bliver skabt større klarhed omkring konsekvenserne, før vandplanerne realiseres.

- Vandplanerne er kommet for at blive. Det er der ingen tvivl om. Men jeg håber, der kommer nogle flere konsekvensberegninger i forbindelse med det analysearbejde, der er aftalt med Grøn Vækst 2. Det er under alle omstændigheder positivt, at politikerne har meldt klart ud, at de fortsat ønsker landbrug i Danmark, siger Anne Sloth.