Udleveringsrum udenfor stalden

MALKESTALD: KB Køleservice i Gadbjerg har specialiseret sig i udvendige mælkesilotanke med indbygget udleveringsrum. En nyhed i Danmark, der har ifølge kølevirksomheden har fået det blå stempel af Arla.

I udlandet ses de mange steder – men herhjemme har mælkesilo og udleveringsrum været noget der har været inde i stalden. Men nu er de her – de udendørs mælkesilotanke, der kan leveres med integreret udleveringsrum.

Det er virksomheden KB Køleteknik ApS i Gadbjerg, der nu tilbyder løsningen, der leveres færdig med komplet håndvask og Fabdec Milk Manager, som KB Køleservice er importør af.

En af dem der har investeret i den nye silotank med integreret udleveringsrum er mælkeproducent Joost Crutzen, Ejstrupholm, der i forbindelse med en udvidelse af besætningen til 200 køer og to malkerobotter, havde brug for en alternativ løsning for at kunne foretage udvidelsen i den eksisterende stald.

Løsningen blev den udendørs mælkesilotank med udleveringsrum som er leveret og monteres af KB Køleservice, Gadbjerg, sammen med virksomheden Ada Silotank, Rødding, der er gået med i projektet omkring den nye tanktype.

- Udvendige udleveringsrum har ikke været noget der har været kendt i Danmark, men i udlandet er det normalt at man har den type, forklarer indehaver af KB Køleservice, Kaj Busk, der tilføjer at løsningen for alvor kan stå for sit gennembrud, efter at systemet er blevet indskrevet i Arla Gårds regelsæt, og dermed har fået officiel anerkendelse af mejerikoncernen.

Mange fordele
Selve tanken hos Joost Crutzen har en kapacitet til 30.000 liter og klarer mælken fra de to robotter der supplerer en traditionel malkning i bedriften.

Og anlægget har, ifølge Kaj Busk, flere fordele. Blandt andet, at det kan opføres og tilsluttes alle stalde, hvor pladsen til udvidelse er beskeden.

- Desuden har den en fordel i forhold til malkerobotter, hvor udløbstuden over en meter skal køles. Det er vi ikke ude i her. Derfor er der ingen kim-problemer, forklarer Kaj Busk.

Læs også