EU overvejer at lade de enkelte medlemslande træffe beslutninger om dyrkning af GMO-afgrøder i landbruget. Økologisk Landsforening har derfor i går i et brev til Folketingets Fødevareudvalg opfordret udvalget til at støtte og fremme forslaget og udnytte de nye muligheder for gmo-fri markdrift, som led i branding af Danmark som producent af bæredygtige, kvalitetsvarer.

Det meddeler foreningen i en pressemeddelelse.

- Vi ser væsentlige vækst- og brandingmæssige fordele for Danmark og dansk landbrug ved gmo-fri markdrift. Vi efterlyser en politik, der kan gøre Danmark til frontløber for produktion af højværdi fødevarer og landbrugsvarer, uden gensplejsning. gmo-fri fødevarer efterlyses af netop de kvalitetsbevidste forbrugere, som danske landmænd kan leve af at producere til i fremtiden. Men det kræver et bevidst valg nu, før gmo-afgrøder sås på danske marker, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

Godt 200 danske landmænd har taget kursus i gmo-dyrkning, og 30 har fået »kørekort« til dyrkning. Derfor appellerer Økologisk Landsforening til landbrugets organisationer og Folketinget om at overveje gmo-fri markdrift i Danmark og samtidig forbedre den lovgivning, der skulle beskytte de økologiske marker og varer mod gmo.

- Vi vurderer, at dyrkning af gmo-afgrøder i Danmark skaber væsentlige problemstillinger for den fortsatte vækst i økologisk produktion. Det er helt nødvendigt at styrke den nuværende lovgivning, hvis regeringens mål om et udvidet økologisk areal skal nås, og hvis økologiske produkter fortsat skal fremstå som et troværdigt alternativ for forbrugerne, der ikke ønsker at spise gensplejset mad, siger Evald Vestergaard.

Mange ulemper
Ifølge Økologisk Landsforening er der mange ulemper med dyrkningen af gmo-afgrøder. Blandt andet vil det fordyre økologisk produktion, da det vil være de landmænd, der ikke vil dyrke eller fodre dyr med gmo, som betaler udgifterne til kontrol og for at holde gmo-forurening ude af deres varer.

Samtidig er det, som loven ser ud nu, for svært at få erstatning for gmo-forurening, mener man. I den nuværende lov gives der udelukkende erstatning, hvis en gmo-dyrker har brudt reglerne, f.eks. ved, at gmo-planter er dyrket tættere på den forurenede mark, end afstandskravet i loven kræver.