BIOGAS: Gosmer Biogas har specialiseret sig i gårdbiogasanlæg i form af miljøanlæg til biogas uden brug af tilsætningsstoffer og kemikalier.
Jens Pedersen, Gosmer Biogas, og var en af de første, der tilbage i 1970´erne begyndte at arbejde og udvikle indenfor biogas. Gosmer Biogas blev dannet i 1992 af Jens Pedersen sammen med 12 middelstore svineproducenter og en el-installatør. Målet var dengang som nu at udvikle og fremstille rentable gårdbiogasanlæg, samt bidrage til at udnytte egne afgrøder og forarbejde gyllen bedre for miljøet. I dag tæller 11 anlæg – herunder syv af dem anlæg på større landbrug.
Sidste år blev seneste og største skud på stammen taget i brug på Tandergård ved Mårslet, hvor et stort og på flere måder anderledes biogasanlæg efter indkøringsfasen i efteråret 2009, nu kører på fuld kraft.
- Det specielle ved dette anlæg er, at det er udviklet til en rentabel drift. Jeg er ikke tilhænger af de kendte fællesanlæg, da de også kører på affald. Vi har mere kørt efter et miljøanlæg til gyllerensning, forklarer Jens Pedersen, der mener det giver en klar fordel:
Jens Pedersen mener at systemet har flere fordele. En af dem er at det er et lukket system fra stalden til fortanken. Herfra behandles gyllen videre til reaktortanken og føres videre separationstank. Separationsanlægget er nyt og opført med støtte fra Fødevareerhverv, EU og Landdistriktsmidlerne.
- Systemet er et rent system. Der bruges ikke kemikalier ved separationen, hvor 90 procent af fosforen kan fjernes. Biogassen separeres naturligt, og renser ned til 0,9 procent tørstof, forklarer Jens Pedersen, der sammenligner det med den normale tørstofprocent for andre anlæg, der ligger på godt fire gange højere.
Leverer egen energi
Tanergård er i dag en bedrift, der er uafhængig ef energi udefra. Biogassen fra anlægget, der har en produktion på 525 m3 gas produceret på 25 m3 sogylle afsættes til hovedbygningen. Produktionen svarer omregnet til 21 m3 gas pr. m3 gylle, og det er højt.
Den producerede el bruges på bedriften – ikke mindst i forbindelse med et stort gyllekølingsanlæg til gyllen fra de 1200 søer og 1000 slagtesvin. Resten sendes videre på el-nettet.
- Produktionen på anlægget kan øges. Selve anlægget var påkrævet, fordi gården ligger på beskyttet jord. Fremover tror jeg man vil kræve noget lignende generelt indenfor landbruget, lyder vurderingen fra Jens Pedersen.
Foruden den meget lave tørstofandel, er det især den massive lugtreduktion og teknikken der taler for anlægget:
- Lugten er næsten forsvundet. Teknikken er enkel, og der er ingenting, der skal repareres, forklarer Jens Pedersen, der tilføjer, at man har arbejdet med denne type anlæg siden 1996.
Anlægget har en daglig kapacitet på 25 m3 sogylle, der udskiftes hver dag. Gyllen skille i tre sektioner– slam i bunden, væske i midten og en top-del med fibre og strå.
- Målet har været at få anlægget lavet, så det kører driftssikkert, forklarer Jens Pedersen, der samtidig vurderer, at markedet for fællesanlæg indenfor biogas er ved at være dækket.
Til gengæld er projekt- og ideudviklingen i fuld gang til næste projekt, der kan blive at udnytte overskudsvarme til produktion af vandplanter.
- Det er vandplanter med stort fosfor og kvælstofforbrug, der kan være med til at reducere kvælstofbelastningen i vandmiljøet, forklarer Jens Pedersen.
Og det er noget der kunne være god logik i midt i en tid, hvor der diskuteres vandplaner med kraftige kvælstofudledninger.
Også udlandet har fået øje på anlæggene fra Gosmer Biogas. Tidligere er der leveret et biogasanlæg til Poldanor i Polen. Senest er der nu gang i et stort projekt i Vietnam med et anlæg til 300.000 slagtesvin.