KREDSMØDE: Arla Foods vil hæve konsolideringen for at øge konkurrencekraften. Planen vækker ikke udelt begejstring hos de fynske mælkeproducenter.
Selv om 2009 var et hårdt år for de danske mælkeproducenter, skruer Arla Foods tempoet op i 2010. Det sker med et ambitiøst investeringsprogram til 1,8 milliarder kroner, som blandt andet skal gå til branding af Arlas produkter på det globale marked, hvor selskabet blandt andet satser på at være førende med værdiforædlet smør og ost.
Strategien kræver, at andelshaverne lader flere mælkepenge gå til konsolidering. Sigtet er en konsolidering på mellem 8 og 12 øre pr. kg mælk, og det udløste kraftig kritik fra en række fynske mælkeproducenter – blandt andre formanden for de fynske mælkeproducenter, Lars Iversen, Stensby – på sidste uges kredsmøde, som blev afholdt hos Centrovice i Vissenbjerg.
- Det, vi er bekymrede for som mælkeproducenter, er, om vi kan bære en øget konsolidering hjemme på bedrifterne. Hvis vi snakker om 10-12 øre i konsolidering, er der tale om rigtig mange penge, som vi skal af med, sagde Lars Iversen.
Nødvendigt med investeringer
Regionsformand Jan Toft Nørgaard, Region Øerne Syd, udtrykte forståelse for bekymringerne, men slog samtidig fast, at en offensiv investeringsstrategi er nødvendig, hvis Arla Foods også i fremtiden skal kunne matche konkurrenterne på det globale marked.
- Det er markedet, vi skal overleve på i fremtiden, og det kan vi kun, hvis vi er konkurrencedygtige. Hvis vi læner os tilbage uden at foretage os noget, bliver vores konkurrencekraft svækket, og så vil vores store samarbejdspartnere indenfor detailhandlen ude i verden begynde at orientere sig efter de mejeriselskaber, som følger med fremtiden og kan levere varen.
- Hvis vi med andre ord er tilfredse med det, vi kan, så er vi ikke interessante for detailhandlen i fremtiden. Det er kun, hvis vi har tilstrækkeligt med konkurrencekraft, at vi får lov til at være med, sagde Jan Toft Nørgaard, som argumentation for mejeriselskabets offensive investeringsstrategi.
Andelshaver: Giv os luft i et år eller to
Det fik Jørgen Nielsen, Troelsmose, til at reagere skarpt imod, hvad han betegnede som skræmmetale fra Arlas side.
- Vi mælkeproducenter har i øjeblikket næsen et godt stykke nede under den økonomiske vandoverflade. Nu kommer Arla så og vil have flere af vores penge i de kommende år. Det føles som et direkte spark i hovedet. Prøv lige at stikke fingeren i jorden og lad os komme op til overfladen igen. Giv os luft i et år eller to, så vil I ikke få problemer med at komme igennem med jeres investeringsstrategi, sagde Jørgen Nielsen.
- Jeg er ked af, svarede regionsformanden, hvis det, jeg siger, opfattes som skræmmetale. Det er det ikke. Investeringerne skal sikre, at vi kan få den rigtige pris for vores mælk, når tingene går den rigtige vej igen. Og de 50.000 kroner, som en gennemsnitsproducent skal betale mere i konsolidering – hvis det er det, vi beslutter – er jo ikke det, der gør, at han ikke kan betale sine regninger.
Personlig eller kollektiv konsolidering
Hans Erik Jørgensen foreslog Arla at skaffe flere midler til investering ved at skrotte logistiktillægget og bevare andelstanken i sin oprindelige form.
- Da jeg startede som mælkeproducent for 45 år siden, blev der aldrig stillet spørgsmålstegn ved konsolideringen. Det var et spørgsmål, som bestyrelsen afgjorde suverænt. Hvis vi skal drive et andelsselskab, som jeg gerne vil have det, så skal vi have kollektiv konsolidering og hjælpes hinanden alle sammen, lød det fra Hans Erik Jørgensen.
Søren Hansen pegede på et andet moment i sagen, nemlig spørgsmålet om pengene til konsolidering skal indbetales på personlige konti. Det vil gøre fremtiden sværere for de unge, som skal drive mejeriselskabet videre.
- Jeg er ikke så gammel, sagde han med adresse til den ældre generation i forsamlingen, så jeg synes lige, vi skal tænke lidt over de der ejerbeviser. Jeg skal kunne løfte jer ud af erhvervet. Enten ved at købe jeres produktionsapparat eller ved at købe nogle ejerbeviser. Og jeg har ikke flere penge end nogen af jer andre.
Arla fastholder andelsmodellen
Det svenske bestyrelsesmedlem, Palle Borgström, som deltog på det fynske kredsmøde, slog fast, at Arla Foods efter en række drøftelser i bestyrelsen har valgt at bevare andelsmodellen som den fremtidige selskabsform.
- Vi har set på aktieselskabsmodellen, men den betyder, at vi mister den fulde kontrol over selskabet, så det ikke længere er os, der styrer virksomheden. Henter vi for eksempel fire milliarder kroner i ekstern kapital, vil investorerne kræve 15 procent i afkast. Det svarer til de 600 millioner kroner, som vi selv skal indskyde for at konsolidere selskabet og skabe de nødvendige forudsætningen for vores investeringsprogram, sagde Palle Borgström og understregede behovet for vækst i selskabet.
- Hvis vi ingenting gør, sagde han, vil vi få stigende import, og det vil gå dårligere år for år. Derfor har vi valgt en offensiv strategi.