Ifølge Den Danske Dyrlægeforening er det ikke dyrlægernes skyld, når der udskrives for meget antibiotika.
Vi har længe hørt landbrugets repræsentanter sige det, og nu hører vi også den ansvarlige minister sige det: Når der udskrives antibiotika til brug i danske husdyrbesætninger, er recepten altid underskrevet af en dyrlæge. Ergo, det er dyrlægens skyld, at der bruges for meget antibiotika til danske produktionsdyr.
Sådan indleder bestyrelsen for den Danske Dyrlægeforening sin leder i den seneste udgave af Dansk Veterinærtidsskrift, og fortsætter:
- Det er mildest talt en besynderlig måde at argumentere og resonere på. Det svarer til, at man bebrejder brevkasselægen, at han ikke kan helbrede spørgernes sygdom via sit brevkassesvar, lyder det fra dyrlægerne.
Af lederen fremgår det, at dyrlægerne mener, at landbruget og den ansvarlige minister »har haft et vist held med at fedte ansvaret for landbrugets store antibiotikaforbrug af på de praktiserende dyrlæger«.
Ifølge dyrlægerne er faktum imidlertid, at »dagens husdyrproduktion - ikke bare i Danmark - alt for ofte sker under produktionsforhold, hvor uhensigtsmæssige staldanlæg, dårlig ventilation, ringe foder og mangelfuld driftsledelse, kun kan kompenseres med et hjælpemiddel, nemlig medicin - herunder antibiotika«.
- Det er ikke en situation, som danske dyrlæger ser med fornøjelse på, men de er nu engang sat til at tage vare på dyrevelfærden i de pågældende besætninger. Og syge dyr skal behandles - også selvom besætningens dyr har været syge før, og de sandsynligvis bliver det igen, lyder det fra dyrlægerne.
- De praktiserende dyrlæger har i den stående situation ikke mange andre muligheder for at løse problemet end ved at lindre sygdommen gennem medicinudskrivning. Problemet bliver først endeligt løst, hvis stalden bygges om, eller der bliver købt noget ordentligt foder, eller staldmedarbejderen får en (bedre) uddannelse, tordner dyrlægerne, der har mere af samme skuffe:
»Dyrlægerne kan ikke tage dyrene som gidsler for at få landbruget (og åbenbart også landbrugets minister) til at forstå, at vejen til bedre dyrevelfærd, nedsat medicinforbrug og mindre risiko for antibiotikaresistens kun sker ved at tage begrebet »godt landmandskab« strengt alvorligt«.
- Måske skal vi derhen, at danske dyrlæger i en fælles aktion siger til landbruget: Nu er det slut med at lade dyrlægerne kompensere for problembesætningerne i dansk husdyrproduktion. I har haft chancen, så nu må produktionen stå stille, indtil forholdene er i orden.
- Problemet er bare, at der bliver ved med at komme dyr ind i problembesætningerne - og dem er dyrlægerne tvunget til at hjælpe - blandt andet med medicin, slutter dyrlægerne deres tordentale.