Nye undersøgelser viser, at det langt fra er alle sprøjter, der overholder Miljøstyrelsens krav om, at koncentrationen i restmængden efter rengøring højest må være to procent.
Danmark har indført et godt princip om rengøring af sprøjter i marken og afgrøden, hvor der lige er blevet sprøjtet og ikke i nærheden af gården. Det prøver vi også at udbrede til de nye regulativer i EU via standarder. Som formand for sprøjtegruppen i Danmark er det min opgave i forbindelse med Maskindirektivets nye miljøkrav.
I mange år har sprøjterengøring primært handlet om at kunne undgå sprøjteskader, når man kørte ind i en ny afgrøde. I de senere år er der desuden kommet stort fokus på punktkildeforurening, da undersøgelser viser, at mellem 40 og 90 procent af pesticidforureningen i overflade- og grundvand kommer fra direkte tab, spild eller aftømning på jorden.
Højst to procent
Denne ændring i fokus betyder, at det nu også er relevant at se på, hvor stor koncentration og mængde, der findes i tank, studse og slanger, der kan tømmes, enten som led i en ekstra grundig rengøring eller ved fejlbetjening.
I forbindelse med sprøjterengøring har Miljøstyrelsen meldt ud, at koncentrationen i restmængden højest må være to procent, når den opblanding marken er behandlet med sættes til 100 procent.
Flere tekniske funktioner
På nye sprøjter tilbydes stadig flere raffinerede sprøjtetekniske funktioner indbygget i væskesystemet. Samtidig samles mange funktioner i få ventiler for at give en større overskuelighed ved betjening af sprøjten, og slangeføringer gemmes bag skærme for at give et enkelt design.
Alt i alt er det således blevet vanskeligere at følge væskens vej i sprøjten blot ved at se på ventiler og slangeføring. Og dermed er det også mere krævende at gennemføre en effektiv rengøring, medmindre sprøjten har et automatisk rengøringssystem indbygget.
Lever op til hollandske krav
I Holland blev der i foråret lavet en sammenlignende test af automatiske rengøringssystemer på tre forskellige sprøjter. Som reference var medtaget en sprøjte uden auto-rengøring. Testen blev lavet i et samarbejde mellem tidsskriftet »Landbouw Mechanisatie«, landbrugsorganisationen DLV og universitetet i Wageningen.
Ved at måle saltopløsningens ledningsevne før og efter rengøring, blev fortyndingsgrad og restkoncentrationer beregnet. I artiklen, hvor resultaterne er offentliggjort konkluderes det, at alle fire rengøringer generelt lever op til de lokale krav om 20 gange fortynding (svarende til fem procent af den oprindelige tankblandingskoncentration).
Det bemærkes, at en af sprøjterne ikke når op på de 20 gange fortynding. Men alt i alt vurderes det i artiklen, at alle sprøjterne »består« under de hollandske normer (se figur 1). Det konkluderes således, at de tre hel- og halvautomatiske rengøringssystemer er tilstrækkeligt effektive, og ligeledes, at den manuelle rengøring, hvor sprøjteføreren selv opdeler rengøringsvandet i portioner og leder det rundt i væskesystemet, giver en god rengøring.
Dog påpeges det, at den manuelle rengøring er stærkt afhængig af, at man er opmærksom på at alle trin i rengøringsprocessen følges nøje. I forsøgene medvirkede blandt andet Hardi, John Deere og Amazone.
Ligger over to procent
De hollandske resultater må med danske briller tolkes lidt mindre positivt, da Miljøstyrelsen maksimalt tillader to procent koncentration i restmængden.
I denne sammenhæng skal det nævnes, at sprøjte A havde 25 liter tilovers til yderligere at øge fortyndingsgraden og bringe restkoncentrationen fra de fem procent ned til to procent - rengøringsprogrammet var indstillet til at give en fortyndingsgrad på 20. Men det er nok lidt tvivlsomt om de 25 liter vand ekstra kunne bringe koncentrationen ned under to procent.
Forsøg med syv sprøjter
I januar 2010 offentliggøres i det engelske magasin »Aspects of applied biology« en lille forsøgsrække med rengøring af syv sprøjter. Det er både nye og lidt ældre mark- og tågesprøjter.
Forsøgene er udført hos JKI i Tyskland, det tidligere BBA, som et samarbejde mellem JKI og Betterspraying. Formålet er at afdække eventuelle problemområder på sprøjterne og samtidig undersøge om en standardrengøring med 3-deling af skyllevandet er nok til at leve op til de to procent eller en procent restkoncentration, som er kravene i henholdsvis Danmark og Frankrig.
Resultaterne skal bruges i forbindelse med udarbejdelse af nye internationale og europæiske standarder for sprøjterengøring, og det er håbet, at resultaterne også herhjemme kan medvirke til en præcisering af kravene i forbindelse med den sprøjterengøring, som har til formål at minimere punktkildeforurening.
Rengøring efter forskrifter
Til afprøvningerne blev der anvendt fluorescerende farvestof, som blev fordelt i hele væskesystemet og derefter sprøjtet ud gennem dyserne indtil sprøjten var tømt. En prøve fra denne blanding blev brugt til at kalibrere måleudstyret og sat til 100 procent (svarende til den tankblanding man udsprøjter under sprøjtearbejdet).
Derefter blev sprøjten rengjort efter producentens forskrifter, hvilket for alle var metoden med 3-deling af skyllevandet. Efter endt rengøring, blev der taget prøver ved de yderste dyser på bommen, fra hovedtankens sump og andre steder på sprøjten.
Fra en til elleve procent
En foreløbig resultatopgørelse viser, at de tre trailersprøjter, der deltog i undersøgelsen med tankvoluminer fra 4000 til 5000 liter og bomme fra 24 til 30 meter, alle kunne aftappes cirka 12 liter restmængde fra hovedtanken efter rengøring og tømning.
Koncentrationen i denne del af restmængden varierede imidlertid fra under en procent til knap 11 procent (se fig. 2). Kun for to af de syv sprøjter (en trailer og en tågesprøjte) lå alle prøver under de to procent. På de øvrige fem sprøjter lå de fleste værdier mellem to procent og otte procent, men der blev også fundet koncentrationer på 15 procent og 76 procent - i begge tilfælde i vandpåfyldningsstudsen.
Ser man kun på resultater for dyserne kom fire ud af de syv sprøjter under to procent restmængdekoncentration, som nu er foreskrevet i Danmark.
Store forskelle
Som det fremgår af ovenstående er der stor forskel, både på »hvor ren« en sprøjte skal være bare i de tre lande, som er nævnt her – og hvor ren den er efter endt rengøring. Vi har i Danmark fået angivet en maksimal restkoncentration, og det er altid positivt at have noget konkret og målbart at arbejde ud fra.
Men både landmænd og sprøjteproducenter må se frem til nogle nærmere definerede retningslinjer med hensyn til om de to procent gælder over alt på sprøjten, og om man også skal have den aftømningsbare mængde in mente.
Overholder ikke altid krav
Hvis man af hensyn til afgrødeskift har brug for en yderligere rengøring end de en eller to procent, så må kemikaliefirmaerne træde til med specificering på kemikalieetiketterne.
Hvis det ikke fremgår af manualen til den enkelte sprøjte, hvordan den kan rengøres til de to procent, må man bede sprøjteproducenten om hjælp.
Ovennævnte undersøgelser viser desværre at man ikke kan tage det for givet, at rengøring automatisk lever op til Miljøstyrelsens nye krav.
For fremtidens sprøjter er det nok ikke urealistisk, at vi kommer til at se, at de franske regler som er 100 gange fortynding bliver normen - altså en procent.
