En landvinding for velfærd og for malkekvæget.

Sådan konkluderede Venstres dyrevelfærdsordfører, Flemming Møller, om den nye lov om hold af malkekvæg, som i tirsdags blev førstebehandlet i Folketinget. Et lovforslag der omhandler en række dyrevelfærdsmæssige krav til staldindretning og andre driftsforhold i dansk mælkeproduktion.

Flemming Møller erkendte dog også, at der er en bagside af medaljen. Loven koster nemlig 14 milliarder kroner at gennemføre.

Kassen er tom
- Der er en regning på cirka 14 milliarder kroner, der skal betales, men det er der selvfølgelig ikke noget nyt i, for det koster jo penge, hver gang Folketinget kræver bedre dyrevelfærd, miljø eller fødevaresikkerhed. Nej, det nye er ikke, at landbruget skal betale. Det nye er, at der ikke er nogen penge at betale med, sagde Flemming Møller.

Han fortalte, at lovforslaget har været længe undervejs - siden februar 2006 - og landbrugets nuværende problematiske økonomiske forhold ikke var noget, som man kunne forudse, da man igangsatte processen.

- Derfor er der også i lovteksten taget væsentlige hensyn til landbrugets økonomiske forhold, sagde Flemmin Møller.

Alle tidsfrister for det igangværende staldbyggeri er således udskudt i 4 år, da man forventer, at finansieringsmulighederne igen bliver mere normale i løbet af disse 4 år.

­- På samme måde er det sikret, at stalde bygget efter danske standarder, som var gældende i 2001, fortsat vil kunne anvendes til kvæghold, hvis de overholder nye krav til den overordnede belægningsgrad, sagde Flemming Møller.

Køer på græs
Førstebehandlingen i Folketinget bød dog også på en debat om køer på græs, og om hvorvidt det skal være et krav. Det er det punkt som under udarbejdelsen af lovforslaget har ført til mest debat, og som Dyrenes Beskyttelse har arbejdet hårdt på at få indført, men som Dansk Kvæg for eksempel ikke, vil have ind i loven.

I lovforslaget er der ikke noget krav til, at køerne skal på græs i sommermånederne.

Det er noget, som blandt andet SF's ordfører, Kristen Touborg, ikke synes godt om.

- Det må vel være til at overse at drive kvierne på græs engang omkring den 1. maj og tage dem ind igen i oktober. Det skulle vel ikke sådan økonomisk eller arbejdsmæssigt være det helt voldsomme problem, og når det så indebærer, at dyrene bliver meget stærkere, og man dermed undgår, at de bliver taberkøer i fremtiden, så undrer det mig altså en del, at Venstre ikke går ind for det flertals indstilling, sagde Kristen Touborg.

Dødelighed for høj
Danske Folkepartis ordfører, René Christensen forklarede dog, hvorfor han ikke gik ind for, at det skal være et krav med køer på græs.

- Så vi stiller ikke krav om, at køerne skal ud, men vi stiller til gengæld krav om – og det vil vi gerne se på under udvalgsarbejdet – hvordan vi kan sikre, at vi får de mest optimale forhold for vores malkekvægsbesætning, fordi dødeligheden er alt for høj. Jeg er ikke enig i det synspunkt, at den er 28 procent højere, fordi de ikke kommer ud. Reelt set er det jo kun 1,2 procent. Der er mange andre faktorer, der gør, at vi har en høj dødelighed blandt vores malkekvægsbesætninger end det forhold, om de kommer ud 150 dage om året eller ej, sagde René Christensen.

Regeringspartierne Venstre og De Konservative støttede loven uden forbehold, mens de øvrige partier alle havde en række forbehold. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti gav for eksempel udtryk for, at de synes udfasningen af bindestalde tager for lang tid med de foreslåede 14 år.

Lovforslaget er nu sendt ud til udvalgsbehandling.