Dyrere at tage landbrugselever

Landbrugets uddannelser er med den nye uddannelse kommet ind under erhvervsskoleloven. Det betyder, at uddannelsesforløbet og de økonomiske forhold samtidig er blevet harmoniseret med erhvervsuddannelserne til for eksempel tømrer og murer. Og det betyder samtidig, at der er sket betydelige ændringer for de landmænd, der tager elever.

Det er blevet dyrere for landbruget at have elever. Faktisk koster den nye ordning op mod 50.000 kroner mere for landmanden i første omgang, hvis han vælger at have en elevaftale, der dækker alle skoleophold indtil faglært landmand. Det bekræfter viceformand i Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, som er ordførende på uddannelsesområdet. Han overtog området efter aftalerne var forhandlet på plads.

Niels Jørgen Pedersen understreger, at udgiften primært ligger på førsteårs-eleverne.

- Og det kan på mange måder lade sig gøre at nedbringe udgiften betydeligt, siger han og understreger, at det er et område, der vil blive kigget meget på fremover, for det er ikke acceptabelt, hvis udgiften er så høj, at det går ud over elevantallet, understreger han.

Han anbefaler, at man først laver aftale med eleven efter første skoleophold på 20 uger. Det sparer omkring 16.000 kroner. Så har man eleven en måned mindre end efter den gamle ordning. Det giver efter hans regnestykke 12.000 kroner tjent. Og så kan man søge forskellige tilskud til omkring 16.000 kroner. Den reelle merudgift er efter hans mening 8.000 til 10.000 kroner.

- Men det er rigtig vigtigt, vi får set på dette område. Tingene skal i balance, understreger han og tilføjer, at det også ville være godt, hvis det i lighed med andre uddannelser blev mere almindeligt, at eleven blev i samme læreplads uddannelsen igennem. På den måde fik man mere valuta for pengene, når eleven i de sidste år af uddannelsen kan yde mere.

Lønstigning
- Noget af det, der har gjort uddannelsen dyrere, er, at eleverne er indplaceret anderledes lønmæssigt, og at eleverne får samme løn i praktik og på skoleophold, samtidig med at landmanden kun får refunderet AER-tilskuddet i skoleperioderne, fortæller ungdomskonsulent Ole Ebbesen, Herning.

Han fortæller, at det primært er tre elementer, der gør uddannelsen dyrere.

Første års praktikløn er væsentlig højere på grund af en ny indplacering i lønskalaen. Under skoleopholdet refunderes kun samme sats som tidligere efter AER - ikke hele lønnen. Og så er landbrugseleverne også kommet ind under paragraf 9 i ferieloven, der betyder, at elever, der ikke har optjent ferie både skal have løn i ferien, samtidig med de skal have feriepenge. Det giver normalt 18 til 23 dage ekstra lønudgift.

Men samtidig er der en periode i anden del af uddannelsen, hvor lønudgiften er lavere, tilføjer han og fortæller, at der i øjeblikket er en midlertidig ordning, hvor man kan få tilskud på 16.000 kroner til en elevplads, der varer ud over fire måneder.

Vent med uddannelsesaftalen
Ole Ebbesen forudser, at de fleste landmænd vil vente med at lave uddannelsesaftaler med eleverne til efter grundforløbet. Det vil sige til efter de første 20 ugers skoleophold for at spare udgifterne der.

Og fra nytår kan elever uden uddannelsesaftale under 18 år få betalt kost og logi i grundforløbet. Efter de er fyldt 18 år har de adgang til SU på grundforløbet. Derfor er eleverne ikke helt så afhængige længere af lønnen i den periode som tidligere.

Han tilføjer, at man sagtens kan lave en uddannelsesaftale med en elev, man kender godt og måske har haft efter skoletid i en periode. På den måde kan man sikre sig en god elev efter skoleopholdet.

Hvis man laver en aftale med en elev, man ikke kender før grundforløbet, er det en lodseddel, erkender han.

Hvis man afslutter elevforholdet i ansættelsens prøveperiode indenfor tre måneder, har man jo afholdt udgifterne til elevens grundforløb på skolen. Hvis landmanden ensidigt ønsker at ophæve aftalen efter prøvetiden, koster det derudover tre måneders løn.

- Derfor er der også mange landmænd, der bruger de tre måneders prøvetid aktivt. Hvis de ikke mener, det bliver et godt forløb, er det bedre at afbryde forløbet i prøvetiden, siger han og tilføjer, at det måske godt kan betale sig at få en tredjepart til at se på uddannelsesaftalen og tydeliggøre hvilke rettigheder og pligter, den medfører.

Christina og Kim Sejersen, der driver et svinelandbrug ved Viborg med 1000 søer, er nogle af dem, der altid har haft elever. Det er Christina Sejersen, der står for de ansatte, og hun har altid lagt vægt på at have danske elever. De har mellem tre og fem elever.

Christina Sejersen er meget utilfreds med den orientering, der har været omkring det at have elever efter den nye uddannelse. Og den manglende orientering har gjort det svært at få overblik over de reelle forskelle.

- Men det er blevet så meget dyrere, at jeg næste gang vil overveje meget alvorligt, om det ikke er bedre at tage udenlandske praktikanter i stedet for, siger hun.

Og hun har hele tiden været helt klar over, at hun først skulle lave aftalen til at gælde efter grundforløbet. Men hun ser specielt lønforskellene som betydelige, og dertil kommer næsten en måneds løn i ekstra ferieomkostninger, tilføjer hun og peger også på, at man jo ikke får hele lønnen refunderet igennem AER længere.

- Jeg har ringet til ungdomskontoret mange gange, men det har været svært at få fuld rede på udgifterne, siger hun, der nødig som arbejdsgiver vil komme til at gøre noget forkert.

- De danske elever er rigtig rare elever, men det kan udlændinge jo også være, så med de ekstra udgifter, vil vi overveje det alvorligt til næste gang. Landbruget er jo heller ikke nogen guldgruppe i øjeblikket, siger hun.