Flis - et produkt der er kommet godt i gang

Alle træarter kan bruges til flis, og det er nu ikke længere nødvendigt at brænde træaffald af i skovene. Ligeledes er der afsætning på alle de »kedelige træarter i skove, læhegn, remiser og moser. Alt kan bruges, hvad enten det drejer sig om asp, poppel, stormvæltet nåletræ, birk, rødel eller flere andre. De mange hektar kirsebærplantage, der i disse år bliver nedlagt, kommer alle gennem en flishugger og derefter i varmeværket.

Pil i renbestand er en af de få undtagelser, som vi i Skovdyrkerforeningen ikke kan finde anvendelse for, da varmeværkerne ikke kan bruge flis med et meget stort vandindhold, samtidig med at det kræver specialmaskiner til at udføre opgaven med at flise pil direkte på mark.

Alle de bevoksninger som i mange år har været »glemt«, eller som er forsøgt afsat til selvskovere, kan nu sælges med et dækningsbidrag til ejeren. Prisen kan ikke konkurrere med selvskovere, men da der er blevet færre af disse selvskovere, er der mange tons klar til de danske varmeværker. Konkurrencen på prisen kommer fra halm, der er lidt billigere at fyre med, men kræver et andet anlæg idet fyringen er helt anderledes. Halm kan i visse år være problematisk, såfremt vejret driller. Import af flistræ fra udlandet er ligeledes med til at fastsætte prisen på flis.

Prisen afregnes i Gj - Giga joule - som er en afregningsenhed, der tager højde for energiindhold og samtidig regulerer for vandindhold. Det giver således ingen mening at transportere og afbrænde vand. Men hvis man tror, at vandprocenten skal være den samme som det brænde, der skal bruges hjemme i brændeovnen, så er det en misforståelse. Flisen skal helst have en vandprocent på ca. 40, da kedlerne er udviklet til dette, samtidig med at vandet bruges aktivt i forbrændingen – som damp.

Veludviklede maskiner
Maskinerne, der fliser ude i skoven, har været under udvikling i mere end 20 år, og er nu så veludviklede, at der kan forventes et godt dækningsbidrag til ejeren. Der bruges i princippet to systemer. Det ene kører rundt i bevoksningen/på arealet og tager typisk de mindre dimensioner.

Oftest er flishuggeren monteret på afskærmet traktor og efterspændt med højtipvogn. De større maskiner kan tage store diameter - op til 80 cm og med stor kapacitet. Samtidig er disse flishuggere meget tunge og vejer 20-25 tons.  Det kræver, at effekterne er udkørt til bilfast vej, idet flisen skal bruges i fyringssæsonen, som også er den periode, hvor det er problematisk at køre på mindre veje.

Disse store flishuggere har et stort effektbehov, men producerer op til 100 tons flis i timen. Logistikken med lastbiler og fremkommelighed er i den forbindelse det allervigtigste. Der vil således i fremtiden kunne ses store bunker af flis oplagret til flisning i og ved de danske skove. Den bedste og billigste lagring er ude i skoven, hvor det kan køres direkte på fjernvarmeværk.

Skovdyrkerforeningen er køber til al den flis, der kan produceres i de danske skove, og giver gerne et tilbud på dette nye produkt for de danske skove.