Onsdag var både banker, agro-sektoren og politikere samlet til et debatmøde for at diskutere, hvad der skal til, for at erhvervet slipper ud af den stramme finansielle situation.

Der var fra starten lagt op til, at de i alt 200 deltagere skulle finde frem til fælles løsninger, og her havde de fremmødte repræsentanter fra landbruget et klart bud: Bedre rammevilkår.

Niels Mikkelsen, bestyrelsesformand i Danish Crown:

- Der er brug for likviditet, men vi har også en anden udfordring i form af, at andre lande har en meget aktiv erhvervspolitik, mens der herhjemme bliver lagt den ene lillebitte sten efter den anden på vognen, som til sidst ikke kan holde til mere. Politikerne burde i stedet give tilsagn om bedre rammevilkår, så vi kan få den tillid fra bankerne, som vi har behov for, for at tilpasse vores erhverv og være konkurrencedygtigt.

En betragtning, som viceformanden i Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, var helt enig i.

Skydeskive
Men også den finansielle sektor stod for skud. Kreditgiverne har simpelt hen en for stor tilbøjelighed til at vurdere brancher og ikke de enkelte virksomheder, når de skal låne penge ud, lød kritikken.

Et eksempel kunne være den 30-årige svineproducent Rene Vestergaard, der på mødet fortalte, at han i 2006 etablerede sig med 260 søer på en gård i Vestjylland og hurtigt bankede effektiviteten op på over 30 grise pr. årsso. Han kunne uden problemer få penge til at finansiere en udvidelse, men valgte at vente. Med det resultat, at han nu får nej alle steder på et nyt projekt til 38 millioner kroner, selvom han i dag har en egenfinansiering på 1 til 5 mod forholdet 1 til 50, da han etablerede sig.

Men det er ikke så meget dér, hunden ligger begravet, forsvarede bankfolkene sig.

- Det er mere et spørgsmål om, at projektet skal være økonomisk bæredygtigt på den lange bane og kunne modstå risici i form af udsving som aldrig set før på renter, foder, afregningspriser med videre, lød svaret fra bankerne.

Indtjening
- Landbrugets samlede gæld er på 325 milliarder kroner, mens erhvervets driftsresultat kun er på 3,5 til 4 milliarder kroner. Der er ikke andre erhverv, hvor en rentestigning på bare en enkelt procent fjerner hele overskuddet. Derfor er der ikke tale om en kreditklemme, men en indtjeningskrise i landbruget, sagde Lars Møller, direktør i Spar Nord, og tilføjede:

- Vi skal tilbage til, at landmanden tjener penge, mens han driver sit landbrug, og ikke bare når han sælger gården.

Bankerne var også skydeskive, da deltagerne diskuterede rentemarginalen, som efter manges mening er alt for høj. Hertil lød svaret fra direktøren i Arbejdernes Landsbank, Gert Rinaldo Jonassen:

- Rentemarginalen var højere på et tidspunkt i 90’erne. Det er helt naturligt med en kreditrisikopræmie.

Gode råd
Folketingspolitikeren Bent Bøgsted (DF) antydede, at meget af den økonomiske krise er selvforskyldt.

- Man skal sørge for at tjene så mange penge i opgangstider, at man kan investere og udvide i nedgangstider, så produktionsapparatet er klar, når det vender, sagde han.

En anden politiker, Villy Søvndal (SF), mente derimod, at staten i højere grad må træde til med en hjælpende hånd, når nu bankerne – helt legitimt – er i færd med at polstre sig.

Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, var med på tankegangen:

- Hvis den finansielle sektor har en forkert opfattelse af risiciene, bør staten i højere grad gå ind og være sikkerhedsnet.

Synspunktet blev dog afvist af flere, der hellere ville lade de allerede igangsatte tiltag få tid til at virke før eventuelle yderligere tiltag.

Idéer savnes
Flere af politikerne efterlyste gode idéer til, hvordan nedtur bliver vendt til optur.

- Jeg havde håbet at høre flere nye idéer. Vi mangler fortsat at høre fra alle de gode folk her, hvad der skal til, sagde Bent Bøgsted ved afslutningen af mødet.

Anders Jensen, direktør i Nordea:

- Debatten viser, at der er ikke én, der kan løse krisen. Det skal ske i fællesskab.

Mødet fandt sted i firmaet AP Companys lokaler ved Horsens.