Bureaukratisk administration er et stort problem

Steen Vindum fra Kjellerup i Midtjylland er af naturen optimist, og han har engageret sig dybt i både landbrug og offentlige hverv.

Han er formand for landbrugets største rådgivningsselskab i Danmark, Landbo MidtØst, og han er formand for den største landboforening i rådgivningsselskabet, Landbo Midt.

Han er medlem af byrådet i Silkeborg for Venstre, formand for Børne- og Unge Udvalget og partiets bud på borgmester til efterårets valg. Desuden er han aktiv landmand og håber at få tid på mejetærskeren her i høstens tid. Han har et driftsfællesskab med Henrik Franck, der omfatter 240 hektar og de leverer 14.000 slagtesvin til Danish Crown.

Regeltyranni
- Det bliver ikke Grøn Vækst, der tager livet af landbruget, men de bureaukratiske regler er meget problematiske, siger Steen Vindum.

Det med de bureaukratiske regler uddyber han med, at frygt er landmandens evige følgesvend. Og det er ikke tilfredsstillende, mener han.

- Det er problematisk hver dag at skulle være bange for der er noget i vejen i stalden, siger han og giver et eksempel:

- Hvis en so brækker et ben, mens vi ikke er der, og der så kommer kontrol, står vi til straf. Og vi kan jo ikke gå derude hele tiden, siger han og efterlyser sund fornuft i administrationen af reglerne.

For det handler jo ikke om, at dyrene ikke skal have gode forhold.

- Som landmand vil vi ikke være kriminelle. Vi vil være ordentlige, og hvis den sunde fornuft ikke får lov til at råde, kan det få mig til at stoppe som landmand, siger han og understreger igen, at det ikke er hensyn til natur, miljø, naboer og dyr, han tager afstand fra.

- Men det at reglerne er så komplicerede, og de ikke altid administreres efter almindelig sund fornuft. At der er så mange regler, at landmanden altid kan rammes, hvis kontrollen vil det, giver en usikkerhed, der er meget lidt befordrende, mener han.

- Det er ikke rimeligt, at man som landmand hele tiden skal være bange for at blive meldt. Det er ikke så meget bøden, der er problemet, men stemplet som en ikke god landmand, siger Steen Vindum og nævner navlebrok som et andet eksempel.

Sund fornuft efterlyses
- Grisen med navlebrok er jo sund nok til at blive slagtet. Den fejler ikke noget. Men både landmand og vognmand kan blive meldt for at transportere den, og så går den i stedet for til destruktion. Her mangler den sunde fornuft. Den kunne jo blive transporteret i et rum for sig, mener landmanden og tilføjer, at specielt på dyrevelfærdsområdet og omkring miljøet mangler den sunde fornuft og tilliden til landmanden.

- Vi lever i et samfund, hvor kontrol nok er nødvendig, men det skal være kontrol med sund fornuft og tillid, og det mangler, understreger han og mener, at vi ofte overfortolker reglerne i Danmark.

Her nævner han sin egen miljøsag, hvor der bliver reguleret ned til 300 gram kvælstof pr. hektar.

- Og samtidig ved vi jo, at det er, hvad en flok rådyr kan efterlade på vej over marken, tilføjer han.

- Der er nogen, der ikke vil acceptere at vores natur ændrer sig. Hver gang vi oplever det, bliver ændringen betegnet som en menneskeskabt forandring, der må stoppes, siger Steen Vindum, der mener, at det er en gal udvikling.

- Vi skal have mest mulig miljø for pengene, og vi skal glæde os over en fantastisk natur og rent drikkevand. Men det er meget dansk slet ikke at se på ressourceforbruget, når der tales miljø, tilføjer landmanden.

Men han ved også, at miljøspørgsmålet bliver betragtet som helligt i Danmark. Og hvis man vil diskutere noget helligt, får man ikke mange venner i politik, erkender han.

Frustrerende økonomi
Også landbrugets økonomiske forhold gør situationen alvorlig.

- Det er dybt frustrerende med den situation mælkeproducenterne er i for øjeblikket, og selvom det er godt, at svineproducenterne nu har et fornuftigt bytteforhold, skal vi tænke på, at der er mange huller, der skal lukkes, siger han og tilføjer, at et erhverv i den situation har brug for en utrolig god bank.

- Her i det midtjyske har bankerne generelt set været ok, siger han og tilføjer, at det er vigtigt at bevare roen nu.

- Hvis der kommer panik, risikerer vi at udløse en lavine. Men landbruget er et rigtig robust erhverv. Det ligger ikke blot i jordværdien, men også i den viden og know how der er i erhvervet, understreger han.

Bankens ansvar
Og han gør opmærksom på, at mange banker tidligere har gjort alt for at aktivere landbrugets egenkapital i blandt andet aktier og valutaer.

- Når de gjorde det, må de anstændigvis også støtte op om de samme landmænd i dag, mener han og understreger, at det, vi skal lære af krisen, er, at når man er på toppen af en bølge, må man sikre sig likviditet til dårlige tider.

- Men dengang vi var på toppen af bølgen, lød rådet jo, at pengene skal ud at arbejde, tilføjer formanden.

- Danish Crown skal til at vise, at de er landmandens tillid værdig, og det skal være nu, understreger Steen Vindum, formand for Danmarks største rådgivningsselskab LandboMidtØst, der leverer sine grise til det danske slagteri.

Han opfordrer slagteriet til at kigge indad og handle for at vise, at de er tilliden værdig overfor alle de landmænd, der i tillid til dem leverer grise til slagteriet.

Selv har han svært ved at forestille sig ikke at levere grisene i Danmark. Men i frustration over grovvarefirmaerne er han begyndt at købe tysk foder. Han håber ikke, at frustrationen over slagteriet kan bringe ham i en lignende situation med grisene.

- Det tyske foder er billigere, og det er vigtigt, vi bevarer en konkurrence på grovvaremarkedet, siger han, idet han udtrykker frygt for, at nogle selskaber bliver så store, at de glemmer landmanden.

Han understreger, at det sker ikke i Danmarks største landbrugsrådgivningsselskab.

Projektet er rådgivningen
Landbo MidtØst ejes af fire landboforeninger og to familielandbrug. Det ser formanden Steen Vindum ikke som noget problem.

- Vi har et godt samarbejde i foreningerne. Der kommer helt sikkert nogle fusioner af foreninger bag rådgivningsselskabet, og der kommer en snak allerede her i september. Den vil vi også deltage i, siger Steen Vindum, der er formand for den største forening i rådgivningsselskabet, Landbo Midt, med over 1200 medlemmer.

- Vi kan godt køre alene nogle år endnu, men er der andre foreninger, der ønsker det, er vi parate til en seriøs snak om fusion. Men det store projekt har for os hele tiden været rådgivningsselskabet, og det fungerer fint, siger formanden.

Og formanden glæder sig over kontakten til medlemmerne.

- De folkevalgte tænker virkelig på bønderne hos os. De minder hele tiden om, at det er landmanden det gælder, og der er heldigvis mange bønder, der kontakter os direkte, understreger han

- Landmanden skal kunne betale rådgivningsregningen, derfor skal vi ikke være blandt de dyreste rådgivere, men landmanden skal også have kvalitet, og pris og kvalitet hænger nu sammen, understreger han.

Investeringer
Finanskrisen har også ramt rådgivningen, og man har måttet tage afsked med nogle medarbejdere. Det fremhæver Steen Vindum som rettidig ledelse og er glad for at fem måneders regnskabet var forud for budgettet.

Rådgivningsselskabet investerer voldsomt i øjeblikket med et nyt center i Søften ved Århus og renovering og udbygning i Viborg.

- Strategien er, at alle skal samles på to centre, og den holder vi. Der er penge at spare ved at flytte sammen, understreger han.

Miljøtilladelser
Hans egen kommune i Silkeborg var ikke en af dem, der kom hurtig fra start omkring husdyrbrugsbekendtgørelsen. Og Steen Vindum, der også er kommunalbestyrelsesmedlem, fortæller, at kommunen er meget forskellig. I den gamle Silkeborg Kommune var der ikke husdyrtæt. Det er der til gengæld i de to kommuner mod nord, der nu er lagt sammen med Silkeborg nemlig Gjern og Kjellerup.

- Vi har et stort ansvar for naturen, men vi har også den robuste landbrugsjord mod nord. Og vi drukner ikke i godkendelser, erkender han, men fortæller, at der er lagt en plan, og man er nu godt i gang.

Han har selv en ansøgning, der har taget fire år indtil nu, og han har fået at vide at godkendelsen først kommer i det nye år, selvom der er tale om en mindre ansøgning.

- Og det er ikke tilfredsstillende, mener han.

- Som landmænd gør vi rigtig meget for at tilpasse vores sager for at få dem igennem systemet. Som forening må vi prøve sager af på ting, vi ikke vil acceptere, siger landmanden og landboformanden, der selv har måttet acceptere et bestemt sædskifte med græsfrø i marken.

Han har ikke sæde i teknik- og miljøudvalget i Silkeborg, men som formand for Landbo Midt har han forhandlingen med Viborg Kommune. Og der kører en fornuftig dialog, fortæller han.

- Her er tendensen til ekstra restriktioner knap så udbredt, mener han.