For Benny Kirkebække Christensen, DLFs formand igennem de sidste 13 år, er der ikke tvivl om, at Danmark er et landbrugsland og fortsat skal være det. Danmark har klima og vand i tilstrækkelige mængder til, at landbrugsproduktion kan foregå godt og billigt. Og når man har muligheden og evnen har man også pligten, mener han og tilføjer, at det vil være menneskefjendsk ikke at dyrke den danske jord.

- Arbejdsdelingen i verden må være, at man producerer, hvor det er bedst og billigst, siger han og understreger samtidig, at produktionen gerne skal ske i nærheden af foderbrættet.

- Danmark ligger godt for landbrugsproduktion med vand i tilstrækkelige mængder og et godt klima – eneste fjende er befolkningen – eller nærmere bestemt politikerne. Men mon ikke de finder ud af, at de må støtte deres erhverv, når krisen strammer til, funderer han og tilføjer:

- Presser man landbruget for meget, bliver fødevarerne dyrere. Giver man friere forhold, bliver de billigere.

Stå på broen
Benny Kirkebække advarer andre landbrugspolitiske ledere om ikke at falde helt på halen overfor den øvrige befolkning.

- Vi skal turde stå på broen og angive retningen for landbruget, siger han.

- Der kan være ting, der er så uspiselige, at vi som erhverv ikke skal tage medansvar, understreger han og tilføjer, at selvom det er alt for sent at sige det, er det helt nødvendigt at understrege, at dansk landbrug skal have samme vilkår som det øvrige Europa.

Han tror egentlig ikke, at forholdene havde været så meget anderledes under en anden regering.

- Men de vil ikke kunne skuffe så meget, som vores egne har kunnet gøre det, tilføjer han og henviser til, at den borgerlige regering hele tiden har sporet sig ind på flertallet uden at tage fornødent hensyn til grundholdninger.

Manglende indtjening i landbruget
Benny Kirkebække forventer, at den nuværende krise bliver langvarig og understreger, at problemet i dansk landbrug er, at der ikke er tjent penge nok. Og han mener, at man i den nuværende situation burde lære af 1930’erne.

- Landbruget har rationaliseret igennem investeringer i produktionen for at overleve. Derfor er gælden nu steget til et niveau, hvor den ikke kan forrentes. Og derfor må der en korrektion til, som tilfældet har været ved tidligere kriser, siger Benny Kirkebække og understreger, at danske landmænd er rimelig dygtige til deres produktion.

Og da intet kan konkurrere med størrelsesforhold, har rationaliseringen været en nødvendig udvikling.

- Landmændene har taget en rimelig stor risiko, de har arbejdet meget og fået en gæld. Men de store effektive produktioner vil stadig have en fremtid, mener han, og derfor er en korrektion nu ikke spildt. Og han er spændt på, hvordan forholdene bliver tilpasset.

- Vi skal stadig producere landbrugsvarer. Hvor vil de ellers få fødevarerne fra? Hvor kan vi importere de fødevarer fra, vi skal bruge? spørger han og tilføjer, at som økonomien ser ud, er det rimeligt naivt at tro, at landbrugsstøtten kan undværes.

Fortsat tilskud
- Vi har i landbruget ikke generet et nettooverskud, der matcher EU-tilskuddet. Derfor vil det være naivt at afskaffe det, siger formanden for DLF, der ikke tror på, at priserne automatisk vil stige, hvis tilskuddet falder væk.

- Og vi kan heller ikke donere noget til Grøn Vækst, når vi ingen indtjening har. Heller ikke bare for at være imødekommende, understreger han.

 

Frøavl er kun en lille del af dansk landbrug. Men på verdensmarkedet fylder de danske græsfrø meget. Faktisk dyrker danske landmænd en femtedel af verdens frø, og kun fem procent af produktionen sælges i Danmark.

Men DLF er ramt af bygge- og anlægssektorens krise og af, at der anlægges færre golfbaner.

- Vi er absolut ramt af den øjeblikkelige situation. Så vi er glade for, vi er godt polstrede. Vi kommer til at lægge mere på lager end planlagt, siger formanden for DLF, Benny Kirkebække Christensen, og tilføjer, at eksporten er faldet mellem 25 og 30 procent på et år.

- Krisen rammer bredt, og vi må også skære produktionen til. Men græsfrø er jo en langsigtet produktion, så vi har en lang inkubationstid. Vi tager en relativ stor 2009 høst, men den bliver betydelig mindre i 2010 og 2011, siger formanden og understreger, at ingen jo ved hvornår, der kommer gang i byggeriet igen.

Derfor vil priserne falde, forudser formanden.

- Vi har et ret godt prisniveau nu, og det er ærgerligt, det vil gå ned, men sådan er det. Grundlæggende er det jo svært at få priser for en varer, når der er krise, så vi må imødese, der kommer korrektioner, siger han og tilføjer:

- Den fornemmeste opgave er at have et økonomisk beredskab, så man kan udnytte muligheden, når den kommer.

Pris pr. hektar
DLF er langt det største frøfirma i Danmark og har 45 procent af frøet i EU.

- Vi går ikke efter at blive enerådende i Danmark. Det er godt for landmanden at have alternativer, mener Benny Kirkebække og tilføjer, at når DLF nu skærer ned i produktionen, er det fordi de ikke tror, de kan sælge mere til rentable priser.

- Vi arbejder hele tiden på rentable priser for landmanden. Vi arbejder meget med prognoser for afsætningen, og vi vil holde et godt prisniveau for landmanden, siger han og tilføjer, at frøprisen pr. hektar er den altoverskyggende interesse for firmaet.

- Det er de stores vilkår at holde prisen, mens de små firmaer bare kan tegne arealer og lever under vores prisparaply, siger han og tilføjer:

- Vi kan ikke have en græsfrøproduktion, hvis der ikke er brug for den. Græsfrø har jo også en begrænset holdbarhed alt efter art og sort.

Andelsmanden
- Andelsbevægelsen er en styrke for landbruget, men der skal være økonomi i det, understreger Benny Kirkebække og tilføjer, at andelsbevægelsens styrke ligger i den tålmodige kapital, og målet er at stå sammen for den enkeltes skyld.

- Vores selskab er på landmandens hænder. Det er ledet af landmænd og til for landmandens skyld, understreger formanden.

Benny Kirkebække Christensen driver i dag Hevringholm og Julianeholm på Norddjursland. Her er 630 hektar med korn, frø og raps foruden skov og strand.

Benny Kirkebække købte sin første gård i 1971 på hjemegnen ved Slagelse, samme år han blev gift med Lisbeth. I løbet af syv år var det blevet til tre gårde og 80 hektar med en planteproduktion. Det hele blev solgt, og Viumgaard i Vestjylland på 150 hektar blev købt i slutningen af 1970erne. Her var fokus på både fedekvæg og planteavl. I 1984 flyttede Benny Kirkebække og fru Lisbeth til Julianeholm på Djursland, hvor der senere er udvidet ved tilkøb. De bor nu på Hevringholm med udsigt over vandet.

- Mit mål var at få en stor gård, og var muligheden ikke på egnen, hvor jeg var, måtte jeg jo flytte, siger Benny Kirkebække om sit landmandsliv, som han ikke vil bytte for noget.

Og han har ingen planer om at holde op. Han har det så godt, som han kan have det, smiler han og glæder sig over sine omgivelser. At være landmand er for ham en hobby og en kærlighed – ikke bare kroner og øre.

- Jeg har haft en spændende karriere, og med det forløb kender jeg jo landmænd i det meste af Danmark og har fået dyb respekt for de forskellige forhold, de har, siger Benny Kirkebække og filosoferer over, at når man flytter så meget, mister man noget på en måde, men får noget andet.

- Og de sidste 30 år har jeg haft gennemsnitsalderen af danske landmænd, fordi det har været nødvendigt at rationalisere så meget, er der mange der har forladt erhvervet, og få der er kommet til, forklarer han og tilføjer, at den frigørelse af arbejdskraft har dannet baggrund for det danske velfærdssamfund og været til glæde for befolkningen, der har fået billige fødevarer.

- Og også naturen i Danmark er jo kulturskabt, tilføjer han.

- Europa kommer bagud, når der ikke investeres i forskning i GMO, som der gør i de lande, hvor man må bruge GMO. Men for os i DLF vil det også være uansvarligt at bruge så mange penge på forskning, som det ville være nødvendigt, så længe det ikke er godkendt, siger formanden for DLF Benny Kirkebække Christensen, formand for DLF.

- Vi ved endnu ikke, hvad det vil koste at få en sort på liste i Europa og godkendt til forbrug, men det kan blive dyrt og også for dyrt for os alene, mener Benny Kirkebække, der ved, at for Monsanto koster det op mod en halv milliard kroner for en godkendt sort.

- Det synes lidt dobbeltmoralsk, at man i Europa må købe produkter, hvortil der er anvendt GMO, men at man ikke kan få lov at benytte dem i sin egen produktion, understreger Benny Kirkebække.

I Danmark betyder det for eksempel tre gange sprøjtning i rapsen mod en gang med Round Up i for eksempel Canada.

- Dermed får vores landbrug ikke lov at benytte fordelene. Det er konkurrenceforvridende, det er ikke miljøvenligt, og det er ikke begrundet i forskning, mener Benny Kirkebække.

Og DLF nu har meddelt, at udsigten til at opnå markedsføringstilladelser ligger så langt ud i fremtiden, at frøkoncernen i forbindelse med rationaliseringstiltag for at imødegå den aktuelle konjunkturnedgang nu sætter gmo-projekterne på standby.

Beslutningen om at lægge gmo-forskningen i mølposen er et led i en række rationaliseringstiltag, som DLF-Trifolium iværksætter for at nedbringe enhedsomkostningerne til behandling af kløver- og græsfrø.

- Det sker for at styrke den internationale konkurrenceevne og imødegå de udfordringer, som den globale økonomiske krise medfører, påpeger DLFs direktør Truels Damsgaard og nævner, at målet er en årlig besparelse på omkring 15 millioner kroner.