Influenza: Danish Crown følger slagets gang

ROLIGE: Der er ingen grund til at gå i panik over svineinfluenzaen, lyder det fra Danish Crown.

Da fugleinfluenza dukkede op i Asien for tre-fire år siden til stor opmærksomhed i de brede medier, fik det mange forbrugere til at droppe at spise fjerkræ. Nu kunne noget tilsvarende frygtes at ske for svinekød. Men fra Danish Crown er der ikke tegn på panik.

- Det er åbenlyst for enhver, at der er en risiko i det der. Men sådan som vi hører det fra myndighedernes side, så er der jo ikke noget i det. Man kan ikke blive syg ved at spise kødet, lyder det fra Morten Petersen, direktør for Danish Crowns svinekødsdivison.

Han tror, at det eneste man nu kan gøre, er at lade myndighederne gøre deres arbejde og komme med de informationer, som er nødvendige. Der er ingen grund til at gå i panik.

- Der er alligevel ikke så meget, vi kan gøre, siger Morten Petersen.

Han fortæller, at Danish Crown overhovedet ikke har kunnet mærke nogen markedsmæssig reaktion på svineinfluenzaen indtil nu.

Læs også