Investeringer i omkostningstung miljøteknologi og kamp om kvalificeret arbejdskraft vil være to væsentlige årsager til at fremtidens landmænd er nødt til at tænke stort, hvis de skal overleve.

Det mener Erik Poulsen, Ødum i Østjylland. Han er til daglig smågriseproducent og en af initiativtagerne til et stort svineprojekt på 5000 søer ved Aarhus. Derudover er han medlem af bestyrelsen i Dansk Landbrug.

Han svarer her på en række spørgsmål i Effektivt Landbrugs tema i dagens avis om visionerne og strategien for fremtidens produktionsanlæg.

Hvor i landskabet vil man i 2022 placere en ny stald? Hvor stor afstand vil der være til egen bolig, til anden bebyggelse og til vejnet for tung transport?

- De afstandskrav, vi ser i dag er allerede strammet meget op, og de vil efter min overbevisning stå ved magt mange år fremover.

- I vores nye projekt med 5000 søer ved Århus er kravene afstande på 1200 meter til bymæssig bebyggelse, 800 meter til spredt bebyggelse og 400 meter til enkelt bebyggelse. Det er afstande der skal overholdes uden teknologisk luftrensning, og jeg forventer, at de holder stand langt ud i fremtiden.

- Optimal placering af hensyn til logistik vil blive mere vigtigt i fremtiden. Vi vil eksempelvis ikke blive rost i lokalsamfundet for store transporttog, der konstant kører igennem små veje og tætte byområder.  

Hvor store er staldene til henholdsvis malkekvæg, svin og fjerkræ om 15-20 år?

- De største bedrifter vil blive meget store. Udviklingen er nødvendig, hvis man skal få fuldt udbytte af stordriftsfordele, og være i stand til at konkurrere på eksportmarkederne. Derudover vil miljøhensyn kræve investeringer i omkostningstung teknologi og derfor er det nødvendigt med en vis volumen.

- Endelig vil det på store bedrifter være nemmere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, da de er lettere her at lave attraktive arbejdstider og -vilkår for medarbejderne.

- Helt konkret forventer jeg, at vi i løbet af de næste femten år kommer til at se slagtesvinsproducenter, der producerer 30-50.000 slagtesvin om året, og mælkeproducenterne vil få besætninger på 1500-1800 køer.

- På sigt vil loftet på dyreenheder forsvinde, men jeg tror, at vi stadig har en landbrugslov om 15 år. Til den tid vil den være langt mere liberaliseret end i dag.

Hvordan vil de kommende regler om dyrevelfærd påvirke staldanlæggene?

- Det er vigtigt, at vi i planlægningen af nye staldbyggerier er på forkant og tænker langsigtet. Personligt tror jeg, at vi eksempelvis kommer til at se løsgående diegivende søer. Søerne vil sandsynligvis producere på samme niveau, som søer gør i dag. Det kræver dog forskning, dokumentation og flere erfaringer.

- Jeg mener, at det er vigtigt at landbrugserhvervet lytter efter samfundets og forbrugernes ønsker, så vi er på forkant og kan levere de efterspurgte produkter.

Centraliseres forarbejdningen af fødevarer yderligere på eksempelvis mejerier, slagterier, renserier og møller?

- Ja det gør den uden tvivl, men der er svært at sige hvor hurtigt, det vil ske. Slagterier på størrelse med Danish Crown i Horsens vil der sandsynligvis komme af.

Ejes jord og produktionsanlæg typisk af samme selskab/person om 15 år?

- Om femten år har vi erfaring med de første modeller, hvor jord og produktionsanlæg ikke ejes af samme person. Der skal dog stadig være plads og mulighed for personligt selveje.

- Efter min mening er det vigtigt, at vi sikrer, at de der ønsker en selskabsmodel til at skaffe den nødvendige kapital også får mulighed for det.

Hvilke æstetiske krav stiller samfundet til landbrugets produktionsanlæg om 15 år?

Jeg tror, vi kommer til at se mange nye og anderledes staldbyggerier i fremtiden - også byggerier, som vil ændre vores opfattelse af hvordan et landbrug skal se ud.

- I vores konkrete projekt har vi arbejdet meget med nye tanker, hvor landbrugsbygningerne kommer til at ligne flotte industribygninger. Denne udformning giver mulighed for høj funktionalitet, og desuden får vi en række nye muligheder blandt andet i forhold til at etablere en effektiv luftrensning.