Svineproducent satser stort på dræn
Povl Thaysen, Glamsbjerg, har investeret i 597 hk bæltetrukket Case IH-traktor og bugseret drænplov.
Povl Thaysen, Glamsbjerg, giver nu sin drænentreprenørvirksomhed fuld skrue.
Den vestfynske svineproducent har i nogle år haft en nebengesjæft som drænentreprenør.
Men med købet af en 597 hk stærk Case IH bæltetraktor, en bugseret Soil-Max Gold Digger Pro drænplov og laserudstyr fra MicroFyn satser Povl Thaysen nu stort på dræningsopgaver.
- Vi opererer over hele Fyn og i Trekantsområdet, forklarer landmanden, der forleden var vært ved en drændemonstration på sin gård lidt uden for Glamsbjerg.
Demonstrationen var lavet i samarbejde med det fynske rådgivningscenter Centrovice. Cirka 80 interesserede var mødt frem for at høre konsulenter og drænfirmaer fortælle om moderne drænløsninger og se forskellige maskintyper i arbejde.
Stort behov
Konsulent Michael Stokholm Sørensen, der er Danske Maskinstationers drænings- og kloakspecialist, vurderer, at danske landmænd tilsammen skal dræne 30.000 hektar årligt.
Det er en investering, der løber op i mellem 500 og 750 millioner kroner om året.
Og Povl Thaysen er sikker på, at hans nye bæltetraktor og drænplov vil kunne snuppe en del af kagen på Fyn og i Østjylland.
- Vi har haft drænvirksomheden i godt et par år. Og vi kan se, at der er et meget stort behov på Fyn. Derfor har vi investeret i det helt nye udstyr, forklarer Povl Thaysen.
To mand på opgaverne
Den fynske landmand driver en svinebedrift med 1.150 søer, ligesom han tidligere var aktiv sukkerroedyrker og bestyrelsesmedlem i roedyrkerforeningen.
- Da sukkerfabrikken i Assens lukkede, var det et hårdt slag for mig. Jeg vil gerne have, at der sker noget på bedriften. Og så blev det altså dræningsopgaver, jeg gav mig i kast med, fortæller han.
I dag har han to mand fast på dræningsopgaverne. Det betyder, at kunderne kan få drænet på de optimale tidspunkter – for eksempel om foråret og lige efter høst.
- Mine to dræningsfolk laver ikke andet. De er derfor ikke optaget af andet markarbejde, når det er optimalt at dræne, pointerer Povl Thaysen.
Forarbejde gør forskellen
Han tilføjer, at han ser det som en af de væsentligste forudsætninger for et godt drænresultat, at man får lagt sin fremtidige vedligeholdelse af drænene over på sine nye dræn.
- Det betyder, at man skal have afsluttet sine gamle dræn korrekt, eller at man skal have koblet sine gamle dræn på den nye ledning – enten direkte eller indirekte.
Drænkonsulent Michael Stokholm Sørensen er enig med den fynske drænentreprenør.
- Man skal have styr på sine gamle dræn. Man skal vide, hvad man vil gøre med de gamle dræn. Et gammelt dræn kan virkelig lave en frygtelig masse ballade og helt ødelægge effekten af et nyt dræn,
- Det er i det hele taget altafgørende, at man ved, hvad man har med at gøre, hvilke jordbundsforhold der arbejdes i og hvilke materialer, der er de helt rigtige til den pågældende opgave, forklarer Michael Stokholm Sørensen.
Viden giver bonus
Samtidig er det væsentligt at kende sine jordbundsforhold præcist, hvilket kræver grundige forundersøgelser med bor og opgravninger. Man skal for eksempel have et overblik over sit grundvandsspejl og kende jordprofilen i marken.
- Jo mere, man ved, før man dræner, desto nemmere er det at vælge de rigtige løsninger i maskin- og materialevalg, siger konsulenten.
Han tilføjer, at valget af maskiner kan være et temperamentsspørgsmål.
- Både ved opgravning med drænkasse med kædegraver og ved gravefri dræning med plov ser vi gode løsninger. Men man skal vælge den løsning, der passer til opgaven. Og pengepungen spiller selvfølgelig også ind, pointerer Michael Stokholm Sørensen.
Gevinst i årtier
Dernæst skal man vælge de rigtige drænrør, de korrekte samlemuffer og pakningsmaterialer og bruge de rigtige værktøjer i kyndige hænder.
- Alt i alt er dræningsarbejde en kompliceret sag. Men gribes opgaven rigtigt an, kan et veludført dræn være en gevinst for landmanden og hans afgrøder i mange årtier, fastslår Michael Stokholm Sørensen.









































