ÅRSMØDE: Med 2009-niveau vil det tage hele 10 år at lukke hullet alene fra 2008, påpegede formand Lindharth B. Nielsen på Dansk Svineproduktions årsmøde i Herning i går.
- Vi må være ærlige og sige, at svineproduktion ikke længere er for amatører. Kun de dybt professionelle med dygtige lederegenskaber - der har de rigtige rådgivere - overlever økonomisk, sagde Lindharth B. Nielsen ved Dansk Svineproduktions årsmøde i går i Herning Kongrescenter.
Med henvisning til en undersøgelse omkring årsagen til at arbejde med svin, påpegede formanden, at 54 procent af producenterne synes, at det største problem ved at være svineproducent i dag er dårlig økonomi.
Den flammende røde bundlinje
Isoleret set har svineproduktionen sat fire milliarder til det sidste år, på grund af de høje foderpriser:
- Med en afregning på kun 9,07 kroner var 2007 et økonomisk hårdt år for de danske svineproducenter. Og de forventede 10,20 kroner i 2008 er heller ikke nok, betonede Lindharth B. Nielsen.
Prognosen for 2009 er nedjusteret til 12,00 kroner inklusive efterbetaling, så håbet om de 14,00 kroner pr. kilo er væk, og det vil tage 10 år at lukke hullet med 2009 prognosen, understregede Lindharth B. Nielsen.
Fremtiden
Lindharth B. Nielsen talte en del ind omkring likviditet og meget om værdikæden.
- Vi lever nu i så usikre tider, at vi og vores långivere må tage én dag af gangen. Det bedste råd er at tro på den prognose, der gør én i bedst humør, og sørge for en rimelig risikoafdækning, sagde Lindharth B. Nielsen, der efterfølgende påpegede, at vi skal være glade for, at banker og kreditforeninger har haft is i maven og stort set ikke har lukket nogen kassekreditter.
- Folk, de vil have kød. Så svineproduktion er ingen psykologisk og økonomisk boble, men den finansielle sektor mandsopdækker nu langt tættere og ser gerne, at man hver især minimerer de økonomiske udsving og risici, sagde Lindharth B. Nielsen.
Han nævnte svinesektorens værdikæde jord, sohold, slagtesvineproduktion og slagterier, som en af måderne at minimere risici på i kraft af at besidde så stor en del af kæden som muligt.
- Det sidste års rutcheture for foderprisen har med al tydelighed afsløret, at marken er en del af værdikæden. Faldet i kornpriserne er glædeligt for mange, men vi er også mange, der sidder med blandede følelser. Især, hvis det betyder, at noteringsstigningerne fortoner sig i det fjerne, sagde Lindharth B. Nielsen.
Soholdet er kernen
Formanden nævnte i sin beretning også forventningerne til besætningsstørrelserne.
- I dag er der ingen, der bygger under 500 søer og allerede nu står 60 procent af søerne i besætninger med over 500 søer og talen går nu på 4000 søer, påpegede Lindharth B. Nielsen.
Han nævnte dog samtidig, at specialisering lettere medfører store udsving i indtjeningen.
Samfundsaccept
I beretningen blev også nævnt dyrevelfærd, herunder kontrol.
Formanden understregede, at samfundsaccept har afgørende betydning for de vilkår, vi får at producere under i fremtiden. Det lange seje træk er et fælles ansvar, og han nævnte den positive fremgang i dyrevelfærden, trods uheldige enkeltsager.
- Vi har fået opmuntring fra femprocent-kontrollen. Kontrollen i sig selv giver ikke bedre humør, men det gør tallene, påpegede formanden.
Vi styrtbløder
I den efterfølgende debat pegede formand for Danske Svineproducenter, Torben Poulsen på, at resultaterne er svære at se.
- Det, vi har fået i år er ikke godt nok og, som vi kan høre på prognosen, dækker næste år kun lige omkostningerne. Det er simpelthen ikke godt nok.
- »Stay by your ham« synger de med en humoristisk undertone i en kampagne for de engelske svineproducenter i Storbritannien. Herhjemme kunne vi måske satse på en omskrivning af AC/DC - gentager DC med nummeret »highway to hell«, lød det med sarkasme fra Torben Poulsen og klar adresse til landets største slagteriselskab.
Svineproducent Lars Arne Jensen kunne i sit indlæg støtte sig til Torben Poulsens skarpe udfald.
- Vi styrtbløder. Det er den samme sang hver gang. Vi venter stadig, og vor tålmodighed er opbrugt, lød det desperat.
Det var ikke meget, Lindhardt B. Nielsen kunne love spørgerne.
- Den politiske dagsorden ændrer sig hele tiden og vi gør hvad vi kan, lovede han.
Fra tilhørerpladserne lyttede Danish Crown-formand Niels Mikkelsen til debatten under årsmødet i Dansk Svineproduktion, hvor Dansk Crown flere gange blev nævnt som centrum for svineproducenternes trængsler.
Direkte adspurgt medgav Niels Mikkelsen, at det er en meget svær periode, og at frustrationerne er forståelige. Men han kom ikke med gyldne løfter.
- Vi fastholder, at vi vil være det bedste alternativ for danske svineproducenter, og vi vil fortsat lægge et markant pres på beslutningstagerne, så vi får de rammevilkår, vi kan virke under, siger han.
- Der er ikke noget værre for et erhverv end at forhindres i udvikling og tilpasning. Det mærker både svineproducenter og kødproducenter verden over i øjeblikket, siger Niels Mikkelsen.
De største lyspunkter lige nu er valutakurserne og det, at tilførslen til slagteriet overgår forventningen og har gjort det den sidste tid. Flere grise på slagtekæden giver alt andet lige en mere rentabel produktion på slagterierne.
- Hvis vi alene blev målt på den tekniske effektivitet kunne vi godt måle os med næsten alle andre slagterier, men vi er underlagt nogle rammebetingelser, der påvirker os negativt, og som vi arbejder målrettet med. Det gælder helt konkret veterinæromkostningerne, hvor vores omkostninger er det dobbelte af, hvad vi ser andre steder, siger han og understreger, at slagteriet også fortsat, når de kan se det kan hjælpe, vil være med til at lægge pres på for at svineproducenterne kan få bedret deres rammevilkår.
- Cocktailen af økonomisk påvirkning og manglende tilpasning af den offentlige forvaltning er giftig, understreger slagteriformanden.