Det var ikke just blide ord, der lød om den danske regerings energipolitik, da Fyns Familielandbrug i fredags afholdt det årlige planteavlsmøde på Landbogården i Tarup ved Odense. Ligesom de senere år afholdes planteavlsmødet i øvrigt to steder, idet et tilsvarende møde med stort set samme program finder sted i morgen, torsdag den 8. februar kl. 19 på Fyns Familielandbrugs kontor i Tved ved Svendborg.

Ib W. Jensen, Glamsbjerg, der ud over at være formand for Fyns Familielandbrug og for Familielandbrugets Repræsentantskab for Planteavl tillige er formand for Dansk Landbrugs Familielandbrugssektion, viceformand i Dansk Landbrug og medlem af Landbrugsraadets præsidium, indledte sin beretning med at slå fast, at høsten i 2006 for de fleste blev en lidt blandet fornøjelse med skuffende udbytter i vårbyggen mange steder, mens vinterhveden kom i nærheden af - og nogle steder endda over - normalen.

Ib Jensen konstaterede, at priserne på både kvalitetskorn og foderkorn hen over efteråret 2006 har været kraftigt stigende og nu ligger væsentligt over sidste års niveau. Dels på grund af vejrliget og dels på grund af små lagre rundt om i verden.

- Samtidig er der også rundt om i verden - når vi lige ser bort fra Danmark, der på området er sinke - kommet gang i bygningen af mange fabrikker til fremstilling af bioethanol af korn, fremhævede Ib Jensen. Det vil alt andet lige sikre højere priser på korn i de kommende år. Når fabrikkerne først er bygget, skal de jo også bruges.

- At Danmark og den danske regering på brug og udvikling af flydende biobrændstoffer i den grad har valgt at være noget nær nummer sjok, er ganske uforståeligt, fortsatte Ib Jensen. Netop i disse år havde vi godt råd til at investere i fremtiden ved at bruge lidt penge på udviklingen af bioenergi og dermed sikre gode muligheder for eksportboom inden for bioenergiteknik - ligesom vi har haft og har på vindenergi.

- Undskyldningen for ikke at gå ind og understøtte tilsætning af biobrændstoffer til benzin og diesel har været, at man ville vente, til man kunne få anden generations biobrændstof af affaldsprodukter inden for planteavlen. I mit univers kan man ikke blot springe en generation over. Hvis vi vil være i front forskningsmæssigt inden for bioenergi, ja så må forskerne jo også have nogle fabrikker at prøve deres ting af i, så vi kan få udviklet teknologien.

- Nu her på det seneste - lige inden EU sparker til den danske regering med en reprimande, tror jeg nok - så har man endelig meldt ud med tvungen iblanding af to procent biobrændstof til både benzin og diesel. Om det så er nok til, at der bliver bygget en fabrik for fremstilling af bioethanol, må tiden vise. Spændende ting ar dog ved at ske. Vent og se!

Ib Jensen beroligede dem, der måtte være nervøse for, at de stigende kornpriser vil gøre det sværere at få økonomi i produktion af kød og mælk. Rundt om i verden er der meget gang i produktionen af biobrændstof, og nye fabrikker kommer hele tiden til, så vilkårene vil derfor være ens for alle, påpegede han.

- Forbrugerne må indstille sig på lidt højere fødevarepriser fremover. Det kunne måske også snart være tiden, at priserne på fødevarer blev lidt bedre. År for år har forbrugeren hidtil skullet arbejde i færre og færre minutter hver dag for at have til de daglige fornødenheder.

- I flere år har jeg tordnet mod Folketingets helt tossede beslutning om, at vi alle skal undergødske - efterhånden med 14-15 procent, fortsatte Ib Jensen. Nu vil vi prøve at gøre noget ved det. I Landsudvalget for Planteavl har vi prøvet at finde nogle områder, hvor vi kunne spare lidt på nitratudvaskningen ved ændret dyrkningspraksis - og så se, om vi ikke kunne handle lidt. Det er det, regeringen kalder»noget for noget«.

- Hvis vi for eksempel undlader at efterårsbehandle jorden forud for vårafgrøder, vil vi kunne spare næsten halvdelen af det, vi undergødsker. Vi kunne også have flere efterafgrøder. Eller vi kunne tage nogle hektar ud af dyrkning. Eller vi kunne lave flere våde enge. Én hektar våd eng sparer udvaskning af 100 kg kvælstof. Det betyder, at hvis fire kg gødning mere i marken giver et kg mere udvaskning, så må vi nu bruge 400 kg kvælstof mere i marken, hvis vi har en hektar våd eng.

- Om vi kan komme igennem med det politisk, er svært at sige, men vi mener, vi har en god sag. Og miljøministeren har sagt, at hun er villig til at drøfte sagen. Det er da altid en begyndelse.

Efter en omtale af det kommende vandrammedirektiv kom Ib Jensen blandt andet ind på brugen af planteværn, og han roste medlemmerne for ifølge konsulenterne at være dygtige til at bruge reducerede doser.

- Nu viser forskellige undersøgelser, at mindre og mellemstore landbrug generelt har lavere behandlingsindeks (BI) end store. Det falder godt i tråd med, hvad vore egne konsulenter har sagt, påpegede Ib Jensen. Han nævnte, at resultater fra syv demobrug, som blev udvalgt sidste år, viser, at det ser ud til, at det ikke er muligt at komme ned på BI 1,7 uden tab, og han fandt, at det ville være bedre med et miljøindeks, hvilket fødevareministeren og miljøministeren nu har sat sig for at se på.

Ib Jensen gav i øvrigt udtryk for, at Fyns Familielandbrugs samarbejde med familielandbruget i region syd - i Landbrugsrådgivning Syd - er kommet godt fra start, både med konsulenterne og i det folkevalgte system.

Efter formandens beretning bød planteavlsmødet på en række konsulent-indlæg. Planteavlskonsulent Lars Bæksted orienterede om ukrudt i korn samt plantebeskyttelse m.m. i vinterraps. Planteavlskonsulent Steffen Brockstedt satte fokus på sygdomme, skadedyr og manganmangel, og chefkonsulent, planteavl, Bo Secher fortalte om nye miljøregler i storkommunerne samt Dansk Markdatabase, enkeltbetalingsregler m.v.

Under overskriften »Markbrug Mod nye MÅL« (3xM) så chefkonsulent Bo Secher på mulighederne for bedre indtjening i marken, mens økonomikonsulent og coach Thomas Hansen fortalte, hvordan landmænd kan have fordel af coaching.

TEKST & FOTO: ANDERS KURT SIMONSEN