Svampesygdommen majsbrand er ganske udbredt især i syddanske majsmarker i år. Den jordbårne plantesygdom stortrives under svøbet og kan derfor være svær at opdage, før de sekundære svampeinfektioner har fået adgang og bryder ud i store svampe og rådne kolber. Og det er disse sekundære angreb, der bør give anledning til bekymring.

- I sig selv er majsbrand ikke farlig, om end den forringer foderkvaliteten og udbyttet betragteligt. Men den åbner for alt muligt andet. Du får en svampeinfektion på en svampeinfektion. Det er de sekundære infektioner, man skal være på vagt over for, for de er sandsynligvis giftige, forklarer teamleder Karsten Snitkær fra det private rådgivningsfirma og salgsselskab Unitron A/S, der står for kvægbrugsrådgivningen hos mælkeproducent Jørgen Meinhardt fra Halk sydøst for Haderslev.

Unitron A/S opfordrer derfor alle mælkeproducenter til at kigge grundigt efter i majsen både løbende og umiddelbart op til ensileringen. For de sekundære infektioner spreder sig i kølvandet på majsbranden med eksplosiv hast i et vejr som dette med både høje dag- og nattetemperaturer og derfor også megen dug.

Arealer med sekundære angreb bør slås ned for ikke at få slæbt ukontrollable sporer ind til at skabe nye problemer i ensileringsprocessen - og videre på fodergangen.

For Jørgen Meinhardt var der derfor ikke meget at betænke sig på, da først angrebet var konstateret i omkring tre af hans 40 hektar med majs. De tre hektar blev simpelthen slået ned med brakklipperen.

- Jeg vil hellere lægge de tre hektar ned end stå med 40 hektar dårlig ensilage, begrunder han det usædvanlige »høstarbejde«. De tre hektar er et område på lidt lettere jord, som i særlig grad har været tørkeramt i år, og det kan være forklaringen på, at majsbrandsporerne, der kan ligge mange år i jorden, er blevet aktiveret.