Pløjefrit med ploven som back-up
(EFFEKTIVT LANDBRUG) Pløj så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, lyder filosofien på Hedensted-landbrug.
- Da jeg begyndte med pløjefrit, var jeg ret opsat på at køre 100 procent uden plov. Det hang blandt andet sammen med, at alle sagde, at jorden skulle have tid til at omstille sig – den kunne ikke finde ud af at skifte mellem pløjning og ikke-pløjning.
- I dag er jeg en masse erfaringer rigere. Jeg er overbevist om, at pløjefrit fungerer bedst her på bedriften, men det fungerer ikke uden at have en plov som back up i de tilfælde, hvor vejret driller, eller der er for meget halm, der skal indarbejdes i jorden, fortæller Niels Ebbe Bruun, der nu er i gang med sit sjette år som pløjefri planteavler på bedriften Sole Landbrug I/S, som han ejer sammen med Jørgen og Tage Pedersen.
- Lige nu håber jeg bare på regn i weekenden, så den tørre halm, som ligger oven på jorden efter stubharven, falder mere sammen og bliver indarbejdet i jorden. Og så spirer der forhåbentlig en masse planter, som vi så tager med Round Up sidst i næste uge, sagde Niels Ebbe Bruun, da Effektivt Landbrug besøgte ham torsdag eftermiddag.
Planen er at så raps i marken, der derfor skal harves op igen i 20-25 centimeters dybde for at give et løst såbed. Niels Ebbe Bruun griner lidt af, hvordan de pløjefri avlere i begyndelsen diskuterede, om der skulle harves i 8 eller 10 centimeters dybde.
- Det er fuldstændige lige meget, for i dag kan vi se, at vi skal meget længere ned med harven, blandt andet for mineraliseringens skyld. Prøv at se her, siger den østjyske planteavler til avisens udsendte, mens han graver i den stubharvede jord.
- 10-15 centimeter nede i jorden er der slet ikke noget halm, for stubharven kan ikke blande jord og halm ordentligt, medmindre man sætter multimix-skær på. Så det skal vi have gjort, når marken skal harves næste gang, og hvis det rigtig driller, skal vi køre arealet over med Dalbo-tallerkenharven.
Og hvis det så driller RIGTIG meget, så kommer ploven frem.
- Vores filosofi er, at vi pløjer så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt. Sidste år pløjede vi en frøgræsmark, hvor der skulle være raps, og en vinterbygmark, hvor der skulle være hvede, for at minimere spildkornet. Det tager en masse tid at pløje, men det skal gøres, når det er nødvendigt. Alt andet er tosset, det ved vi i dag, en del erfaringer rigere, griner Niels Ebbe Bruun.
I år håber han dog på at kunne lade den 6-furede Kuhn-plov stå i laden, og lade Terrano FG-harven på 7,5 meter samt Horsch-såmaskinen på 4 meter stå for jordbearbejdningen.
- Vi får se, om det bliver nødvendigt at pløje. Det afhænger af tre ting: vejret, marken og afgrøden, siger han, og skuer ud over marken, hvor der nu skal være raps.
- Hvis vi får etableret rapsen ordentligt, så er der gode chancer for, at halvdelen af udbyttet allerede er i hus. Især hvis rapsen tildeles en relativt stor del af kvælstofpuljen i efteråret, mener Niels Ebbe Bruun.
Den østjyske planteavler sår i øvrigt gul sennep som efterafgrøde i to af bedriftens marker i år.
- Vi har en filosofi om, at vi hellere skal harve en gang for meget end en for lidt. Men naturen er egentlig den allerbedste harve. Det er fantastisk, som gul sennep kan løsne jorden.
