(EFFEKTIVT LANDBRUG) ERFAGRUPPE: Roedyrkerne på Fyn har ikke så meget erfaring med afgrøder som for eksempel raps. Men om et år er det slut med det hvide guld, og derfor skal der et andet sædskifte til end det kendte.
En af LandboFyns erfagrupper var samlet i går for hovedsageligt at diskutere svampebekæmpelse i hveden og byggen. Gruppen var samlet hos Thomas Rasmussen, Ebberup på Fyn, som driver 130 hektar med blandede afgrøder. 60 hektar af jorden dyrker han med hvedesorten Simba til foderhvede - både til sine 350 søer og til salg. Desuden vårbyg, vinterbyg, raps og - et år endnu - roer.
Gruppen startede i roerne, men der var meget få faglige spørgsmål til roedyrkningen. Ukrudtet var fint kontrolleret i roemarken - kun lidt spiret raps, som ikke udgjorde det store problem. En enkelt af deltagerne havde dog et helt tæppe af pileurt i sin roemark, og enkelte havde problemer med hundepersille.
Planteavlskonsulent Henrik Larsen anbefalede en liter Optima ad to gange og konstaterede, at tørken har gjort, at der ikke er set meget til skadedyr i år.
I stedet for at diskutere planteværn gik snakken derfor hurtigt over på, hvilke afgrøder fynboerne skulle dyrke i stedet for roerne.
- Vi har lavet nogle beregninger, der siger, at flerårig hvede faktisk giver et ganske pænt udbytte. Det kommer selvfølgelig an på jordens bonitet, og på en enkelt bedrift kan der jo sagtens være udsving i jordens egenskaber. Derfor er det en vurderingssag fra mark til mark, om man skal så hvede efter hvede. Men hvis jorden er god til det, hvilket vil sige en JB6 lerjord, er det det, der over tid giver det bedste udbytte. Hvis man derimod er nede i en JB3 jord, kan det bedre betale sig med et sædskifte, tilrådede planteavlskonsulent Henrik Larsen.
Der blev dog snakket en del om raps, og flere af deltagerne håbede og troede på, at rapsen i fremtiden ville kunne bruges til bioenergi og derfor indbringe en pæn pris.
- Der er mange fordele ved rapsen som forfrugt. Den suger alt kvælstoffet i jorden, så jorden bagefter kan optage mere, og den rydder op i sygdommene. Desuden er der en lav frekvens af aksfusarium i vinterhvede med raps som forfrugt, informerede Henrik Larsen, inden gruppen gik videre mod Thomas Rasmussens blomstrende rapsmark.
Thomas Rasmussens raps stod flot og jævnt, og der var ikke meget at sige den foregående behandling på - til gengæld var den temmelig angrebet af skulpesnudebiller, som i sig selv ikke gør megen skade. Henrik Larsen og resten af deltagerne var ikke meget for at bevæge sig ud i den regnvåde rapsmark, og derfor talte Henrik Larsen om skulpesnudebiller fra vejkanten
- Det kunne godt se ud som om billerne har godt fat her, og en sprøjtning skal nok overvejes. Snudebillerne lægger kun et enkelt æg eller to, så de ødelægger højst to frø. Men de huller, de efterlader, giver adgang for skulpegalmyggen, som til gengæld lægger et helt kuld. Derfor anbefaler jeg, at man tager en tur hen over marken og plukker ti planter op og ryster dem. Hvis de tilsammen giver 60 skulpesnudebiller skal man ud med sprøjten, fortalte Henrik Larsen.
Han gjorde dog samtidig opmærksom på, at galmyggen efterhånden er blevet et særsyn i Danmark, og det er derfor ikke så stort et problem, som det har været.
Derefter gik gruppen ned langs skellet til hveden af sorten Simba. Heller ikke her var der meget at klage over. Ukrudtet var godt bekæmpet, men en af deltagerne spurgte til bekæmpelse af burresnerre, og her anbefalede Henrik Larsen Starane eller Starane XL, fordi ukrudtet er så fremskredent.
Der var ikke noget meldug at finde i hveden, idet sorten Simba stort set er resistent. Til gengæld var hveden så småt begyndt at få rust. Thomas Rasmussen havde givet første gang af en splitbehandling og kunne derfor vente lidt med at give anden gang, men Henrik Larsen anbefalede de øvrige deltagere at tælle regnvejrsdage. Når hveden havde fået fem regnvejrsdage skulle den have behandling mod Septoria, mens han anbefalede en blanding af 0,1 liter Opus og 0,2 liter Opera eller bare 0,3 liter Opus mod rust.
Thomas Rasmussen havde fået latitudebehandlet sin hvede mod goldfodsyge, men det var for tidligt at sige, om det har nogen effekt.
- Jeg tror faktisk, at sidste års katastrofehøst var på grund af goldfodsyge, som lukker af for vandet og næringsstofferne til rodsystemet. Sidste år sendte vi nogle prøver til laboratoriet, og det viste sig, at de var stærkt angrebne. Men man skal være tidligt ude, hvis man vil have bejdset såsæden, for grovfoderselskaberne skal have tid til at sende den til Tyskland, eftersom vi ikke må bejdse herhjemme. Og det kan altså ikke betale sig, hvis man først sent får kornet i jorden, så det er en svær beslutning, sluttede Henrik Larsen, inden gruppen gik i laden med en håndbajer.