Godt overblik minimerer parasitsmitte

Al erfaring viser, at en god tilvækst hos kvier på græs langt fra er nogen selvfølgelighed. Der skal sættes ind på en række områder for at opnå tilfredsstillende resultater, lyder konklusionen fra fagfolk, der fulgte afgræsningen med kvier på fire studielandbrug i sæsonerne 2003 og 2004.

Ifølge KvægInfo nummer 1582 var kviernes tilvækst i de to projektår i flere tilfælde lavere end planlagt, uden at der kan gives en entydig forklaring på dette. Men noget tyder på, at parasitangreb og i nogle tilfælde for dårlig græskvalitet har været medvirkende årsager til den manglende tilvækst hos kvierne.

Et vigtigt indsatsområde er derfor forebyggelse af parasitangreb. Effektiv planlægning af kvieafgræsning - uden spredning af parasitsmitte - kræver blandt andet et godt overblik over, hvilke kvier der har afgræsset hvilke marker året før.

I løbet af en sæson foretages der adskillige flytninger af kvier mellem mark og stald og fra mark til mark, og det gør det naturligvis vanskeligt at bevare overblikket. Men har man dette overblik, kan risikoen for smitte med parasitter til gengæld reduceres til et minimum, påpeges det i KvægInfo 1582.

Når kvierne først er på græs, skal der holdes godt opsyn med dem, og man skal især være opmærksom på typiske symptomer på parasitangreb som utrivelighed, diarré og hoste. Seks til otte uger efter udbinding bør der tages gødningsprøver af en halv snes kvier til analyse for løbe/tarmorm. Viser det sig så, at smittetrykket er moderat til højt, skal der sættes konsekvent ind med foldskifte og egentlig behandling.

I KvægInfo’en peges der på, at det kan være meget vanskeligt at sikre græssende kvier fuldstændigt mod smitte med lungeorm, når der samtidig skal tages hensyn til udnyttelsen af græsmarkerne. På to af de bedrifter, der blev fulgt i 2004, var der da også angreb af lungeorm.

Det ene sted går man ud fra, at smitten stammede fra andengangsgræssende dyr, som havde haft lungeorm året før, da de første- og andengangsgræssende dyr kvier mod planen kom til at gå sammen i løbet af sommeren. I den anden besætning må smitten være kommet fra marken, hvor den menes at kunne overvintre i lav grad, da de smittede dyr ikke blev blandet med ældre dyr eller gik på marken, hvor ældre dyr havde gået tidligere på sæsonen.

Belægningsgrad og foldskifte skal planlægges bedst muligt ud fra græsmarkens forventede udbytteniveau. Og så er det vigtigt at have alternative planer klar, hvis græsvæksten skulle afvige fra det forventede.

Græsvæksten skal vurderes løbende. Er marken ved at nærme sig nedbidning, skal der gribes ind. Og er græsset på vej til at blive for langt, skal marken afpudses, eller der skal eventuelt tages slæt.

Det er ikke tilstrækkeligt at vurdere kviernes tilvækst i græsningssæsonen ved blot at kigge på dem. Når man tager et hold på stald, bør man enten veje eller måle brystomfanget på eksempelvis hver tredje kvie for at kunne danne sig et brugbart billede af tilvæksten.