(EFFEKTIVT LANDBRUG) RUGERI: På Maglegård, seks-syv kilometer fra fundet af den døde musvåge på sydsjællandske Svinø, er ejerne og de 7600 skrabehøns godt forberedte på at håndtere smitterisikoen. Men udvidelsesplanerne hænger pludselig i en tynd tråd.
»Mor, du skal tænde for fjernsynet,« lød beskeden fra datteren på efterskole til Lisbeth og Bjarne Skov på Maglegård ved Køng på Sydsjælland onsdag formiddag.
I middags-TV-Avisen blev anelser og en vis frygt så til vished. Datteren og medierne var de første, der kunne fortælle parret på ejendommen med 7600 skrabehøns og en årlig ægproduktion på 1,9 millioner, at fugleinfluenzaen omsider var kommet til Danmark.
Og ikke bare til Danmark og ikke bare til Sydsjælland. Men til halvøen Svinø, adskilt fra parrets ejendom på 20 ejede og otte lejede hektar med blot ti meter asfalt i form af landevejen mellem Vordingborg og Næstved. Her blev H5-varianten af fugleinfluenzaen konstateret i et musvåge-kadaver, fundet og indsendt af en privatperson for nogle dage siden.
De 7600 skrabehøns befinder sig således nu inden for den såkaldte overvågningszone på ti kilometer omkring findestedet, kan parret regne ud, men heldigvis uden for beskyttelseszonen på tre kilometer.
Det irriterer ægproducent-parret, at det var medierne, der skulle komme først med beskeden om fundet.
- Vi har ikke nået at få nogle informationer, siger Bjarne Skov til Effektivt Landbrug.
Han har selv har forsøgt at få yderligere oplysninger i Dansk Fjerkræråd og hos Danpo, da hans produktion er den største, og den der er tættest på findestedet i de to zoner. Fra sidstnævnte lød beskeden, at man aflyste den førstkommende afhentning på lørdag. Senere fik Lisbeth og Bjarne Skov dog besked om, at æggebilen alligevel komme, dog blot sidst på turen.
Men parret har godt styr på ægproduktionen. Det er man nødt til at have, når man skal forebygge salmonella og Newcastle Disease og i øvrigt har været i branchen i 16 år. De mange journalister får derfor ikke adgang til selve stalden, men må pænt nøjes med billeder udefra.
- Vi skal sådan set ikke gøre noget anderledes, end vi plejer. Vi skal bare tænke os godt om, når vi færdes i og ved produktionen, forklarer Bjarne Skov og fortsætter:
- Vores æg fejler ikke noget. Det er sådan set kun et spørgsmål om at få dem ud og foderet ind. Fugleinfluenzaen er en udefra kommende ting, som vi sådan set bare skal sikre os bedst muligt imod, og det har vi lært for længst, for det er ikke forskelligt fra, hvordan vi håndterer andre smitterisici, understreger han, mens telefonen konstant ringer fra aviser og TV, der gerne vil høre, hvordan det er at være næsten-nabo til det første fugleinfluenzafund i Danmark.
Det lader ikke til at være så anderledes end til hverdag - bortset fra alle de journalister. Men risikoen for i allerværste fald selv at blive smittet strejfer selvfølgelig parret indimellem - men da det er ekskrementerne, der bærer smitten med, anser de risikoen for at være meget lille.
Bortset fra forbrugernes reaktion, som fylder meget på bedriften, hvor en lille gårdbutik med æg og kartofler ved den ganske trafikerede landevej udgør en ikke uvæsentlig del af omsætningen, er det planerne om en udvidelse, der nu giver anledning til bekymring. I næste uge skal Bjarne Skov mødes med sin bank om at investere godt seks millioner kroner til en produktion af industriæg ved siden af skrabeæggene.
Det møde er han nu ret spændt på.