- Bioenergi kan dække en trediedel af jordens energiforbrug - og så er der stadig plads til afgrøder til fødevarer. Det er en stor udfordring, som vi er rimeligt tæt på fra dansk side. Det sagde afdelingsleder Jens Bo Holm-Nielsen fra Syddansk Universitet i et med spænding imødeset indlæg på Patriotisk Selskabs planteavlskonference, som blev afholdt på Odense Congress Center tirsdag den 7. februar. Emnet var »Mulighederne i bioenergi set fra landbrugets side«. - Fremtiden er faktisk startet omkring år 2000, fastslog Holm-Nielsen. De danske landmænd vil ikke bare sidde og se på, og jeg hilser meget velkomment, at Dansk Landbrug har samlet sig sammen og har lavet en biomassesektion. - Alle de andre 24 EU-lande giver afgiftsreduktion på biobrændstof. Det har vi også brug for herhjemme. Der er stor interesse fra flere sider. Man er utålmodige for at komme i gang - også inden for transportsektoren. - Mange landmænd i USA er begyndt at se lyst på fremtiden som energiproducenter. Vi skal bare hjælpe hinanden med at komme videre. - Det er ualmindelig store energipotentialer, der ligger rundt i verden. Det begynder at rykke på sig, og det vil begynde at komme i slutningen af dette årti, vurderede Holm-Nielsen. - Vi skal tænke på at bruge hele vækstsæsonen til at udnytte biomassen. Der er utrolig mange muligheder. Vi er kun lige på sporet. For eksempel skal vi se på, hvordan vi udnytter fotosyntesen optimalt. Vi skal optimere afgrødesammensætninger og sædskifter. Og vi vil kunne bruge alle typer råmateriale i bioraffinaderier. - Når det handler om optimering af biomasseproduktionen, er det værd at bemærke, at vækstsæsonen notorisk er blevet længere i de sidste 25 år. Hvis man for eksempel ser på majs til energiproduktion, så kan vi i dag i Danmark høste 15-16 tons tørstof pr. ha. - De nyeste hollandske tal siger 18-22 tons tørstof pr. ha. 30 tons tørstof pr. ha ligger et lille stykke ude i fremtiden, men ikke så langt. Der skal være en effektiv næringsstofoptagelse. Men der sker en stor forædling, temperaturen stiger, og der kommer nye sorter frem med senere blomstring og senere høst. Det betyder en længere vækstsæson og et større energiudbytte. - I det hele taget er det vigtigt at tænke i det samlede udbytte - altså mest mulig energi af de forskellige afgrøder og råstoffer. - Man arbejder også med bioteknologi i store svinebrug. Det er absolut opnåeligt at løse vore resterende vandmiljøproblemer, for eksempel ved dekantering af gyllen, så de faste fraktioner kan brændes af, mens det »tynde« kan udledes uden problemer. - Allerede i dag er vi på vej op med energiproduktion af biomasse, og produktionen kan stige meget efter behov. I 2030-2050 vil vi faktisk godt kunne køre hele vort danske samfund på biobrændstoffer af forskellig art, forudså Jens Bo Holm-Nielsen på planteavlskonferencen i Odense.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN