De danske landmænd, der slår sig ned i Østeuropa, har passagerer med bagerst på vognen – men det er ikke blinde passagerer. Tværtimod. Fagforbundet 3F og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har begge lokale kontakter i mange østlande, der kan holde øje med, hvad danske landmænd foretager sig.

- Vi har et samarbejde med flere foreninger i Østeuropa, som vi har bedt om at hjælpe os, så vi får at vide, når nogen gør noget, de ikke må, fortæller præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz.

Samarbejdet fungerer blandt andet ved, at DN deler ud af deres viden om, hvordan NGO-organisationer fungerer med lokale meddelere.

- For de skal ligesom os være naturens og miljøets vagthund. Vi er jo i samme båd. Det skal ikke være sådan, at man bare kan flytte til for eksempel Polen og så smadre en højmose eller udlede gylle i åerne, siger Poul Henrik Harritz.

Især DNs engagement vækker glæde hos en af landbrugets egne kritikere – bestyrelsesmedlem hos Frie bønder – Levende land, Henning Nielsen, Horsens:

- De producerer løs derovre på bekostning af miljøet. Men det kan man ikke gøre uden skader. Det samme har vi fundet ud af i Danmark. Det er derfor miljøministeren siger stop, siger Henning Nielsen, der skarpt kritiserer landbrugets organisationer for kun at fokusere på økonomi, afkast, selskabsdannelse og så videre, når de rådgiver de nybygger-bønder, der er interesserede i at flytte østpå.

For nylig blev der således holdt en temadag om Ukraine hos Sønderjysk Landboforening i Vojens, og en sådan temadag skulle som minimum også handle om miljø og arbejdsforhold for de lokale, hvis det stod til Henning Nielsen.

Men allerhelst vil han have danske landmænd til at tage udfordringen op og producere bæredygtigt herhjemme. Blandt andet med ny teknologi – en viden som på sigt kan betyde flere arbejdspladser og eksportindtægter.

- Men sådan er det ikke lige nu. De landmænd, jeg har hørt udtale sig, siger netop, at de tager af sted, fordi de er trætte af alle miljørestriktionerne. Dermed siger de jo også, at miljøet ikke betyder noget for dem. En anden sagde for omkring et halvt år siden, at polske arbejdere ledes bedst med knytnæver og et boldtræ. Det fortæller alt om holdningen til arbejdsmiljøet, mener Henning Nielsen.

Miljøbevisdsheden og de lokale foreninger vil dog med tiden få slagkraft også i Østeuropa:

- Og hvem tager så ansvaret for skaderne, når de vågner op derovre? Når danske landmænd og andre har indkasseret pengene. Landmændene gør ikke, for de er lykkeriddere, mener Henning Nielsen.

Direktøren hos Sønderjysk Landboforening, Per Grønbæk, er lodret uenig med Henning Nielsen.

- Når landmænd siger, de flytter fra skrappe miljøregler, så mener de, at de flytter fra lange sagsbehandlingstider. Det er dét, de opfatter som strenge regler. De flytter også fra den mærkværdige holdning, at store bedrifter forurener mere end små, selvom det ofte er omvendt, siger Per Grønbæk.

Og han bakkes op af direktøren for Leerskov-agiconsult, der rådgiver danske landmænd i øst.

- De projekter, jeg kender til, overholder alle regler, og det er jeg enig i, at man naturligvis skal. Nogle tror måske, man kan slippe for regler ved at drage mod øst, men det kan man ikke. Men det, der trækker, er altså også de store muligheder derovre, siger Søren Leerskov.

Både han og Per Grønbæk vil ikke afvise, at der ved fremtidige arrangementer om østlande lægges temaer som miljø og arbejdsforhold ind i programmet. Det vækker glæde hos fagforbundet 3F, der herhjemme organiserer den ufaglærte del af arbejdskraften.

- Vi har naturligvis allerede et samarbejde med fagbevægelsen i de lande, og vi forsøger via EU at påvirke lovgivningen derovre. Samtidig gør vi meget ud af at informere lokalt om sociale- og arbejdsmarkedsforhold, og vi kigger på, hvordan de danske arbejdsgivere opfører sig derovre, siger Arne Grevsen, der er gruppeformand i 3Fs grønne gruppe.

Han ser dog ikke problemer i, at danske landmænd deltager i bedrifter i Østeuropa, så længe de overholder miljø- og arbejdsforhold.