I den senere tid har der været en voldsom debat om landbrugets mulighed for at skaffe den fornødne arbejdskraft blandt danske ledige. Senest da lederen af Arbejdsformidlingen (AF) i Sønderjylland, Søren Nielsen, i LandbrugSyd opfordrede landmænd til at bruge AF’s jobportal, Jobnet.dk i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. På portalen har omkring 200 ledige tilkendegivet, at de ønsker et job i stald eller på mark.

Men hvem kan egentlig bedst hjælpe ledige i gang med et job indenfor landbruget? Det kan folk fra landbruget selv, mener lederen af Landboungdomscenteret i Ribe, Vejle og Sønderjylland, Dennis Calender, der også står bag landbrugets jobportal, JobStafetten.

- Derfor vil jeg også her gerne tilbyde AF, at vi screener og afdækker de lediges behov mod betaling af vores udgifter dertil. Jeg kan næsten garantere, at en meget stor del vil kunne få job, hvis de virkelig ønsker det, siger Dennis Calender.

JobStafetten har nemlig en række kvaliteter, der kan komme de ledige til gavn, mener Dennis Calender:

- Vi er jo en del af landbruget og nyder derfor en større tillid blandt landmændene. Vi er vant til at sidde med ved jobsamtaler mellem landmænd og kommende ansatte.

JobStafettens opgave er at være en slags jobbørs, hvor folk, der vil ind i landbruget, kan lægge deres CV ind, og hvor landmænd kan placeres deres annonce efter arbejdskraft.

- Landmændene vil gerne have dansk arbejdskraft, og vi vil gerne hjælpe de ledige med job. Derfor håber jeg, AF vil tage imod vores tilbud om hjælp, siger Dennis Calender.

Selvom lederen af AF i Sønderjylland, Søren Nielsen, erkender, at AF kunne henvise flere ledige til også at lægge deres CV ind på JobStafetten, er han dog ikke parat til at betale JobStafetten for at parre ledige med landmænd.

- Vi vil ikke tilbyde betaling for sådan en ydelse, som vi selv tilbyder vederlagsfrit. Hvis folkene bag JobStafetten virkelig mente det alvorligt, hvorfor har de så ikke tilbudt sig i 2003 eller 2004, da vi udbød nogle af AF’s opgaver til private aktører, spørger Søren Nielsen, med henvisning til dengang, da en del af AF’s opgaver kom i udbud til private eller organisationer.

Ledige har dog ikke pligt til at melde sig til andre jobportaler end AF’s, men her skal de til gengæld også lægge deres CV ind, hvis de vil modtage dagpenge.

- Men jeg deltager ikke i konkurrencen om, hvem der er bedst. Vi kunne da godt bede de ledige melde sig ind alle mulige steder, men det er ikke det, der er problematikken. Det handler om, at den kloge landmand i egen interesse naturligvis kigger alle steder efter arbejdskraft, siger Søren Nielsen.

Dennis Calender indrømmer gerne, at JobStafetten nok skulle have tilbudt sig som privat aktør. Men han ser ingen grund til at undlade at kigge fremad i en tid, hvor landbrugets mangel på arbejdskraft, får nogle landmænd til at kigge mod øst.

- Jeg ved godt, vi nok skulle have budt, men nu tilbyder vi så vores kompetencer. Og hvis målet er, at få flere i arbejde, så håber jeg, de vil se på mit tilbud, for vi kan ikke gøre det gratis, siger Dennis Calender.

Han mener, at JobStafettens indsigt i landbrugets specielle forhold kan betyde, at man undgår de personer, der i bund og grund ikke ønsker job i landbruget.

- Mange bliver vildledt af vejlederne i systemet i dag. De får et forkert indtryk af, hvordan moderne landbrug ser ud. Vi kan hjælpe interesserede med at afklare om deres behov stemmer med landmandens behov. For det er så nemt at dømme landbruget udefra og ind og påstå, at vi hverken vil være med til det ene eller det andet, men vi vil gerne hjælpe folk i arbejde, siger Dennis Calender, der trods den kontante afvisning fra Søren Nielsen alligevel vil sende sit forslag til AF-chefen.