Et godt kyllingeliv

Lovprisningen er ikke fra producenten, Birgit Jensen, men bekræftes dels af den store kundekreds, men også ved tildeling af hædersprisen »Guldsneglen«, som er modtaget tre år i træk af Slow Food bevægelsen i Danmark.

Denne bevægelse kunne meget vel være ukendt for læserne, men internationalt blev den grundlagt i Rom i 1986 som modtræk til McDonalds indtog på Piazza di Spagna.

Den danske afdeling uddeler hvert år en Guldsnegl til producenter af råvarer, som lever op til de særlige høje krav om dyreetisk velfærd. Den gastronomiske sektor i Danmark har med hædersbevisningen de seneste tre år anerkendt Allégårdens Kyllinger for de strenge krav.

Det er først og fremmest mere plads til dyrene (tre-fire gange mere end normalt), som gør en forskel fra grundprincipperne hos andre kyllingeproducenter.

- Produktionen starter såmænd med en kylling, der er klækket sammen med 80.000 andre på rugeriet. Den daggamle industrikylling vælger jeg at forkæle hele vejen igennem til slagtning, og det gør en forskel, mener Birgit Jensen, som altid har haft salmonellafrie kyllinger på bedriften.

- Den virkelig lave belægningsgrad med 6,5 kylling pr. kvadratmeter, masser af vand og foder hele dagen samt forholdsvis meget lys er ingredienserne. Efter to-tre dage vænner de sig til at få lyset slukket en time, og efter en uge er slukningen på otte timer, og det fungerer perfekt, forklarer Birgit Jensen og fremhæver kyllingernes livskvalitet med meget dagslys.

- Kyllingerne bruger virkelig den lave belægningsgrad. Når der er en kylling med særprægede fjerfarver, så kan jeg iagttage, hvordan den bevæger sig rundt.

Allégårdens kyllinger arbejder selv for føden med bevægelsen, men de nyder også strøelsen med halm. Allerede dagen efter indsætningen strøs de første håndfulde til beskæftigelsen. Samtidig fodres der længe på papir, og det lærer dem at skrabe.

- Benene skal bruges, da de skal bære omkring 3 kg efter 60 dage, men det lader sig også gøre, fordi vi fra starten bruger lavenergifoder til langsommere startvækst (ingen vækstfremmere), forklarer Birgit Jensen.

På Allégården flyttes kyllingerne efter 30-35 dage til en større stald, der tidligere var kostald. Kyllingerne virker utroligt velfornøjet ved staldskiftet, og den nye strøelse bliver endevendt. Ja, de spræller ligefrem, indskyder Birgit Jensen.

Allégårdens kyllinger har heller ikke trædepudeproblemer, som ellers kan være tilfældet i den traditionelle produktionsform.

I løbet af året ankommer 1.700 daggamle kyllinger af gangen, og for det kommende år er der planlagt en produktion på 10.000 Allégårdskyllinger. Pladsen til kyllingerne må ikke være trang, så den bestemmer omfanget af produktionen.

- Kyllingerne er slagteklare efter 56 dage, og der har i tidens løb være flere slagterier inddraget, men der vælges altid et, hvor slagtningen foregår i overensstemmelse med selve produktionsforløbet, nævner Birgit Jensen.

Størsteparten pakkes som hele kyllinger på slagteriet og nedfryses, men en tredjedel parteres på Allégården. Her er der eget rum til forarbejdning godkendt af miljømyndighederne, men der er ikke ferskvaresalg.

- En del sælges som lårkød og brystkød (også røget), som vi selv pakker og fryser i det tilstødende fryserum. Salget herfra sker så dels via aftalte vareture, men også fra den lørdagsåbne gårdbutik, siger Birgit Jensen.

Hun henviser i øvrigt til hjemmesiden www.allegaardenskylling.dk, som også er en salgskanal. Dér vil man erfare, at der også sælges meget andet end kyllinger, for eksempel vinbjergsnegle fra egen produktion.

Birgit Jensen, der er uddannet landbrugstekniker fra Nordisk Landboskole, udstråler begejstring over produktionen. Også en eftermiddag, hvor hun har afsluttet udearbejdet som veterinærkonsulent. Hun informerer dyrlæger om produkter til hunde, katte og heste. Specialopgaver med erfa-grupper hos dyrlæger indgår også i arbejdsopgaverne.

- Jeg har i mit arbejdsliv før det aktuelle job næsten altid været virksom med fjerkræ på en eller anden måde. Det har altid fascineret mig, uanset om det var med selve produktionen, forsøgsvirksomhed eller foderoptimering i grovvarebranchen. Interessen for egen produktion voksede naturligvis med erfaringen fra arbejdet, siger Birgit Jensen.

Hun deler fælles interesse for fjerkræet med gemalen, Jens Jensen, og det var i 1990, at de etablerede sig på Allégården - et landbrug med 3 hektar. De første mange år frem til 1998 med hønekyllingeopdræt, men allerede i 1996 startede slagtekyllingeproduktionen. Siden er gårdbutikken også kommer til på gården i Melby.

TEKST: VAGN I. PERTL