Skovfoged: - Vorherre har fortrudt det

(LANDBRUG SYD) Orkanen i 1999 kostede Lindet Statsskovdistrikt 25 års hugst. Nu skyder fire millioner nye planter op, og væksten er god – vejret har været ideelt.

- Vorherre har fortrudt, hvad han har lavet. Derfor har der siden plantningen været ideelle forhold vekslende mellem vand, kulde og varme, og derfor står de nye træer godt, og det er faktisk umuligt at finde et træ, der er gået ud.

Sådan lød det fra skovfoged Else Lei, da hun onsdag eftermiddag sammen med forstfuldmægtig Thorkild Tingleff viste rundt i noget af området ved Skovridergården – Lindet Statsskovdistrikts administrationsbygning i nærheden af Gram.

Det var Sønderjysk Landboforening, der inviterede alle interesserede til skovvandring i området. Vejret var rigtig godt til en tur i skoven, men alligevel var det skuffende få, der afsatte en eftermiddag til en skovtur. Kun en halv snes personer var mødt frem til arrangementet.

De kan nu med rette fortælle alle andre, at de fik lejlighed til at opleve en meget engageret skovfoged Else Lei, fortælle om den dato, folk med interesse for skov aldrig glemmer – fredag 3. december 1999, hvor Danmark blev ramt af en orkan, der jævnede store skovområder med jorden.

Et sørgeligt syn mødte folk, da orkanen havde lagt sig, og skaderne kunne gøres op.

- Vi har 3.300 hektar med bevoksning, hvoraf de 1.600 blev ramt af orkanen, der tog alt på sin vej. På to timer faldt der 25 års hugst, fortalte Else Lei.

Siden den famøse dag er der ryddet op i skoven og ikke mindst genplantet.

- Vi er nu færdige med at plante – de sidste træer blev plantet i maj. Vi har brugt cirka fire millioner træer, der er plantet med en million om året, og de er godt på vej, sagde en tilfreds skovfoged.

I dag er der dobbelt så meget løvskov som før orkanen. Lindet Statsskovdistrikt er gået fra 15 til 30 procent løvskov.

- Og hvorfor er det ikke blevet endnu mere, vil I spørge. Det er fordi, løvskov ikke kan gro på al slags jord, noterede Else Lei.

Omkring 440.000 kubikmeter træ blev jævnet med jorden, og træ rådner selvfølgelig op, hvis det blot får lov at ligge. Derfor var det vigtigt at få ryddet op i god tid, og tømmeret skulle på vandlager i løbet af højest et halvt år – og det lykkedes stort set.

I juli 2000 var træet på vandlager, og det lager eksisterer fortsat.

- Vi har i dag 14.000 kubikmeter træ på vandlager, men det er jo ingenting i forhold til de 90.000 kubikmeter, der var tale om i starten, lyder det fra Thorkild Tingleff.

Som udenforstående er det nu fortsat store stakke af træ, men omkring 1. april næste år ventes det hele solgt. I hver sommerperiode er træet blevet vandet fra midt i marts til hen på efteråret. I sidste uge havde gæsterne lejlighed til at se lager og vandkanoner i brug, men i dag er de stoppet.

Det var ellers et flot syn i sidste uge. Vandet frøs til is på stammerne.

Mens plantningen var i gang, blev der plantet 38.000 træer om dagen, og de er nu godt på vej op. Mellem de mange nyplantede træer står enkelte gamle træer, der rager tydeligt op, og som måske burde have været jævnet med jorden af maskinerne, når nu ikke orkanen gjorde det…

Der er imidlertid lidt nostalgi i det, og som Else Lei konstaterede:

- Det er psykologisk fuldstændig umulig at få en skovarbejder til at fælde et træ, der står op, når der ligger 497.000 kubikmeter stormfældet træ i skoven.

Læs også