Kornkvalitet

Af Vagn I. Pertl

Efter årets våde høst kunne der frygtes for kornets foderegenskaber.

- Det er der ingen grund til, blot der udvises respekt for kornets opbevaring, siger Jan Karlsen, der er svinebrugskonsulent ved LandboFyn i Vissenbjerg.

- Problemet kan godt afdramatiseres, såfremt der er sikret god lagerfasthed hos kornet, som er forudsætningen for, at kornet er godt nok i foderproduktionen, vurderer konsulenten, som på den nordvestfynske landboforening særligt varetager fodringsrådgivningen.

Han er slet ikke bekymret for det, som spiringen på marken måtte forårsage. Om der er mere eller mindre spiring afgør ikke kvaliteten, men advarselslamperne lyser først rødt, hvis kornet ikke er lagerfast.

- Det vil enten sige opbevaring i gastæt silo eller på anden vis opbevaret efter forudgående nedtørring til under 15 procent vand, pointerer fodringskonsulenten.

Mulige toksinproblemer

Blandt andet med henvisning til dårligt korn i foderet har der været en del snak om toksiner, og de deraf følgende problemer.

- Uanset, hvor mange der gør sig kloge på området, så er der stadig for lidt konkret viden, mener Jan Karlsen.

Når han ikke fremfører det som et mere reelt problem i et vådt år, så begrundes det med, at snakken også er foregået i årets løb, hvor sidste høst foregik med relativ tørt vejr.

Såfremt der skulle vise sig symptomer i soholdet på eksempelvis reproduktionsforstyrrelse, dårlig mælkeydelse og dødfødte grise, så kan man ane fodringsproblemer. Bliver der i slagtesvinestalden kassation på grund af nyreproblemer, så kræver det også agtpågivenhed.

- Men det forekommer usandsynligt, da det ikke er set i 15 år, bemærker Jan Karlsen, der kun bliver nervøs, hvis kornet ikke kan lagerstyres. Det gælder både hos landmanden, som for de kolossale bunker i foderstofvirksomhederne.

Svineproduktionskonsulenten minder om, at tilbage i 1987, hvor der var en forfærdelig våd høst, da viste der sig forbavsende få fodringsproblemer begrundet i kornkvaliteten.

Analysering ved foderstoffen

Heller ikke hos foderstofbranchen er der frygt for, at der vil blive ringere foder til kommende sæson. Hverken selv om der har været nogen spiring, eller fordi kernerne mistede den gyldne farve.

- Vi gør alt for at sikre den bedste råvare til foderet. Der skabes et overblik allerede ved indtaget, og via analyser er vi hele tiden garderet, pointerer produktchef Niels Andersen hos foderstofvirksomheden S.A.B. i Skamby.

Niels Andersen fremhæver også betydningen af lagring, hvor kornet straks skal nedkøles ved høst og følges op med nødvendig tørring.

- Derfor vil jeg godt benytte lejligheden til at animere landmændene til at passe godt på deres egne lagervarer. Det vil betyde, at vi løbet af vinteren kan modtage sunde råvarer og forhåbentlig undgå afvisning af enkelte partier. Det kan forekomme og er yderst ubehageligt for alle parter, fastslår Niels Andersen.

Lagergardering

Langt de fleste landbrug har investeret i lagring af egne afgrøder, men på vidt forskellig vis. I en del tilfælde er der også en variation af muligheder på de enkelte ejendomme.

Som et eksempel på de muligheder, der nævnes af Jan Karlsen, har fotografens linse fanget siloerne hos svineproducent Henrik Nielsen, Frellesvig. Her er der både en ældre gastæt silo og nyopstillet stålsilo til tørring og lagring.

- Med baggrund i hjemmeblanding til opformeringsbesætningen og den øvrige svineproduktion er lagerkapaciteten udvidet. I selve foderladen er der også indrettet et planlager. I sin helhed fungerer det rigtig godt - også med en våd høst, siger Henrik Nielsen, der ikke accepterer dårlige råvarer til sin svineproduktion.