Landmand holder toksiner i skak

- Det er utroligt hårdt, mens det står på.

Poul Erik Bentzen fra Sig ved Varde er først nu ved at genfinde lidt af modet, efter at hans besætning sidste år blev ramt af et »kølleslag« i form af toksiner. Symptomerne var de samme, som andre mælkeproducenter med toksinramte besætninger har kunnet berettet om igennem det seneste års tid: Halte køer, løbedrejninger, stigende dyrlægeregninger, faldende ydelse og døde dyr.

- Køerne fik penicillin, men intet hjalp. De lignede noget, der hørte hjemme på et plejehjem, fortæller landmanden, der aldrig tidligere, i den tid han har passet køer, har oplevet så massive problemer. Besætningen var helt ude af balance. Køerne orkede dårligt nok at komme til malkning.

Derfor sendte han bud efter sin fodringsrådgiver Per Ejvind Gram fra Unitron Scandinavia a/s i Tørring. Efter en grundig gennemgang af hele bedriften lokaliserede han problemet til et råddent lag ensilage i bunden af fodervognen, hvor det stod og opformerede toksiner, fordi en fejl i maskineriet bevirkede, at foderet i bunden af vognen ikke blev blandet med under tilvirkningen af den daglige foderration.

Per Ejvind Gram konstaterede også, det der var problemer ude i ensilagestakken.

- Jeg kunne se, at der var alt for meget rådden ensilage i både toppen af stakken og nede i den. Med den viden, vi har i dag, var jeg ikke i tvivl om, at besætningens problemer skyldtes toksiner, siger konsulenten, der gennem sit arbejde støder på flere og flere besætninger med toksinproblemer.

- Toksiner er et voksende problem i danske malkebesætninger. Det er det blevet, fordi vi i stigende grad dyrker majs i monokulturer. Det gør, at toksinerne opformerer sig ude i marken, og hvis man ikke er meget omhyggelig med ensileringen, så får man problemer, siger Per Ejvind Gram og understreger nødvendigheden af et øget fokus på ensileringsprocessen.

- Vi skal have ensileringen til at lykkes. Det er det, der skal forhindre, at toksinerne udvikler sig. Hvis køerne får en lille mængde toksiner, så vil det formentlig kun være ganske få dyr, der tager skade af det. Men sløser man med ensileringen, kan det gå rigtig galt.

Når skaden er sket, som det var tilfældet hos Poul Erik Bentzen i Sig, anvender Per Ejvind Gram bl.a. en vitaminkur og et produkt, som hedder MTB-100.

- Når vi har med toksiner at gøre, ser vi en positiv virkning af MTB-100 indenfor en uges tid. Midlet uskadeliggør til en vis grad toksinerne, men jeg tror ikke, man kan fjerne dem helt. De køer, der er meget skadet af toksiner, bliver aldrig rigtig gode igen, men de unge dyr retter sig hurtigt, hvis de kun er blevet lettere forgiftet, siger Per Ejvind Gram.

- Men, tilføjer han, vi er begyndt at fokusere mere på ensileringsmidler. Vi skal som sagt have lavet en god ensilage. Toksinbinder er kun en lappeløsning, som kan komme ind som et hjælpemiddel i en periode, så køerne ikke bliver helt ødelagte, inden de kan få noget ordentlig ensilage igen året efter.

Hos Poul Erik Bentzen er dagligdagen efter mere end et års kamp med toksinerne ved at vende tilbage til mere normale tilstande igen. Besætningen er ved at være genrejst i kraft af indsætningen af nye dyr. Ydelsen stiger støt. Da toksinangrebet stod på sit højeste, røg ydelsen ned på 6.300-6.400 kilo mælk. I dag er den oppe på 8.100 kilo, og den stiger fortsat.

- Nu kan vi styre det. Men toksiner er noget farligt skidt. Når det først går galt, så går det virkelig galt, konstaterer Poul Erik Bentzen af bitter erfaring.

Ifølge kvægbrugskonsulent Per Ejvind Gram er toksiner et voksende problem, som det er nødvendigt at fokusere mere på.

- Jeg tror, at mindst 70 procent af de danske kvægbesætninger har større eller mindre problemer med toksiner. Problemerne bliver ofte kaldt noget andet, men det er fordi mange danske konsulenter ikke har øje for det endnu. Det vil ændre sig i løbet af det næste års tid, forudser Per Ejvind Gram.

Kvægfagdyrlæge Jørn Erri, Danish Genetics A/S i Frifelt ved Skærbæk, har beskæftiget sig meget med mycotoksiner. På firmaets hjemmeside oplyser han bl.a. følgende:

Mycotoksiner er giftige stofskifteprodukter, som visse skimmelsvampe kan producere under væksten. Der er påvist over 400 forskellige svampetoksiner. I Danmark mener man ikke fra officiel side, at der findes toksinproblemer i landet.

Professor Ron Whitlow, North Carolina University, har arbejdet med toksiner i 25 år. Han var i april i Danmark, hvor han holdt foredrag og slog fast:

Det mest almindelige symptom er nedsat mælkeproduktion og utrivelighed, køer visner bort og dør i værste fald. Fælles for toksiner er, at de ved længere tids påvirkning beskadiger leveren og nedsætter immunforsvaret.

Man har tidligere ment, at køer kun er meget lidt påvirkelige af toksiner, fordi vomfloraen er i stand til at nedbryde dem. Ved gennemgang af litteraturen kan det imidlertid dokumenteres, at kun mellem 0 og 40-50 procent af toksiner nedbrydes. I udenlandsk litteratur findes ligeledes talrige rapporter om forgiftninger hos kvæg sat i sammenhæng med fund af toksiner i foderet.

Den højtydende ko er følsom for toksiner. Dette begrundes med, at den højtydende ko er yderligere sårbar, fordi den har en hurtig vompassage, hvorved toksinerne går uhindret gennem vommen, og derfor både kan beskadige tarmen samt blive optaget i organismen. Desuden er den højtydende ko ofte i negativ balance mht. vigtige næringsstoffer.

I forbindelse med sidste uges artikel om Jens Risager, Guldborg på Falster, og hans erfaringer med toksiner i besætningen, skrev vi på baggrund af oplysninger fra veterinærchef Karsten Aagaard, Dansk Kvæg, at Jens Risager er den første, som har søgt om erstatning gennem Mejeriforeningens erstatningsordning.

Det er ikke rigtigt, oplyser gårdejer Erik Beekhuiszen, Kibæk, der selv har haft voldsomme problemer med toksiner og derfor søgte erstatning fra Mejeribrugets Kvægerstatningsordning 26. april efter reglernes punkt 7: Tab forårsaget af andre sygdomme.

Erik Beekhuiszen fik 14. juni afslag med følgende begrundelsen:

Kvægerstatningsordningen må konstatere, at den ikke har veterinærfagligt belæg for at det skulle være toksiner, der er årsagen til besætningens problemer. Baggrunden for problemerne er usikker, og kvægerstatningsordningen kan derfor ikke yde erstatning efter ordningens pkt. 7.