Sidste år lavede han næsten ikke andet end at tage på tilsyns-besøg på landbrugsbedrifter. I år har han ikke været ude på et landbrug en eneste gang.

Sådan er situationen for inspektør i Arbejdstilsynet på Fyn, Jørgen Andersen, efter at ledelsen i Arbejdstilsynet i år har lukket helt ned for forebyggende sikkerhedstilsyn i landbruget for at koncentrere indsatsen på andre brancher. Arbejdstilsynet må nu kun køre ud til et landbrug, hvis der kommer klager eller er sket en arbejdsulykke.

Derfor behøver de fynske landmænd nu ikke længere at vente visit af tilsynet, der sidste år besøgte knap 350 landbrug på Fyn.

Det frustrerer Jørgen Andersen.

- Vi gjorde opmærksom på fejl og mangler i sikkerheden på vore landbrugsbesøg. Samtidig tror jeg, at alene rygtet om, at vi havde været der, også fik andre landmænd til at tænke sig om en ekstra gang. Nu risikerer vi i stedet, at landmændene slapper mere af, når de ikke længere kan forvente, at vi kommer, siger Jørgen Andersen, der ikke vil afvise, at risikoen for ulykker i landbruget kan stige på grund af de manglende tilsyn.

Jørgen Andersen fremhæver blandt andet Arbejdstilsynets succesrige kampagne mod uafskærmede kraftoverføringsaksler i 1988. Her kunne tilsynets medarbejdere komme forbi og uddele bøder på op til 10.000 kroner til landmænd med nøgne kraftoverføringsaksler i brug.

- Det hjalp. I dag sidder det stadig på rygmarven hos alle landmænd, at de skal have kraftoverføringsakslerne i orden, siger Jørgen Andersen.

Der finder dog i forvejen en sikkerhedsvurdering sted på alle de bedrifter, hvor der er ansatte. Men det er ifølge Jørgen Andersen ikke nok.

- Ligesom med trafikken på motorvejene er det nødvendigt at følge op, så folk ikke kommer ud for uheld, siger inspektøren, der mener, at risikoen er større for landmanden, der går alene på bedriften, for det er ikke sikkert, at der er nogen til at hjælpe ham, hvis uheldet er ude.

- Så derfor er tilsyn på disse bedrifter mindst lige så vigtigt, siger Jørgen Andersen.

Formændene for henholdsvis LandboFyn og Agrogården forstår godt, at Arbejdstilsynet på Fyn vil besøge landbrugene. Alene sidste år døde fire fynske landmænd på arbejdet.

- Det er tragisk med disse ulykker. Men nogle af dem er sket på meget veldrevne landbrug, og man må sige, at det gør det svært at dæmme op for dem. Spørgsmålet er, om nogle af ulykkerne kunne have været undgået ved et besøg fra Arbejdstilsynet, siger Torben Bang, Årup, der er formand for LandboFyn.

Torben Bang understreger, at han ikke har haft noget imod besøgene fra tilsynet, da de stod på.

- Men vi må konstatere, at selv om alle sikkerhedsforhold er i orden, så kan der ske uheld alligevel. Jeg tror, at det bedste, der kan gøres, er at prioritere informationsindsatsen højest. Vi skal fokusere på, hvad vi kan gøre bedre, og hvor det er farligst i landbruget.

Kurt Nissen, Tommerup, formand for Agrogården og næstformand i De Fynske Landboforeninger, er enig.

- Selv om dødsulykker er meget tragiske, så tror jeg også, at de er udløst af tilfældigheder, og de kan derfor ikke altid forebygges ved besøg af Arbejdstilsynet. Jeg føler derfor ikke noget akut behov for øget tilsyn, men ville heller ikke have noget imod det, hvis tilsynet kom, siger Kurt Nissen, og tilføjer:

- Selvfølgelig skal landbrugsbedrifterne kunne tåle at blive kigget efter i kortene af Arbejdstilsynet, men spørgsmålet er, om det hjælper. I dag finder der i forvejen en sikkerhedsvurdering sted på de bedrifter, hvor der er elever. Og det er min fornemmelse, at især på disse bedrifter er der stort fokus på sikkerheden.

Kurt Nissen mener også, at sikkerheden er op til landmændene selv.

- Vi skal selv tænke os lidt mere om, så vi undgår uheld, siger landbo-formanden, der mener, at den bedste metode til at gøre opmærksom på sikkerheden fra centralt hold er dialog og information.

Gårdejer Svend Aage Vestergaard, Bellinge, er en af de landmænd, der er i risiko-zonen. Han har 50 køer, halvt Jersey og halvt SDM, og har derfor ingen ansatte på sin kvæggård. Samtidig nærmer han sig med sine 50 år en aldersgruppe, hvor nogle måske kunne tænkes at »køre på rutinen« og slappe lidt for meget af med sikkerheden.

Svend Aage Vestergaard mener dog selv, at han prioriterer sikkerheden højt, men han erkender også, at han ikke kan være 100 procent sikker på, at Arbejdstilsynet ikke ville kunne opdage mangler ved sikkerheden på hans gård, hvis tilsynet kom på besøg.

- Men det er os selv, der står til ansvar, lige meget om Arbejdstilsynet kommer eller ej, understreger Svend Aage Vestergaard, der selv har prøvet »at stå til ansvar« nogle gange: Sidste år gled han på noget is og forstrakte nogle sener i skulderen. Tidligere har en kvie jokket på ham og trykket et ribben. Og han har også prøvet at komme i klemme mellem to køer og brække et par ribben.

- Sådan en ulykke ville Arbejdstilsynet alligevel ikke kunne afhjælpe. Så skulle tilsynet jo komme og hjælpe mig med at drive køerne ind hver eneste dag, lyder det fra Svend Aage Vestergaard.

På seks år er 53 danske landmænd døde i arbejdsulykker.