Mange ville høre om EU-reform og ny landbrugslov

LandboSyd har netop gennemført to møder om EU-reformen og den nye landbrugslov. Der deltog 280 ved et møde på SI-Centret i Rødekro 16. juni og efterfølgende mødte også 280 op ved et tilsvarende møde i Ulkebøl Forsamlingshus 21. juni. Her måtte 40-50 personer desværre gå forgæves.

- Forsamlingshuset kunne simpelt hen ikke huse så mange personer, fortæller LandboSyds direktør, Gunnar Fink og fortsætter:

- Derfor afholder vi et tredje møde med samme program tirsdag 6. juli kl. 19.00 i Ulkebøl Forsamlingshus, så alle kan være opdaterede med hvad der er undervejs, når den nye landbrugslov træder i kraft om kort tid 1. september 2004 og EU-reformen der træder i kraft med virkning for driftsåret 2005.

Den store interesse for vore møder er et godt udtryk for den usikkerhed mange oplever, nu her kort tid før ændringerne træder i kraft, og derfor er det vigtigt med aktuel information.

Ændringerne i den nye landbrugslov medfører generelt flere lempelser i forhold til den nuværende, men specielt for de landmænd/landmandsfamilier, som i de kommende år ønsker at udvide produktionen ved tilkøb af én eller flere ejendomme, kan det være aktuelt at se på udviklingsplanene allerede nu, inden den 1. september 2004, mens den »gamle« landbrugslov stadig er gældende.

Det kan bl.a. være aktuelt at lave en ægtefælleovertagelse af én eller flere ejendomme inden 1. september 2004. Det kan give øgede muligheder efter 1. september, hvor den nye landbrugslov træder i kraft, med hensyn til drift af antal ejendomme, antal dyreenheder og evt. tilkøb af mælkekvote, pointerer Gunnar Fink.

- Den nye EU-reform påvirker alle som ejer eller forpagter landbrugsjord, og derfor er det forståeligt, at interessen for at følge med i de ret vidtgående ændringer som reformen medfører, er stor, siger Gunnar Fink.

Danmark er det besluttet at anvende den såkaldt »Regionale model« frem for »Fischler-modellen« som anvendes i de fleste andre EU-lande.

EU-reformen omfatter størsteparten af den hidtidige udbetalte direkte produktionsstøtte og den markante ændring er, at fremtidig støtte i hovedtræk udformes som personlige betalingsrettigheder til den som driver jorden (ejer eller forpagter), uafhængig af hvilken afgrøde der dyrkes på arealet.

Samtidig lægges hidtidige tilskud til mælke og oksekødsproduktionen også i vid udstrækning ned på de støtteberettigede arealer.

Støtten er fremover afkoblet på produktionen og formålet er fremover at få produktionen tilpasset markedsvilkår og landbrugsarealerne dyrket med afgrøder, der er valgt af landmanden, ud fra driftsøkonomisk optimale principper, uden hensyntagen til hektarstøtte.

I Danmark er et af de centrale områder i forbindelse med EU-reformen, at få lavet hensigtsmæssige aftaler omkring de mange forpagtningsaftaler vi har.

I modsætning til mange andre lande har vi mange delforpagtninger og typisk aftaler med en kort forpagtningsperiode på 1 til 10 år.

Den helt centrale problemstilling er, at ved bortforpagtning af arealer i høståret 2005, er det forpagter som medtager de til arealet tildelte betalingsrettigheder, med mindre andet er aftalt. F.eks. i form af allonge til forpagtningsaftalen eller andet skriftligt dokument, siger Gunnar Fink.

På nogle områder er der specielle forhold, som der også skal tages hensyn til. Det gælder bl.a. for arealer der drives økologisk, ligesom der er særlige forhold for kvægbedrifter med forpagtede arealer.

Sidstnævnte gruppe får i væsentlig grad konverteret EU-støtte fra mælk og oksekød til betalingsrettigheder på hele bedriftens arealer, både ejede og forpagtede.

Denne »fortyndingseffekt« vil mange kvægbrugere formentlig søge at undgå, ved at forhandle/ændre deres forpagtninger, således at støtten kun konverteres til betalingsrettigheder på egne ejede arealer.

- I LandboSyd forventer vi stor efterspørgsel på rådgivning i de kommende måneder og vi kan kun anbefale at forpagter og bortforpagter tager indbyrdes kontakt og får afstemt ønsker og forventninger til, hvordan vilkårene for et forhåbentlig fortsat fremtidigt samarbejde omkring forpagtningerne skal udformes, slutter LandboSyds direktør.