Ammoniakhandlingsplan, vandmiljøplan, nabogeneudvalg er ord vi kender og - ja det er også noget der har betydning for os i hverdagen.

Der skal tages hensyn til skoven, til overdrevet, til mosen, til vandmiljøet og ikke mindst til naboen.

Det har senest betydet, at der er kommet nye afstandskrav, som skal overholdes i forhold til naboerne.

Afstandskrav til naboer: Husdyrbrug der ligger tættere end 50 meter på nabobeboelse må ikke udvide forureningen og dermed dyreholdet. Herudover er afstandskravet på 15 meter til naboskel ændret til 30 meter fra den 20. marts 2004.

Nye krav, som er lavet for at beskytte naboerne mod landbrugets forurening, men også krav som i sidste ende skal beskytte landmanden mod klager over landbruget.

De ændrede afstandskrav til nabobeboelse på 30 meter gælder også for oplag af ensilage og dybstrøelse i markstakke. Derfor er det vigtigt i forbindelse med ensilering og oplag af dybstrøelse i mark at tænke på placering af markstakken.

Det er ikke længere nok at sikre, at der er 15 meter til vandløb, grøft, dræn og vej, man skal nu også sikre, at afstanden til naboens skel er mindst 30 meter. Husk i øvrigt også afstandskrav til boringer og brønde, som er 25 meter til enkeltvandindvinding og 50 meter til fællesvandindvindingerne.

Når ensilage og dybstrøelse lægges i markstak er der krav til oplaget. Hverken ensilage eller dybstrøelse må være saftgivende.

Dybstrøelse skal herudover have et tørstofindhold på mindst 30 % og skal være overdækket enten med lufttæt materiale (plastfolie) eller fra 1. august 2004 med kompostdug.

Herudover skal oplaget være kompostlignende.

Kravet om, at oplaget skal være overdækket har været gældende siden husdyrgødningsbekendtgørelsen trådte i kraft.

Efter ammoniakhandlingsplanen er der nu kommet endnu mere fokus på udnyttelse af kvælstoffet og bekendtgørelsen er herefter blevet ændret så overdækning kan ske med kompostdug, en overdækning som giver mulighed for, at der kommer ilt til oplaget samtidig med at kvælstoffet forbliver i gødningen.

Herudover skal det være en homogen blanding af husdyrgødning og strøelse.

For at dybstrøelse bliver kompostlignende og kan lægges i mark er det nødvendigt at gødningen ligger i stalden i 3-4 måneder.

Dybstrøelse kan lægges i markstak, man skal dog være opmærksom på at ikke alt der betragtes som dybstrøelse i stalden kan lægges i markstak.

Kalvemøg fra bokse kan f.eks. ikke betragtes som dybstrøelse der kan lægges i markstak ligesom hestegødning heller ikke kan lægges direkte i markstak.

Dybstrøelse fra svin kan være kompostlignende, hvis det har ligget længere tid i stalden og bliver blandet godt op, det vil dog være noget der skal vurderes.

Kyllingemøg kan være kompostlignende allerede efter 1-2 måneder i stalden og kan lægges i markstak, det er dog meget afhængig af driftsformen.

Pelsdyrgødning må aldrig lægges i mark uanset beskaffenheden.

Generelt om markstakke: En vejledende regel om markstakke er at de maksimalt må ligge 1 år på det samme sted og der skal gå 5 år inden stakken igen ligger samme sted.

Det er kommunerne der fører tilsyn med oplag i mark Der bliver i forbindelse med miljøtilsyn fokuseret på disse oplag. Ligesom der ses på oplagene i forbindelse med, at der køres rundt i landskabet. Herudover behandler kommunerne klagesager over oplag af husdyrgødning i mark.