(Effektivt Landbrug) Danespo og Landscentret mødtes i mandag for at diskutere bladlusvarsling i læggekartofler.
En truende konfrontation på varslingsfronten blev i sidste uge afværget, da Danespo A/S - som arbejder med forædling og produktion af læggekartofler - og Landscentret blev enige om at mødes og drøfte bladlusvarsling i læggekartofler.
Danespo udsendte sidste mandag en pressemeddelelse, hvor virksomheden annoncerede, at den ville starte egen bladlusvarsling i læggekartofler. Ifølge Danespo var det en reaktion på flere års forgæves forsøg på at få Landscentret til at starte bladlusvarslingen på et tidligere tidspunkt end i foregående år, hvor bladlustællingen ifølge Danespo startede omkring 1. juli. Det er for sent, mener Danespo, hvis avlerne skal have et ordentligt overblik over bladlusflyvningen.
- Bladlus gør ingen direkte skade på kartoflerne, men overfører virus fra syge til sunde planter. Og hvis der sker en betydelig smitte i vækstsæsonen, risikerer avleren, at hele avlen bliver kasseret som læggekartofler, og avleren får et betydeligt tab, udtalte produktionschef hos Danespo, Brian Møller Lauridsen, i pressemeddelelsen, der blev trukket tilbage i tirsdags efter en henvendelse fra Landscentret, som førte til en aftale om mødet i mandags.
Brian Møller Lauridsen er godt tilfreds med udviklingen i sagen, og udsigten til en løsning med Landscentret.
- Jeg regner med, at vi finder en fælles løsning. Det er det, vi gerne vil, siger Brian Møller Lauridsen. Han vil ikke kommentere forløbet yderligere, men oplyser, at Danespos egen varsling startede i sidste uge, men sandsynligvis vil blive afløst af et fælles varslingssystem.
Også chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landscentret, ser frem til den faglige drøftelse med Danespo.
- Den viden, vi hidtil har bygget på, siger, at der ikke er behov for en tidlig bladlusvarsling under danske forhold. Danespo anlægger en anden faglig vurdering, og den vil vi meget gerne drøfte med dem, siger Carl Åge Pedersen.
- På mødet skal det bl.a. drøftes, hvorvidt der er dokumentation for at bekæmpe bladlus, hvis de optræder tidligt. I udlandet sprøjter man massivt mod bladlus i kartofler, men der er indtil nu ikke fremkommet dokumentation for, at denne merudgift kan betale sig under danske forhold. Derfor glæder jeg mig til at se Danespos materiale, når vi mødes, slutter chefkonsulenten.
Smitte med virus Y og bladrullevirus, der er blandt de mest udbyttereducerende virussygdomme i læggekartofler, overføres med bladlus. På LandbrugsInfo og PlanteInfo vil man fra sidste halvdel af juni og frem til begyndelsen af august kunne følge varslingen for virussmitte. (Tidspunktet for varsling vil muligvis blive fremrykker efter mødet mellem Danespo og Landscentret i dag).
Smitterisikotallene beregnes ud fra fangst af bladlus i gule fangbakker vægtet efter bladlusearternes evne til at sprede virus. Fangbakkerne er opstillet på 18 lokaliteter i landet
Avlerne af læggekartofler kan reducere smittespredningen med virus ved at: Anvende virusfrit materiale, forspire læggekartoflerne, så vækstsæsonen afkortes, bortluge virussyge planter, placere arealet med læggekartofler mindst 50 meter fra mulige smittekilder og nedvisne kartoflerne så snart smitterisikotallene stiger, og såfremt læggekartoflerne har nået et acceptabelt udbytte.
Sprøjtning mod bladlus har normalt kun ringe virkning overfor virussmitte, da bladlusene kun behøver prøvesmage for at sprede virus. Hvis der alligevel sprøjtes, bør man vælge et pyrethroid.
Miljøstyrelsen fraråder at anvende dimethoat. Det skyldes, at en ny lovgivning, som er på vej, vil medføre, at der er risiko for overskridelse af grænseværdien for restkoncentrationer i kartoffelknoldene ved høst. Der er således risiko for, at kartoffelmarker, som lovligt er sprøjtet med dimethoat i foråret, kan forlanges destrueret, hvis de senere viser sig at indeholde rester af dimethoat over grænseværdierne.
Kilde: Landscentret Planteavl