- Hvis de nuværende priser for planteavlsprodukterne kan holde ved, så bliver det mere spændende end de seneste år.

Sådan siger godsforvalter Søren Schaumburg Axelsen, Lehnskov Gods ved Svendborg, og fortsætter:

- Med priser på over en hundredekroneseddel for en tønde korn, så virker det mere inspirerende og motiverende for arbejdet. Hvis priserne er nede omkring 60-70 kroner tønden, så hænger det hele ikke sammen.

- Den opfattelse deler jeg nok med alle planteavlerne, mener godsforvalteren, som samlet, inklusive forpagtning, har 332 hektar dyrket og udtaget areal med i årets markplan.

Søren Schaumburg Axelsen er altid klar til at gøre sit til at forbedre resultaterne ved at holde sig ajour, og få gennemført fornuftige handler.

- Tidens udvikling kræver konstant opfølgning, og det er nødvendigt at spare mellemleddene. Indkøbte varer, for eksempel gødning, skal helst kunne tages direkte hjem på lager, men det kræver, at faciliteterne er til stede. Her er vi godt stillet på Lehnskov, hvor alle driftsbygninger er renoveret og tilpasset moderne godsdrift.

Storsækkene med kvælstofgødning er klar til brug, men forårets første gødningstildeling er nu naboens kyllingegødning. I den ellers deciderede planteavlsbedrift er den mulighed en udmærket gødningsstart, mener Søren Schaumburg Axelsen.

På morgenfrost ved månedsskiftet februar/marts tildeles der 6 tons pr. hektar. Det sker fra en maskinstation med en RKM-spreder, og det er hveden, der får gavn af denne startgødning på omkring 30 kg N/ha.

- Der indgår 162 hektar hvede i markplanen, og den del, der ikke modtager kyllingegødning, får en grundgødskning med 5-7-25 Mg S. Ellers er det gødningsmæssigt N 28 med 5S, som er hovedgødskningen til hveden, og spredningen fordeles fra april til juni, fortæller godsforvalteren.

Om de øvrige gødningstyper i gødningsplanen nævner han, at 60 hektar markærter som PK-gødning, 0-4-21 Mg 7S CU, tildeles 300 kg pr. hektar, 6,4 hektar sukkeroer får 110 kg N pr. hektar af typen 14-3-14 6Na. Fra efteråret er der udspredt 75 kg N i Ammonsalpeter 25 5S til 48 hektar rødsvingel, og forårssupplementet bliver først i marts 28 kg N af typen N 28 5S.

Hele hvedearealet er med sorten Grommit, og det er på kontrakt til DLG/FAF efter dyrkningsprincippet med konceptavl.

- Som ren planteavler går vi efter at have kontrakt, der giver rettigheder til ekstra tildeling af 50 kg N i forhold til normtallet. I denne konsekvens af konceptavl bliver det så DLG, som kontraktpartneren, der er afgørende for sorten, bemærker Søren S. Axelsen.

Javlo markærterne er ligeledes på kontrakt med DLG. Det er en særlig proteinrig sort til kvægblandinger. Da den kun bliver omkring 10 centimeter høj til høst, er det en højrisikoafgrøde, men med gardering for konsekvenserne i kontrakten. Alternativet for foderstoffirmaet ville være en direkte import.

På Lehnskov er det en mangeårig tradition at dyrke rødsvingel, som trives godt i området ned til det sydfynske øhav. Helena-rødsvinglen er kontraktdyrkning til frøfirmaet DLF-Trifolium A/S, og trods overvejelser om at skifte sort, så har man holdt sig til det sikre uden eksperimenter.

Såvel rødsvingel som ærter er gode sædskifteafgrøder for bedriften, mener godsforvalteren, der også er godt tilpas ved at have fået spinat med i markplanen.

Foruden de allerede omtalte arealer for de dominerende afgrøder, så omfattede markplanen sidste år nemlig 22 hektar med spinat til frøfirmaet Jensen Seeds A/S i Birkum.

Det var en god produktionsstart på en spændende, supplerende afgrøde. Efter en generel god avl i 2003 kan der imidlertid kun forventes et areal på 18 hektar i kommende sæson, har firmaet meddelt.

Med en sukkerkvote på 46 tons kræver det overvejelser, hvordan den arealmæssigt lille produktion på godt seks hektar med fabriksroer skal videreføres. Ifølge godsforvalteren, hænger det endnu i luften, hvordan de nye regler med forpagtning af sukkerkvoter skal vurderes.

Tilsvarende gælder det også for en mindre juletræsproduktion, hvor det er tiden at gøre status, hvis arealet skal omlægges til reformafgrøder.

Hele planlægningen af mark-, gødnings- og sprøjteplaner varetages af Søren Schaumburg Axelsen, som til styringen på computeren har valgt at gøre brug af Næsgård-Mark programmet.

I dagens Danmark bruges der ikke plansprøjtninger, men de sandsynlige behov er medtaget i den forberedte sprøjteplan for afgrøderne på Lehnskov.

- Doseringer tilpasses de faktiske forhold, så der ikke bliver unødig brug af bekæmpelsesmidler uanset om det gælder ukrudt, svampe eller insekter, pointerer Søren S. Axelsen, som gennem vækstsæsonen vurderer situationen sammen med planteavlskonsulent Kirsten Rasmussen fra Patriotisk Selskab.

- Græsukrudt i hveden er det primære problem, men her i foråret virker markerne pænt rene. Afhængigt af ukrudtstrykket blev der i efteråret sprøjtet med Oxitril + DFF, men ellers med Boxer og Stomp Pentagon + DFF. Forårets supplement vil være Express mod ukrudt og senere svampemidlerne Tern og Opera.

I ærterne bekæmpes ukrudt med Stomp og Basagran i splitsprøjtning med 9 dages mellemrum. Ukrudt i rødsvinglen får en dosis Primus plus DFF og Lissapol i blanding og bliver vækstreguleret med Moddus. Roerne behandles faktisk tre gange med seks-syv dages mellemrum med Goltix, Betanal og Ethosan.

Til spinaten anvendes i cirka seks sprøjtninger varierende midler efter frøfirmaets anvisning. Blandt andre bruges Asulox med særlig tilladelse fra Miljøstyrelsen.

- Vi markerer os bestemt ikke med en overmekaniseret drift på Lehnskov, mener godsforvalteren, der ved sin tiltræden i jobbet i 1995 var med til at nyanskaffe en del maskiner.

- Der kan faktisk ofres meget årligt, før der købes nyt. Her har vi to John Deere traktorer fra 1995, og en traktor er ikke slidt op, fordi den har gået 5.000 timer. Vi har holdt ved den 4-furede plov, har kombiharve og Accord såmaskine. Gødskning foregår med en liftophængt Bredal B2, og sprøjtning med en Hardi trailersprøjte med 20 meter bom, oplyser Søren S. Axelsen.

Ud fra samlede driftsøkonomiske beregninger og med en konkurrencedygtig pris på et stort areal har man valgt at få alt høstet af Solbjerg Maskinstation. Til markarbejdet på Lehnskov er der halvanden person, og det passer fint i høsttiden til kornkørsel og lagerarbejde.

En traktorfører er uddannet smed, så det giver godt grundlag for maskinpasningen, og til godsdriften er der yderligere ansat to håndværkere, som også tager sig af udlejningsejendomme.

- Med den mandskabsstyrke, så bliver det for mit vedkommende til en omtale som »mester«, har godsforvalteren noteret sig.

Siden købet af Lehnskov i 1991 har godsejer Hans Mogens Fenne-Frederiksen opført en ny hovedbygning, men ellers har man totalt holdt fast i alle gamle avlsbygninger.

Med indbygningsspær fra Hygind Smedie er alle relevante driftsbygninger gjort rationelle, og alt murværk er renoveret, så det er vist omkring 30.000 mursten, der er blevet flyttet.

- Det har været en meget engagerende tid, siden jeg i april 1995 kom til Lehnskov, fastslår Søren Schaumburg Axelsen.

Dengang fandt han det efter otte år på Kongstedlund i det østlige Himmerland passende at vende tilbage til det fynske. Her var tilværelsen i landbruget indledt med stillinger på Brahesborg, Lammehave, Bramstrup og Damsbo, og det grønne bevis er fra Dalum Landbrugsskole.

- Uanset et godt grundlag fra større bedrifter, så er det yderst vigtigt at holde sig ajour. Men jeg har lært at sortere i det store udbud af vinterens mødeaktivitet, så tiden bruges til det behov, som driften af Lehnskov kræver, konstaterer godsforvalter Søren Schaumburg Axelsen.

Vinterhvede 161,70

Markærter 60,04

Rødsvingel 48,50

Spinat til frø 18,30

Fabriksroer 6,40

Græs til produktion 7,50

Et-årig udtaget 22,00

Silomajs 0,70

Juletræer > 5 år 7,00

Areal i alt 332,14