De europæiske og japanske massetest af kvæg for BSE har betydet fundet af 10 tilfælde af kogalskab hos kvæg i alderen 8-15 år, som ikke ligner den hidtidige kendte form for BSE. Den nye afvigende form af sygdommen er koncentreret i storhjernen i stedet for i hjernestammen, og der er færre »huller« i hjernen hos de ramte dyr.

Der er fundet seks dyr i Frankrig, mens Italien og Japan har fundet hver to.

- Opdagelsen har ingen betydning for fødevaresikkerheden. Selvom sygdommen er mest koncentreret i den frontale del af storhjernen, så er fundene sket ved laboratorieundersøgelser af prøver udtaget af hjernestammen, så eventuelt syge dyr bliver med stor sikkerhed fundet ved de meget følsomme test, som bliver lavet på alle dyr, som er ældre end 30 måneder, siger seniorforsker ved Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, og professor ved KVL, Peter Lind.

Forskerne har foreslået, at den nye form får navnet Bovine Amyloidotic Spongiform Encephalopathy, forkortet BASE. Det ny tillægsord i betegnelsen betyder »stivelsesagtig«, med henvisning til klæbrige klumper i hjernen hos de 10 dyr.

- Det er en for tidligt at sige, om der er tale om en konkret sygdomsstamme, det kan kun afgøres efter podninger på flere typer mus, men der er i hvert fald tale om en anden biokemisk profil, da de forkert foldede proteiner fragmenter har afvigende længder, forklarer seniorforskeren.

Ifølge en videnskabelig artikel, som netop er offentliggjort, er fragmenterne af de japanske og italienske subtyper kortere, og kan ligne visse typer af den menneskelige udgave, Creutzfeldt-Jakobs sygdom. I de franske fund er fragtmenterne af forkert foldede proteiner længere end den kendte BSE. De lange fragmenter finder forskerne ellers kun hos får med Scrapie, og Peter Lind fortæller, at det har fået franske forskere til at spekulere i, om årsagen til den afvigende form hos de ældre kvæg skal findes hos får.

I den internationale presse har der været spekulationer om, at de sporadiske fund af den nye form for kogalskab kan være forklaringen på klassisk Creutzfeldt-Jakobs sygdom på samme måde som BSE er årsagen til variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD). Det modsiges dog af den omfattende forskning i sporadiske tilfælde af CJD hos mennesker. Podninger på mus fra forskellige mennesker har givet forskellige sygdomsbilleder, hvilket betyder, at der er tale om flere forskellige sygdomsstammer og altså ikke en enkelt smittekilde.

- Vi har løbende modtaget oplysninger og dokumentation fra vore kolleger i Europa, og de kan endnu ikke sige, om den nye form er mere eller mindre smittefarlig for mennesker. Men det er indtil videre meget tvivlsomt, om der er en sammenhæng mellem kogalskab i den afvigende form og de sporadiske tilfælde af klassisk Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker. Jeg vil betegne det som en luftig teori, siger professor Peter Lind.

Indtil videre er der lavet mere end 30 millioner analyser på kvæg på verdensplan siden de første tilfælde af kogalskab blev fundet i England.