Kun for de planteavlere, der har et areal med såkaldt »spildkornsbrak« liggende, kan det ændrede braklægningskrav fra 10 til 5 procent betyde lidt ekstra markarbejde i juleferien.

- Arealer, der er taget ud som et-årig brak, kan jo ganske nemt tages ind igen ved at foretage en sen efterårspløjning her i juledagene og dermed gøre arealet klar til en vårafgrøde, siger chefkonsulent Michael W. Lønbæk, LandboFyn, og fortsætter:

- Langt de fleste brakarealer ligger jo i dag som en flerårig udtagning. Og her har langt de fleste plads til at øge arealet med frivillig brak, som må gå helt op til 21,6 procent. Det tror jeg mange vil benytte sig af, da der jo kun er tale om en ordning for 2004. Går det, som de fleste tror, vil der fra 2005 igen skulle udtages 8-10 procent af arealet.

De største tabere ved den netop vedtagne ændring af brakprocenten kan blive de ejere af landbrugsjord, der har tænkt sig at skaffe indtægter ved at udbyde arealet som fjernbrak.

- Har man endnu ikke indgået en aftale om et areal, man vil leje ud til fjernbrak, vil man nok opleve, at markedsprisen vil falde. Priserne på helt op til for eksempel 4.000 kroner pr. hektar fjernbrak har allerede været faldende det seneste år. Men de fleste aftaler om fjernbrak er jo flerårige, og de kan næppe ændres på grundlag af den nyudmeldte braklægningsprocent, siger Michael W. Lønbæk.

Et andet område, hvor det er ganske nemt at ændre et areals status fra brak til almindelig reformafgrøde, er non-food raps.

- Her er der blot tale om at ændre den raps, der dyrkes som non-food til almindelig rapsdyrkning, siger chefkonsulenten.

De praktiske konsekvenser af den ændrede braklægningsprocent vil i første omgang være begrænsede.

- Vi har da allerede lavet nogle markplaner for 2004 færdige de seneste par uger. Men her havde vi taget højde for et alternativ med en reduktion af udtagningsprocenten fra 10 til 5 procent med fem procent. Så det er meget nemt at ændre, siger Michael W. Lønbæk.

Det er de stigende kornpriser som følge af en usædvanlig dårlig kornhøst i Sydeuropa, der af EU angives som årsag til den ændringen i braklægningskravet.

I alt blev der i 2002 udtaget 102.000 hektar til braklægning og dyrket 20.000 hektar med non-food raps. I 2002 var der ligesom i indeværende år krav om en udtagning af 10 procent.