Fortsat fællesudvalg

Kvægbruget er inde i en stærk strukturudvikling, der resulterer i større og færre enheder. Næste år til april vil cirka 1.140 mælkeproducenter stoppe på landsplan, og alene på Fyn solgte 56 deres mælkekvote ved den seneste kvotebørs her i november. Dermed vil der kun være 441 mælkeproducenter tilbage på Fyn.

Alligevel ser formanden for Fælleudvalget for Kvæg i Fyns Amt, Lars Iversen, Stensby, ingen umiddelbar grund til at pille ved organisationsstrukturen indenfor den fynske kvægsektor.

- Med den nuværende foreningsstruktur mener jeg, at det er vigtigt, vi fortsat har et fællesudvalg her på Fyn, påpegede han, da han aflagde formandsberetning ved udvalgets traditionelle årsmøde i torsdags på Hotel Nyborg Strand.

- Selvfølgelig må der ske justeringer i takt med arbejdsopgavernes antal og størrelse, men det har jeg fuld tillid til, at det styres af basisorganisationerne.

Udover dyrskuet, årsmødet og det politiske arbejde året igennem pegede formanden også på kontakten til pressen som en arbejdsopgave, der givetvis ikke bliver mindre vigtig fremover.

Til gengæld tog han de kritiske briller på overfor den nye landsdækkende organisation, Dansk Kvæg.

- Endnu venter vi på, at målsætningen med flere penge til kvægbrugeren ved at samordne kvægbrugets interesser og aktiviteter bliver opfyldt.

- Der er, vedgik den fynske kvægformand, oprettet et politisk-økonomisk sekretariat, der har været til stor gavn ved udformningen af den nye EU-landbrugsreform. Men hvad er strategien for Dansk Kvæg, og hvor mange organisationer og udvalg har vi brug for i dansk kvægbrug?

Det fik ham til fra talerstolen videre at spørge, om der fortsat er behov for en mejeriforening, Kødbranchens Fællesråd og Dansk Kvæg - alle med deres eget sekretariat.

- Modsat hører vi Dansk Kvæg stille spørgsmålstegn ved fremtiden for regionsudvalgene. Hvorfor er det altid nedad i organisationen, der skal tilpasses? Kunne der ikke også opad findes besparelser og rationaliseringer, foreslog Lars Iversen i sin beretning, hvor han naturligvis omtalte de konsekvenser af de landsdækkende rationaliseringer, som i årets løb har ramt Fyn.

Lars Bebe, Bolteskov, bakkede formanden op i, at det fynske fællesudvalg for kvæg skal debatteres - og tilpasses i takt med strukturudviklingen. Blandt andet pegede han på, at forholdet mellem antallet af mælkeproducenter og kødkvægholdere ændres. Derfor mente han, at kødsektoren burde have mere end et udvalgsmedlem.

- Som fynboer bør vi også tage beslutningen om Kontrolforeningen Fyns fortsatte eksistens op til fornyet overvejelse, mente Jørgen Nielsen, Gundersø, under debatten på årsmødet.

- Fra RYK er der fremkommet nogle fornuftige budgettal, som vi bør overveje, sagde han og bakkede Lars Iversen op i hans opfordringer til oprydning i topposterne i kvægorganisationerne.

I sin beretning var formanden inde på dannelsen af Registrering og Ydelseskontrollen (RYK), som bevirker, at de nuværende 16 TP-stationer bliver til fire, og dermed rykkes den fynske CHR-registrering til stationen i Slagelse.

- På Fyn har vi den TP-station, der har flest indtastninger pr. medarbejder. Derfor er det skuffende, at der ikke var plads til Vissenbjerg i den nye struktur. Vi mener ganske enkelt, at Dansk Kvæg har tilsidesat demokratiet og medindflydelsen ved dannelsen af RYK, fastslog Lars Iversen på det fynske årsmøde.

Også kvægavlsarbejdet er nu samlet i én landsdækkende organisation - Kvægavlsforeningen Dansire. Og her blev Fyn ligeledes sorteper i strukturen, idet den ikke levner plads til tyrestationen Lykkenssæde. Det skyldes primært, at der ikke er jordtilliggende nok til en optimal drift. Derfor vil tyrestationen ved Fangel blive afhændet i løbet af næste år.

Endnu en større organisation fik også ord med på vejen af Lars Iversen, nemlig mælkeproducenternes eget store mejeriselskab.

- Arlas seneste tid i pressens skudlinie har naturligvis ikke været behagelig. Naturligvis skal mejeriselskabet skaffe den højest mulige afregningspris til os andelshavere. Det bør ikke undre nogen, ligesom det heller ikke bør komme bag på forbrugerne, at mejeriprodukterne vil stige i takt med bortfaldet af EU’s støtte til landbrugsprodukterne. Men når det er sagt, så har håndteringen af prisstigningerne til storkøkkenerne været utroligt klodset.

Også på et andet punkt blev Arla Foods kritiseret af den fynske kvægformand.

- Jeg mener, at Arlas holdning overfor de små mejerier i Danmark er for konservativ. Forbrugerne i dag vil have valgmuligheder. Derfor kan det undre mig, at det er så magtpåliggende for Arlas ledelse at få de små mejerier udkonkurreret.

- Hvis forbrugerne ikke har valgmuligheden for danske produkter, så får de den fra udenlandske mejerier i stedet. Her bør Arla i stedet lære af tidens trend og lytte til andre og bygge bro over til resten af branchen, påpegede Lars Iversen.

Under debatten kom flere ind på den negative omtale af Arla.

- Man er helt flov over at levere mælk til selskabet, lød det fra Morten Karst, Broby, der betegnede det som en mindre god oplevelse, da han for nylig var til et ostegilde sammen med en masse ikke-landmænd.

Kvægbruget står overfor store udfordringer i fremtiden. Det kom tydeligt frem ved torsdagens årsmøde i Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt.

- Den kommende reform af EU’s landbrugspolitik vil stille store krav til optimering og tilpasning af produktionen. Allerede i 2004 vil der opstå en difference mellem prisfaldet på mælk og kompensationen af mælkeprisen, påpegede Lars Iversen i sin formandsberetning.

Og udgangspunktet er langt fra det bedste, idet indeværende år tegner til at sætte bundrekord med hensyn til mælkeproducenternes driftsresultat. Prognoserne viser et resultat på 140.000 kroner for en gennemsnitlig mælkeproducent eller 35.000 kroners tilbagegang i forhold til sidste år.

Mælkeprisen er tilsvarende faldet fra 2,53 kroner pr. kg i 2002 til 2,45 kroner i år, og den vil blive endnu lavere næste år.

- Men heldigvis er der også lyspunkter. Det viser sig trods alt, at selv med den nuværende lave mælkeafregning er der landmænd, som stadig tjener penge. Vi finder dem både blandt de små og de store bedrifter, og det er typisk dem, der er dygtige til at udnytte foderet og få køerne til at levere en høj mælkeydelse.

Lars Iversen glædede sig også over, at kvægbruget generelt i år har haft en god avl af grovfoder, ligesom kraftfoderet er faldet i pris.

Desuden tæller den historisk lave rente naturligvis også på plussiden.