Kraftige angreb af bladpletsvampe har stor betydning for udbyttet i vårbyg. Det gælder ikke mindst i år, hvor meget nedbør og skiftende temperaturer har givet »bladplet-vejr«.

Det våde forår fik proprietær Erik Moritz Hansen, Ørritslevgaard ved Otterup på Fyn, til at korrigere sin sprøjtestrategi i de 45 hektar, han dyrker med vårbyg.

- Normalt sprøjter vi kun en enkelt gang mod bladsvampe – det sker omkring 13.-15. maj – men på grund af den store nedbørsmængde, har vi i år sprøjtet to gange, fortæller den fynske landmand, der i alt dyrker 330 hektar med fremavlsafgrøder.

Den første sprøjtning mod byggens bladplet blev foretaget 25. maj med 0,15 liter Amistar tilsat 0,05 liter Stereo per hektar. Fjorten dage senere – helt nøjagtigt den 12. juni – fik vårbygmarkerne endnu en behandling med den samme dosering.

- Den todelte sprøjtning har bevirket, at vi nu står med en god og sund afgrøde, som har fået den nødvendige lysintensitet, mens væksten stod på, fortæller Erik Moritz Hansen, der i forbindelse med den første svampesprøjtning også konstaterede lus i afgrøden, som blev bekæmpet med 0,05 liter Mavrik pr. hektar.

Lusebekæmpelsen er vigtig.

- Det er de første lus, der gør størst skade. Når vi først når hen til Sankthans, betyder det ikke så meget, at der er lus. De giver ikke problemer, hvis bare de første lus er blevet bekæmpet, siger Erik Moritz Hansen.

I disse sorter, der også tæller sorterne Lux, Cork, Optic, Otira og Alliot, kan den rigtige sprøjtestrategi vise sig at få stor betydning for årets høstudbytte.

Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen, Patriotisk Selskab, spår, at de landmænd, som har sprøjtet to gange mod bladsvampe i vårbyggen, vil høste et merudbytte i omegnen af tre hektokilo per hektar i forhold til dem, der kun har foretaget en enkelt svampesprøjtning.

- Et merudbytte på tre hektokilo per hektar, giver en merfortjeneste på omkring 200 kroner per hektar. Så der er noget at hente, hvis man har tilrettelagt sprøjtestrategien og taget hensyn til det fugtige vejr, vi har haft i år, siger Rune Munch-Andersen.

Og fugtigt har det været. Det står fast. Erik Moritz Hansen, der har fødselsdag i april, har normalt to ønsker på sin ønskeseddel: 40 millimeter regn i maj og 60 millimeter regn i juni. I år er hans ønsker blevet mere end opfyldt.

- Vi fik 62 millimeter regn i maj og 74 millimeter i juni. Det er vi godt tilfredse med. Vi har ikke Danmarks stærkeste jord, men vi klarer os i kraft af gode udbytter, når vi får rigeligt med nedbør, siger han og tilføjer, at de seneste års udbytte i vårbyggen har ligget på omkring 74 hektokilo pr. hektar. I meget tørre år, som f.eks. 1993, skrabede udbyttet bunden med 52 hektokilo pr. hektar.

Nedbøren og den todelte sprøjtning mod bladsvampe får Erik Moritz Hansen til at se optimistisk på den kommende vårbyghøst. Hans foreløbige udbyttevurdering lyder:

- Det tegner godt!

Bygbladplet kan ved stærke angreb betyde en udbyttenedgang på 10-15 procent. Symptomerne er enten velafgrænsede runde eller ovale pletter eller tydelige langsgående og tværgående mørke pletter, der danner et netværk. Med tiden dannes der gult væv omkring pletterne ofte med slutresultatet, at hele bladet bliver gulligt og dør. Bygbladpletsvampen er under gunstige klimatiske betingelser stærkt epidemisk.

Forebyggelse: Hold flere år mellem dyrkning af byg – både vår- og vinterbyg. Nedpløj smittede planterester og spildkornsplanter. Anvend sund udsæd og resistente sorter. Hvis udsæden indeholder over fem procent smittede korn, bør den bejdses. Frøsmitten udvikles bedst under kølige forhold, hvorfor sen såning af vårsæd begrænser smitten. Der ses stigende angreb ved stigende N-niveau.

Varsling: Danmarks JordbrugsForskning og Landbrugets Rådgivningstjeneste udsender varslinger.