Den fynske høst tegner godt

(LANDBRUG FYN) Afgrøderne står godt, og kornpriserne bliver højere end sidste år, vurderer formanden for Agrogårdens planteavlsudvalg, Erik Kristensen, der ikke tror på prisaftaler mellem kornfirmaerne, men at konkurrencen sætter prisen.

Den seneste tids udmeldinger fra forskellig side om de forventede kornpriser i den kommende høst (blandt andet har der for nylig været talt om hvedepriser i høst på »op i nærheden af« 70 kroner) er faldet enkelte fynske landmænd for brystet. De pågældende mener, at firmaerne - ved bevidst at underspille forventningerne - søger at påvirke prisdannelsen.

Disse formodninger afvises blankt af formanden for Agrogårdens planteavlsudvalg, gårdejer Erik Kristensen, Vantinge.

- Jeg tror ikke på, at kornfirmaerne har sat sig sammen og besluttet at holde prisen nede. Jeg kender foderstofbranchen så godt, at jeg ikke tror, det er realistisk at forestille sig, at der bliver lavet prisaftaler. Det er ganske enkelt konkurrencen, der sætter prisen, understreger Erik Kristensen.

Som baggrund for sin vurdering nævner den midtfynske planteavlsformand, at der sidste efterår blev sået fem procent mindre vintersæd i Mellem- og Østeuropa. Det betyder, at der er mindre korn. Desuden er noget af det udvintret. Derfor vil kornpriserne blive højere i år end udgangspunktet sidste år.

- Endvidere fik vi sidste år meget tysk korn herop - og også en del tysk foder - billigere end vi kunne købe det herhjemme. Det skyldtes blandt andet, at de fik kasseret en del brødhvede, som så blev brugt til foder i stedet for. Hvordan situationen bliver i år, ved vi ikke endnu.

- Jeg talte med en foderstofmand forleden, fortæller Erik Kristensen. Han pegede blandt andet på, at sojabønner er billige i år. Her og nu kan man købe sojaskrå et helt år frem til 133 kroner. Det betyder, - som det har været nævnt på flere møder - at foderblandingerne ventes at falde lidt. Trods højere kornpris.

- For vinterbyggens vedkommende starter høsten formentlig om en uges tid - alt afhængigt af, hvor det er. På Langeland bliver det nok lidt tidligere.

- I øvrigt tror jeg, afgrøderne generelt står godt over hele landet. Dog med undtagelse af Nordjylland, hvor de har fået alt for meget vand. Her, hvor vi bor, har vi været heldige og vejrmæssigt godt behandlet. Skal jeg »høste med øjet«, er jeg tilfreds.

- Rapsen havde en lang blomstringsperiode, og der har stort set ikke været skadedyr i år. Det har ganske enkelt været for koldt. I øvrigt har der heller ikke været problemer med skadedyr i byg og hvede. Det har været så lidt, at et stort skadedyrsforsøg i hvede er blevet opgivet.

- Derimod har det fugtige vejr været befordrende for visse svampesygdomme. Vi har således måttet sprøjte hveden tre gange i år imod meldug og septoria - mod to gange de senere år.

- Skruen strammes, konstaterer han. Vi danske landmænd har i de senere år gjort en kæmpe indsats ved at sænke behandlingshyppigheden fra 2,30 og ned til nu 2,04. Vi har med andre ord bevist, at vi kunne leve op til de stillede krav.

- Nu skal vi ned på 1,7. Det tror jeg, bliver vanskeligt. Så skal vi over i helt andre metoder. For eksempel skal vi have andre sprøjter og GPS-udstyr, så vi i større udstrækning kan udføre punktbehandling. Samtidig har vi de senere år fået flere tidsler og andre ukrudtsarter, som er svære at bekæmpe. Derfor tror jeg, vi får et kæmpe problem, hvis vi skal ned på en behandlingshyppighed på 1,7.

Læs også