Gårdejer Theo de Vos i Rebbøl ved Bolderslev troede knapt sine egne øjne, da han 25. juni åbnede et brev fra Fødevareregion Sønderjylland. Det var en blank afvisning af hans krav på 833.000 kroner, som han mistede under kampagnen mod Newcastle Desease sidste år.

Hans kyllinger var ikke smittet. Men det var en nabos bestand, og de Vos lå inden for tre km-sikkerhedszonen. 26. august måtte han sende sin kyllinger til slagtning og varmebehandling med et tab på 833.000 kroner.

Senere blev det opdaget, at der var en fejl i den danske version af EU-direktivet. I den stod der, at »foranstaltningerne ….. kan tidligst ophæves 21 dage efter, at der er rengjort og desinficeret på den smitteramte bedrift.«

Der skulle have stået, at foranstaltningene kunne ophæves »21 dage efter, at der er foretaget indledende rengøring og desinficering«.

Men hvis direktivet havde været rigtigt oversat, kunne han have sendt dem til slagtning 29. august – tre uger efter den midlertidige desinfektion – og undgået tabet på 833.000 kroner, mener han.

Fødevareregionen kunne på grund af det voldsomme arbejdspres – der var tilkaldt cirka 30 mand ekstra, og alligevel kunne man ikke følge med – ikke besøge de Vos’ smittede nabo før 16. august, og derfor kunne rengøringen ikke ske før dagen efter.

Den forsinkelse kostede ham altså de 833.000 kroner.

Men eftersom der ikke var både forberedende rengjort og desinficeret hos naboen 8. august, var de 21 dages nedtælling først slut 10. september efter rengøring og desinficering 18. august.

Derfor afviser Fødevareregionen de Vos’ klage.

Det vil sige, at han kan få erstattet 90 procent af sit tab fra den pulje, som blev oprettet med bidrag fra både Fødevareministeriet og fjerkræbranchen for at undgå, at danske fjerkræproducenter fik nakken knækket af epidemien.

Men den løsning sluger Theo de Vos ikke uden videre:

– Det er ikke rimeligt, når ministeren i tv har lovet fuld erstatning til de få, der kom i klemme på grund af fejloversættelsen. Vi må have krav på fuld erstatning.

– Det er heller ikke rimeligt, at fjerkræbranchen så kommer til at betale en stor del af 90 procent-erstatningen til mig. Mit tab skyldes jo ikke Newcastle Desease, men fejlen i den danske version af EU-direktivet. Og den må ganske bestemt være ministeriets ansvar, siger de Vos.

Det er blevet en principsag for den hollandsk-danske fjerkræproducent, selv om han sammen med Tønder Bank allerede havde klaret problemet med de 833.000 tabte kroner, inden der kom realiteter bag snakken om erstatning til de Newcastle-ramte.

– Ministeren kan ikke love os erstatning for åben skærm og så acceptere den her beslutning fra fødevareregionen uden at miste sin troværdighed, siger han.

I allerværste fald kan sagen ende med en civil retssag mod Fødevareministeriet for at få det til at erkende sit ansvar for oversættelsesfejlen.