Sagen startede i august 2000, hvor et ungt par via et professionelt og anerkendt byggefirma anmeldte et byggeri af en (ride)hal på deres landbrugsejendom. Horsens Kommune sagde ok inden for fristen på 14 dage.

Så langt så godt. Sådan er humlen eller kernen i sagen, der senere gav anledning til problemer og nu nedrivning. De fleste vil sikkert tænke, jamen, hvad er problemet da?

Pointen er, at godt nok er der tale om en landbrugsejendom, men en ridehal anses ikke som nødvendig for driften af landbrug. Naturklagenævnet forlanger en zonetilladelse til opførelsen.

Da Horsens Kommune allerede havde givet grønt lyst for byggeriet, bliver hallen færdigbygget i god tro. Vejle Amt giver efterfølgende den nødvendige zonetilladelse.

Afgørelsen fra amtet ankes imidlertid til Naturklagenævnet, som underkender Vejle Amts zonetilladelse og forlanger, at hallen skal rives ned.

Horsens Kommune tilbyder at betale en tredjedel af en nyopførelse. Tanken er vel den, at byggefirmaet og parret selv skulle betale de øvrige to tredjedele.

Parret tager initiativ til at rejse en sag ved Vestre Landsret. Men inden sagen bliver afgjort tilbyder Horsens Kommune et kompromis, som bliver accepteret af det unge par.

Byrådet i Horsens godkender, at kommunen vil betale 900.000 kr. til opførelse af en ny hal. De sidste par hundrede tusinde kroner skal parret selv udrede samt nedrive den »gamle« hal – hvor udgifter til nedrivning af hal og fundament formodes at gå lige o p op med evt. indtægter.

- Sammen med vores advokat har vi vurderet, at vi ville tabe sagen. Derfor tilbuddet om at betale de 900.000 kr., som er accepteret af parret, siger jurist og kontorchef Torben Ross Sørensen, Horsens Kommune.

Sagen har således fundet sin afslutning, inden landsretten har kunnet afgive en principiel afgørelse, hvilket beklages af enkelte af de involverede.

Desuden havde man ikke taget notits af, at tegningerne til byggeriet angav, at det drejede sig om en ridehal. Selve ansøgningen omtalte udelukkende en stålbuehal til en landbrugsejendom.

- Derfor er der ingen bebrejdelser mod sagsbehandleren, pointerer Mogens Bækskov Thomasen, der er afdelingsleder i Teknisk Forvaltning, som mener, at byggefirmaet burde have vidst bedre.

Til Horsens Folkeblad har parret udtalt, at man accepterer tilbuddet fra Horsens Kommune for at kunne komme videre med tilværelsen.

I øjeblikket rives hallen ned, og om endnu et øjeblik – forhåbentligt – bygges en ny hal op et andet sted på ejendommen. En hal, der vender anderledes, og skygger mindre for udsigten fra Sejet.

Vejle Amt har givet en zonetilladelse til en ny placering, men et nyt forslag til beliggenhed er i øjeblikket til offentlig høring indtil midten af juni, oplyser Horsens Kommune. Om alt går vel kan Horsens Kommune derefter give en byggetilladelse, der holder vand – og parret få ro og fred.

I værste fald fremkommer en ny indsigelse, og sagen ryger igen i Naturklagenævnet med forsinkelse til følge. Kommunen har allerede udbetalt de 900.000 til parrets advokat, og pengene kan frigives i tre portioner – ved påbegyndelse, ved spærrejsning og ved færdiggørelse af hallen.