Freddy Skotte i Vesterbæk i grænsekommunen Bov har prøvet at blive politianmeldt af en tysk turist, fordi hans langhårede, skotske højlandskvæg gik ude på fri mark i sne og frostvejr. Det fattede skotterne ikke et ord af, for de elsker ligesom buffaloer et karskt, køligt vejr og ruller sig med fryd i sneen. Men modsat buffaloer er de en megen kælen race.

- De er meget nysgerrige og meget omgængelige. Man kan sende sine børn ud til dem. De lange horn bliver mest brugt som kløpinde. Men selvfølgelig skal man ikke forstyrre en ko den første time efter kælvningen. De kælver i øvrigt let og problemfrit, så der kommer sjældent en dyrlægeregning i den forbindelse, fortalte Freddy Skotte, fiskeeksportør og fritidslandmand, da han holdt åbent hus.

- For ældre landmænd, der blot vil have nogle køer som kæledyr, må skotterne være ideelle, siger han. Man kan endda avle skotsk højlandskvæg uden nogen erfaring med landbrug. Det havde jeg ikke selv, da jeg startede.

De er nemlig utrolig gode til naturpleje og æder blandt andet de frygtede kæmpebjørneklo, hvis saft giver ni af 10 danskere slemme »brandsår«. Det er de planter, kommunerne ellers lige har fået dispensation til at slå ihjel med skrappe kemikalier, fordi de er sejlivede, breder sig voldsomt og kvæler alt andet dér, hvor de får fat. Men skotterne kan altså holde dem nede uden kemikalier.

- Men den nye vil jeg ikke lade nogen fotografere. Den skal være en overraskelse på dyrskuet i Aabenraa, siger han.

Skotte har tidligere udstillet på dyrskuerne i Herning og Ribe, men det er første år, hans dyr kommer med på skuet i Aabenraa.

De fleste højlændere har en køn, brun farve, men de er lige så flotte i sort, og det er faktisk den oprindelige farve på Shetlandsøerne, hvor racen stammer fra.

- Jeg giver mine skotter to kilo valsede byggryn hver om morgenen, og desuden får de hø og halm, og så henter jeg affaldsbrød hos en bager. Det bruger jeg nu mest til lokkemad. De synes, at rugbrød er det rene slik, forklarer Skotte.

For at undgå indavl har han helt styr på dyrenes afstamning, og de markeres alle med navne, der hvert år - efter fælles aftale for alle avlere i Danmark - begynder med samme bogstav, så man kan høre på navnene, hvor gamle dyrene er. I år kommer alle nye kalve til at hedde noget med T.

Freddy Skotte har netop udvidet med en gruppe dyr, der er købt af Torben Grønkjær i Hanstholm. Højlænderne er så rolige, at der ikke blev slagsmål, da de nye blev sluppet ind til hans oprindelige bestand.

- Når mine skotter er så fredelige, har det selvfølgelig også noget at gøre med, at både Torben Grønkjær og jeg lægger vægt på at gøre dem tamme og menneskevante, lige fra de er små. Men de er altså fra naturen meget omgængelige, selv tyrene.

- Deres ro smitter af, tilføjer Freddy Skotte. Det kan godt være stressende at sælge fisk i nogle timer om morgnen, hvor det hele skal gå tjept, og der skal træffes mange hurtige beslutninger. Men jeg er helt andet, afslappet menneske, når jeg har været ude ved dyrene lidt. Det er god afslapning, siger han - og klør sin nye tyr i panden.